Forløb

Bibelske fortællinger i reklamer

Udskoling: Forløbet tager udgangspunkt i brugen af bibelske fortællinger i nutiden. Gennem inddragelse af kilder arbejdes med en aktiv stillingtagen til fortolkning og brug af bibelske fortællinger i reklamer.

Aktiviteten er henvendt til udskolingen.  

Anslået tidsforbrug: Ca. 5 lektioner.

Forløbets sigte er, at eleverne gennem arbejdet med forskellige kilder tager stilling til brugen af bibelske fortællinger i et nutidsperspektiv. Der lægges op til, at eleverne selv byder ind med deres vurderinger og holdninger underbygget af arbejdet med forskellige kilder, som de skal forholde sig kritisk til. Forløbets omdrejningspunkt er problemstillingen: Hvordan bruges bibelske fortællinger i reklamer, og findes der en grænse for, hvad religiøse tekster må bruges til?

Forløbet omhandler primært kompetenceområdet Bibelske fortællinger.
 

Forudsætninger, form og indhold

Der findes bibelske referencer i et væld af film og musikvideoer, men dette forløb har fokus på bibelske fortællinger i reklamer, og de foreslåede kilder tager udgangspunkt i fortællingen om Jesus fødsel og de tre vise mænd. Der kan lige så vel tages udgangspunkt i andre bibelske fortællinger og benyttes eksempler på reklamer eller musikvideoer fra elevernes egen livsverden.

Desuden lægger forløbet op til at arbejde med en artikel fra Kristeligt Dagblad og en artikel fra dr.dk. Eleverne skal forholde sig til kildernes ophav, og hvilke holdninger kilderne har. De to kilder har forskellige afsendere og målgrupper, og de er derfor velegnede til at træne den del af elevernes kildekritiske kompetencer.

Problemstillingen kan belyses ud fra forskellige perspektiver, hvilket kan rammesættes i plenum inden forløbet. Der kan eksempelvis sættes fokus på, at bibelske fortællinger bliver brugt i reklamer, fordi de fleste genkender dem. Forskellige holdninger til brugen af bibelske fortællinger i reklamer afhænger i nogen grad af, hvilket perspektiv vi ser problemstillingen fra, eksempelvis om det er lovmæssigt, etisk eller religiøst, og hvem der skal besvare spørgsmålet om, hvorvidt der er en grænse for, hvad bibelske fortællinger må bruges til.

Forløbet består af fire faser, som er tænkt ind i en progression, hvor der først er fokus på at aktivere elevernes forforståelse, dernæst præsenteres eleverne for konkrete eksempler på kilder, og til sidst arbejder de selv kildekritisk i forhold til en vurdering af de præsenterede kilders brugbarhed i forhold til at besvare problemstillingen. Der kan med fordel stilles krav om, at eleverne begrunder og forklarer deres kildevalg i forhold til deres svar på problemstillingen.

Der er lagt op til, at eleverne arbejder i grupper, så de kan sparre og diskutere med hinanden.
 

Tilrettelæggelse

Forløbet kan bruges som en introduktion til kildearbejde i den form, det skal praktiseres til den afsluttende prøve, hvor eleverne skal arbejde enkelt- eller gruppevis med en problemstilling, de skal besvare ved at inddrage tre til fem kilder. Kildevalget skal begrundes, og der kan benyttes forskellige kildetyper. Forløbet her er tænkt ud fra samme præmis.

Nedenstående er eksempler på kilder, der kan inddrages i forløbet:

Det kan overvejes, om der skal differentieres, så nogle elever arbejder med selvvalgte kilder i stedet for at arbejde med de kilder, der gives som eksempler her i forløbet.

Der lægges op til, at eleverne ytrer deres holdninger. Derfor kan der med fordel organiseres og indtænkes rammer, der understøtter et klassemiljø, hvor der er plads til forskellige holdninger. Det kan understøttes ved at arbejde med de måder, eleverne spørger på og indgår i dialog med hinanden. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvorfor mener du, at…?
  • Kan andre have en anden opfattelse?

Der kan også sættes fokus på, at klassen arbejder med åbne spørgsmål, hvor der ikke lægges op til et entydigt svar, men hvor der er mange svarmuligheder. Organiseringen af grupper ud fra lærernes kendskab til klassen kan understøtte, at alle elever har mulighed for at deltage i dialogen.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres

  • Hvordan skal elevernes kendskab til brug af bibelske fortællinger i reklamer, film og musik aktiveres?
  • Hvordan håndteres det, hvis nogle elever anser bibelens tekster som ikke menneskeskabte?
  • Hvilke krav skal der stilles til elevernes formidling i fjerde fase?
  • Kan der differentieres i kravene til brug af kilder og til elevernes formidling?
     

Opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Forforståelse
I forløbets første fase kan elevernes kendskab til brug af bibelske fortællinger i reklamer, film og musik aktiveres.

