Redskab

Sæt cyber- og informationssikkerhed på dagsordenen til forældremødet med dialogkort

De voksne har et fælles ansvar for, at børn og unge færdes sikkert på nettet.

I denne artikel kan du læse om, hvad der er vigtigt ift. den fælles rolle skole og forældre har. Du får også inspiration til, hvordan du kan bruge dialogkortene ved en samtale om børn og unges brug af digitale medier på forældremøder.

Et højaktuelt tema

Cyber- og informationssikkerhed er et tema, der for alvor er kommet på dagsordenen. Sager om fake news og propaganda på YouTube, historier om uheldig billeddeling, hacking og identitetstyverier florerer i medierne og udfordrer børn og unges sikre færden på nettet.

 

Som en del af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed har regeringen igangsat initiativet “Digital dømmekraft og kompetencer via uddannelsessystemet”. Initiativet er ét blandt mange. Målet er at hjælpe med at sikre, at børn og unge kan færdes sikkert på internettet og udnytte de digitale muligheder på en tryg, forsvarlig og etisk korrekt måde.

Fokus i denne artikel er på it-sikkerhed og på forældrenes og skolens rolle ift. at tage sig af de risici og konsekvenser, der er forbundet med uhensigtsmæssig færden på nettet.

 

Forældrenes rolle - hvad siger undersøgelserne?

Epinion  har med rapporten om ”Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed” undersøgt børn og unges, læreres og forældres kendskab til it- sikkerhed og god dataadfærd. I rapporten kan man bl.a. læse om de overvejelser, forældrene gør sig i forhold til deres forældrerolle.

  • Forældre mener, at de som udgangspunkt bærer det største ansvar – eller som minimum ligeligt deler ansvaret med skolen – for at eleverne kan udvise takt og tone og agere kritisk som forbruger på nettet  (s.11)
  • Forældre mener, at det er hjemmets ansvar i samarbejde med skolen at lære børnene at holde en god og respektfuld tone på sociale medier samt at kende til strategier for at færdes på nettet.(s. 105)
  • Forældre, der har overblik over børnenes færden på nettet og afkræver en løbende dialog om, hvad børnene bruger nettet til, føler sig mere trygge. (s.10)
  • Forældre, der opdager mobning skrider til handling ved primært at inddrage skolen eller mobberens forældre i sagen – de færreste forældre gør ingenting.(s.10)
  • De unge vil i højere grad gå til deres forældre, hvis de oplever deres forældre som interesserede og vidende om deres generelle adfærd på nettet. (s. 45)
  • Forældrene generelt bekymrer sig om digitale spor på nettet og hvad andre kan bruge dem til. (s. 77)
  • Der en stor variation i, om forældrene har taget en samtale om de mere tekniske aspekter af it-sikkerhed med børnene. (s.11)

 

I Børns Vilkårs rapport ”Digital dannelse i børnehøjde: del 3 - Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen”, kan man  bl.a. læse om betydningen af forældrenes rolle for børns brug af digitale medier.

  • Forældre, der oplever sig selv som kompetente i forhold til digitale medier, bruger disse  mere varieret sammen med deres barn.( s.12)
  • Forældre, lærere og skoleledere har primært  fokus på sociale aspekter af børns digitale liv (fx beskyttelse af privatlivet på nettet) og mindre på tekniske og dataetiske aspekter (fx at internettet samler data om dem). (s.13)
  • De voksne bør engagere sig i deres børns digitale interesser i samme omfang, som de engagerer sig i børnenes “analoge” interesser.(s. 15)
  • Det er afgørende, at børnene har interesserede og opmærksomme voksne omkring sig, som stiller spørgsmål, er forbilleder og er vidende.  (s.13)

 

Skolens rolle

Skolen og dens pædagogiske personale kan være katalysator for en kvalificeret dialog forældre imellem og imellem forældre og  børn. Målet er at klæde forældrene på til at tage dialogen med deres børn, så de kan støtte dem i at:

  • Være opmærksomme aktører på nettet
  • Forholde sig kritiske til information på nettet
  • Beskytte sig selv og andre på nettet

 

Dialogen kan tage udgangspunkt i de gode erfaringer, der findes i forældregruppen og de fælles udfordringer, forældre står overfor.

 

Brug dialogkortene

Med dialogkortene får I inspiration til at rammesætte en dialog under et forældremøde. Kortene er lavet med inspiration fra

 

Sådan bruger I kortene

Hvert kort har en side med en case og nogle refleksionsspørgsmål. På bagsiden kan I læse forskellige forslag til svar på refleksionsspørgsmålene.