Desuden kan eleverne sammen genopfriske, hvordan bibelske fortællinger er en kilde til forståelse af kristne kulturer, livssyn og værdier. Der kan eksempelvis sættes fokus på konkrete bibelske fortællinger som Syndefaldsberetningen, Babelstårnet og historien David og Goliat, der præger den kristne kultur, og som kan dukke op i forskellige reklamer.

Der kan også fokuseres på, at bibelen er menneskeskabt og indeholder forskellige litterære genrer, som på forskellig vis har præget den europæiske kultur og værdier i samfundet, og som alle er fortolkninger, der rummer et bestemt livs- og menneskesyn. Her kan der sættes fokus på fortællingen Den barmhjertige samaritaner: Hvad er budskabet i fortællingen? Næstekærlighed? Hvem skal man hjælpe ifølge fortællingen? I dag ses en samarit som en positiv betegnelse – hvordan har det ændret sig, og hvilken indflydelse har det på fortolkningen af lignelsen? 

I plenum kan der sættes fokus på begrebet blasfemi. Hvornår er der tale om blasfemi rent juridisk, og hvornår kan grupper i befolkningen eller enkeltpersoner opleve, at noget er blasfemisk? Betyder blasfemi for eksempel det samme for alle mennesker og i alle religioner?
 

2. Reklamers brug af bibelske fortællinger
De fire forslag til kilder herunder samt de konkrete arbejdsspørgsmål kan bruges som inspiration til stilladsering, når eleverne skal introduceres for udvalgte kilder.

Kilderne kan inddrages til at belyse problemstillingen, og der kan lægges op til elevernes selvstændige kildekritiske arbejde:

  • Matthæusevangeliet kap. 2 vers 1-  12. Den bibelske fortælling.
    - Hvad er budskabet, og hvad skal fortællingen om de tre vise mænd fortælle læseren?
    - Kan fortællingen fortolkes på forskellige måder? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Reklamer: Jesus sælger kaffe og lamper. To eksempler brugen af bibelske fortællinger i reklamer.
    - Hvordan ved I, at det er Matthæusevangeliets fortælling, der bruges i reklamen?
    - Hvordan er reklamerne et udtryk for brugen af den bibelske fortællinger i hverdagen?
  • Kristeligt dagblad: Tro forstærkes gennem reklamer. Artiklen her hævder, at reklamerne styrker troen.
    - Hvorfor har artiklen har den holdning, og er I enige?
    - Hvilken holdning kan det forventes, at Kristeligt Dagblad har i denne sammenhæng?
  • Dr.dk: Artikel om afskaffelsen af Blasfemiparagraffen. Ud fra denne kilde kan det diskuteres, om det er i orden at bruge bibelske fortællinger i salgsøjemed, og om det er godt eller skidt, at der ikke er en lov, der forsøger at imødekomme blasfemi.
    - Kan der være forskellige svar, alt efter hvem der spørges?
    - Hvad fortæller kilden ikke om blasfemi, som kunne undersøges nærmere?
     

3.  Kilderne i forhold til problemstillingen
Tredje fase kan sætte fokus på kilderne i forhold til at belyse problemstillingen: Hvordan bruges bibelske fortællinger i reklamer, og findes der en grænse for, hvad religiøse tekster må bruges til?

Eleverne kan starte med at forholde sig til kilderne ud fra spørgsmål som:

  • Hvad er kildens holdning?
  • Hvor troværdig er kilden?
  • Hvordan kan kilden bidrage til at besvare problemstillingen?

Derefter kan eleverne besvare problemstillingen med inddragelse af kilderne.
 

4. Formidling
Med udgangspunkt i arbejdet med kilderne kan eleverne præsentere deres svar på problemstillingen og argumentere for deres brug af kilderne.

Præsentationen kan laves med inddragelse af et produkt som en collage, en vox-pop, eller andet, hvis tiden er til at træne formidling gennem inddragelse af et produkt.

 

Evaluering

Den formative evaluering kan organiseres på forskellige vis. Læreren kan observere og lytte med i gruppernes arbejde og få fornemmelse for, om der er grupper, der har brug for et stop op, hvilket er et stop, hvor der arbejdes med de udfordringer, grupperne har. Det kan overvejes, om det altid er alle grupper, der skal have formidlingsstop.

Elevernes præsentation i sidste fase vil vise, om de har nået målet med aktiviteten. For at kunne vurdere det, kan læreren med fordel have italesat målene sammen med eleverne fra starten. Det er især, hvis eleverne skal bruge hinanden til feedback, at de skal kende kriterierne, de skal give feedback på.

Læs mere om feedback ud fra kriterier i artiklen Evaluering og feedback i kristendomskundskab.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang lykkedes det eleverne at besvare problemstillingen og argumentere for brug af kilderne?
  • Hvordan kan elevernes præsentationer bruges aktivt fremover?
  • Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges fremover i forhold til elevernes forståelse af kildearbejde i kristendomskundskab?
  • Er der erfaringer fra inddragelsen af et produkt i formidlingen, der fremover skal være særligt fokus på i forhold til prøven i kulturfagene?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL.

Siden er opdateret 17. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.