  • Print kortene ud og fold dem på midten, inden I laminerer dem, så I har en forside og bagside.
  • Udvælg de kort, I finder relevante at diskutere ud fra. Supplér evt. med andre kort, som I selv formulerer.
  • Del kortene ud til forældrene og bed dem om at diskutere en case, inden de kigger på forslag til svar.
  • Lad dem diskutere, om forslagene er relevante for dem.

Overvej målet for samtalen med forældrene

Overvej målet med forældremødet inden I går i gang med at uddele dialogkortene

Er der f.eks. brug for:

  • At lave en fælles aftale med forældrene?
  • At afdramatisere eller nuancere brugen af sociale medier?
  • At skabe tillid og god dialog mellem børn og forældre?

 

Mere viden

I samarbejde med speciallæge og forfatter Imran Rashid har Skolelederforeningen udarbejdet en video og en pjece, der kan benyttes på skolerne i dialogen med forældrene. https://www.skolelederforeningen.org/nyheder-medier/indsatsomraader/gode-digitale-vaner/

 

Denne artikel inddrager følgende materiale:

Finansministeriet (2018). National Strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021. På opdrag fra Regeringen.  https://digst.dk/strategier/cyber-og-informationssikkerhed/

Epinion (2018). Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed på undervisningsområdet. På opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet. https://uvm.dk/publikationer/2018/180822-styrkelse-af-dataetik-og-it-sikkerhed-paa-undervisningsomraadet

Børns Vilkår (2018). Digital dannelse i børnehøjde: del 3 - Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen https://www.medieraadet.dk/files/docs/2019-02/Digital_Dannelse%20Del%203.pdf

 

Kreditering

Udarbejdet af Danièle Eychenne, pædagogiske konsulent ved CFU/KP - februar 2019

Bilag

Dialogkort kan ses nedenfor og findes i printvenlig pdf øverst. 

 

Spørg ind - Case

Mange børn og unge savner en oprigtig interesse fra deres forældre omkring de ting, der optager dem på nettet. Ofte er forældrene nervøse for at overskride deres børns grænser ved at spørge ind til deres barns digitale liv.

  • Hvad tænker I om det?
  • Kom med nogle forslag til, hvordan I kunne spørge ind til jeres barn digitale liv.

Spørg ind – Forslag

  • Start med åbne spørgsmål, så jeres barn ikke føler, at det er et forhør eller at I er ude på at kontrollere.
  • Spørg fx ind til, hvad jeres barn bedst kan lide at lave på mobil eller iPad.
  • Spørg fx om de har et favorit-medie og hvad, der gør det særligt interessant.
  • Fortæl, hvad du selv er optaget af omkring it (spil, billedbehandling oa.)

Sociale medier - Case

YouTube, Snapchat, Instagram, Facebook. Der er mange sociale medier, som de unge anvender i dag.

  • Diskuter forskelle på de forskellige medier, og hvad de kan hver især.
  • Er I selv på nogle af medierne, og hvordan bruger I dem?
  • Ved I hvilke medier, jeres barn foretrækker?

Sociale medier - Forslag

  • Start med åbne spørgsmål, så jeres barn ikke føler, at I er ude på at kontrollere.
  • Spørg fx ind til, hvilke medier jeres barn har en profil på?
  • Spørg fx om hvilke medier, der egner sig bedst til hvad?
  • Spørg ind til, hvilke medier de foretrækker og hvorfor?
  • Fortæl om de medier, du selv foretrækker.

YouTube og ubehageligt indhold - Case

Børn og unge er nysgerrige og udforsker helt naturligt forskellige emner på YouTube. De kan føle skam, hvis de fx har set “forbudte” ting eller er stødt på noget ubehageligt, der har gjort dem utilpasse.

  • Hvordan tager I den diskussion med jeres barn?
  • Kom med forslag til, hvordan I kan støtte jeres barn I at tale om ubehagelige oplevelser, de er har haft fx. YouTube.

YouTube og ubehageligt indhold - Forslag

  • Anerkend jeres barns nysgerrighed.
  • Tal med jeres barn om, at vi alle støder på ubehagelige ting på nettet, og at alle kan blive bange eller rystede over, noget de ser på nettet.
  • Fortæl om egne ubehagelige oplevelser på nettet.
  • Spørg ind til, hvad der har chokeret jeres barn og hvorfor.

YouTube og sikkerhedsindstilling - Case

YouTubes sikkerhedsindstillinger kan bruges til at undgå ubehageligt indhold, og det er muligt at anmelde upassende indhold.

  • Har I nogle gode forslag til, hvordan I kan hjælpe jeres barn med sikkerhedsindstillingerne?

YouTube og sikkerhedsindstilling - Forslag

  • Hjælp jeres barn med at oprette en Google-konto med fødselsdato og log ind på YouTube, så de undgår indhold med aldersgrænse på 18 år.
  • I kan Google ”Forældreressourcer – hjælp til YouTube”. Her finder I tips og råd til indstillinger.
  • Vis jeres barn, hvordan de kan anmelde indhold, som de mener bør fjernes eller have aldersbegrænsning.

Falske profiler - Case

Der findes en del falske profiler på fx Facebook og Instagram, hvor svindlere tilbyder venskab via falske profiler. Andre giver sig ud for at være en kendt virksomhed og forsøger at lokke penge ud af folk via konkurrencer eller gode tilbud.

  • Har I selv eksempler på falske profiler, I er stødt på?
  • Kom med forslag til, hvordan I kan hjælpe jeres barn til at være opmærksom på falske profiler?

Falske profiler - Forslag

  • Undersøg om du kender den profil, som tilbyder venskab på Facebook.
  • Tal fx om, at det aldrig er en god idé at deltage i konkurrencer, hvor man ikke kan se/stole på, hvem afsenderen er.
  • Undersøge altid sælgeren, hvis du overvejer at købe noget på nettet.
  • Tal med jeres barn om personlige oplysninger og om hvorfor man skal tænke sig om en ekstra gang, før man deler noget om sig selv.

Data og markedsføring - Case

Instagram ejes af Facebook og platformen kan derved trække på data fra brugeres adfærd på både Facebook, Messenger og Instagram. Reklamerne er derfor målrettet ud fra jeres færden på nettet og annoncørerne betaler for at bruge jeres data til at målrette deres reklamer.

  • Diskuter de muligheder vi har for at påvirke det reklameindhold, vi bliver eksponeret for.

Data og markedsføring - Forslag

  • Spørg ind til om jeres barn er bevidst om mekanismerne på Instagram.
  • Tal fx om, hvorfor der kommer en reklame op på Instagram af de sko, som barnet netop har søgt på.
  • Gør dit barn opmærksom på, at det ikke er tilfældigt hvilke reklamer og annoncer, der popper op på Instagram.
  • Vis at man kan klikke på “Skjul annonce”.
  • Tal om egne erfaringer.

Forretningsmodel og indstillinger - Case

Sociale medier kan være virkelig sjove og nyttige, men de er samtidig udviklet af firmaer, som skal tjene penge. Ved at stille spørgsmål og undre jer sammen, lærer jeres barn at forholde sig kritisk til sociale mediers hensigt og påvirkning.

  • Nævn flere handlinger og forslag til, hvordan I kan støtte jeres barn i at forholde sig til social mediers hensigt.

Forretningsmodel og indstillinger - Forslag

  • Tag et kig på indstillingerne på de forskellige medier sammen med jeres barn. Overvej, hvorfor nogle indstillinger er slået til og andre fra. Hvad vil være bedst for jer?
  • Spørg ind til jeres barns viden om sociale mediers forretningsmodel (den måde medierne tjener penge på ved at fastholde brugerens opmærksomhed og tid).

Mobilen og indstilling - Case

Mobilen har en stor betydning for mange børn og unge, og mange er konstant på. De fleste har i dag telefonen på lydløs, men lader den vibrere i lommen. Derfor er børn og unge altid i kontakt med venner og omverdenen.

  • Hvordan har I selv indstillet jeres telefon?
  • Kom med flere eksempler på, hvordan I kan indstille jeres telefon.

Telefon og indstilling - Forslag

  • Tal om, hvornår det giver mening at bruge sociale medier og hvornår man risikerer at bruge mere tid, end man har lyst til, eller føle sig stresset.
  • Tal om de forskellige muligheder for at indstille telefonen på, og hvornår det giver mening at slå notifikationer fra?
  • Tal om egne erfaringer.

Password - Case

Genbrug af passwords er centralt for éns digitale (u)sikkerhed. Uanset styrken af det enkelte password, er det markant mere sårbart, hvis det samme password er anvendt til flere logins, da de blot skal hackes én gang. Problemet er, at der er grænser for, hvor meget hjernen kan huske når vi skal konstruere og huske et større antal passwords, som er både stærke og unikke.

  • Kom med gode forslag til, hvordan du kan råde dit barn til at lave gode og stærke password, som de nemt vil kunne huske.

Password - Forslag

  • Lav et system der går igen, men ændrer sig fra login til login.
  • Brug to typer password, én til hverdagsbrug og én til følsomme oplysninger.
  • Brug lange passwords, sammensat af meningsfulde ord, der dog ikke giver mening i sammenhæng
  • Brug forbogstaver fra en kendt sang eller ordsprog kombineret med tal og store bogstaver.
  • Tal om egne erfaringer.

Phishing - Case

It-kriminelle udnytter, at vi er gode til at genkende visuelle mønstre (kendte logoer). De snyder ved at præsentere os for et mønster, vi opfatter som sikkert. Det kan fx være en e-mail med et specielt layout fra en velkendt afsender. Ofte er vi meget lidt på vagt på nettet, fordi it-truslerne er svære at forholde sig til, da de er abstrakte. ”Det sker alligevel aldrig for mig”.

  • Har I selv oplevet at være i tvivl om, hvorvidt en afsender var ”ægte”, og hvordan reagerede I?
  • Hvilke gode råd kan vi give vores børn, så de ikke leverer informationer i god tro?

Phishing – Forslag

  • Tal med jeres barn om, hvordan de kan tjekke afsender ved at kigge på adressen.
  • Fortæl at det altid er bedst at spørge, hvis de er i tvivl.
  • Undlad at respondere på noget, de ikke har efterspurgt.
  • Tal om egne erfaringer.

Forældretyper - Case

“Parentalmediation” sætter fokus på forældrestrategier i relation til børnenes mediebrug. Der findes forskellige typer strategier:

  1. “Restrictive”-typen har fokus på regelsætning
  2. “Co-viewing”-typen har fokus på fælles mediebrug
  3. ”Laissez faire”-typen har en relativt passiv forældrerolle.
  • Diskuter fordele og ulemper ved de tre forældretyper.
  • Hvordan vil I sætte rammesætte jeres barns medieforbrug derhjemme?

Forældretyper - Forslag

  • Rammesæt dit barns digitale hverdag på samme måde, som du strukturerer dit barns øvrige hverdagsaktiviteter (spise morgenmad, gå i bad, lave legeaftaler med andre børn osv.).
  • Sluk for de digitale devices i god tid inden sengetid, og tal med dit barn om betydningen af at have en varieret hverdag.

Samvær i hjemmet - Case

Forældrenes tilgange til digitale medier er centrale for at forstå børnenes liv med digitale medier. Jo mere kompetente forældrene føler sig, jo mere varieret brug af digitale medier og jo mere dialog om spil og film har de med deres børn.

  • Hvad tænker I om det?
  • Hvordan bruger I digitale medier derhjemme?
  • Giv nogle forslag til, hvordan I kan have en dialog om jeres barns brug af medier.

Samvær i hjemmet - Forslag

  • Spørg om I må spille med eller om I må lære at spille et spil, som jeres barn er glad for (LAN-spil er også en mulighed).
  • Lav små videoproduktioner sammen.
  • Se film sammen.

Forældrekontrol - Case

Hvordan børn og deres forældre interagerer omkring internettet handler om, hvorvidt forældrene sætter rammer for børnenes medieforbrug. En femtedel af forældrene begrænser enten i meget lille omfang eller aldrig deres barns medieforbrug ved at bruge forældrekontrol, børnefilter, adgangskoder, aldersanvisninger m.m.

  • Kom med eksempler på, hvordan I sætter rammer for jeres barns brug af digitale medier.
  • Hvad er jeres holdning til at kontrollere indhold og den tid, jeres barn bruger på de digitale medier?

Forældrekontrol - Forslag

  • Tag en snak med jeres barn om, hvad de bruger deres tid på, når de sidder ved computeren?
  • Spørg, om de har brug for støtte eller hjælp til at navigere på de sociale medier.
  • Udtryk jeres evt. bekymringer uden at være fordømmende og fortæl, at I har brug for at lave aftaler.
  • Tal om egne erfaringer.

Når skaden er sket - Case

Det sker, at jeres barn har fået delt - eller selv er kommet til at dele - grænseoverskridende eller krænkende billeder eller videoer på nettet. Eller at de har haft en ubehagelig oplevelse online, herunder venskab med falsk profil eller svaret på en phishing-mail.

  • Kom med gode råd og forslag til, hvordan I kan hjælpe jeres barn til at tage kontrol over deres privatliv igen.

Når skaden er sket – Forslag

  • Brug siden “SletDet” fra Red Barnet, hvor I kan finde gode råd og vejledninger til, hvordan jeres barn kan forebygge, slette eller anmelde krænkende indhold.

 

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.