Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik

Udskoling: Forløbet kombinerer fokus på evnen til at samarbejde og tage ansvar med praktiske færdigheder inden for alsidig idrætsudøvelse. Der lægges op til samtaler, fælles oplevelser, gruppearbejde og opsamlinger med vægt på tydelig stilladsering og fokus på sproglig udvikling.

Forløbet er henvendt til udskolingen.

Anslået tidsforbrug: 4 lektioner.

Dette forløb lægger foruden arbejdet med alsidig idrætsudøvelse op til at gøre hinanden gode samt at samarbejde og tage ansvar. Der lægges vægt på at se, mærke og lytte til hinanden for at kunne hjælpe og støtte. Der er desuden fokus på at bruge sproget til at instruere og guide på en opmærksom og empatisk måde. Både den faglige og den sproglige udvikling sker med afsæt i et arbejde med fokus på kropsspænding, balance og den toniske halsrefleks.

 

Forudsætninger, form og indhold

Dette forløb er afprøvet på en 8. klasse, hvor eleverne har tidligere havde arbejdet kortvarigt med håndstand i tremandsgrupper og forlæns rulle. 

Forløbet lægger op til fokus på udvikling af gode praksisfællesskaber med øje for differentiering. Det er intentionen at skabe fælles oplevelser og et godt læringsmiljø i idrætsundervisningen gennem en struktur med fokus på introduktion, gruppearbejde og opsamling. Temaet at gøre hinanden gode henviser til, at eleverne kan støtte og guide hinanden, så de kan udvide deres viden, bevidsthed og kropsbeherskelse med en sikker og hensigtsmæssig faglig sprogbrug. Eleverne kan støttes i dette arbejde gennem stilladsering.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren.

Makrostilladseringen ses i forløbets kæder af sprogbrugssituationer, der er struktureret med udgangspunkt i modellen ”sneglen” (Nationalt Videncenter for Læsning og Utterslev Skole, efter Beverly Deriwianka 1990; 2016). Der er fem sprogbrugssituationer i første dobbeltlektion og fire i anden dobbeltlektion. Kæderne illustrerer den sproglige udvikling i forløbet, hvilket fremgår mere detaljeret af lektionsplanen og vejledningen. Det overordnede princip i forløbet er, at progressionen i undervisningen bevæger sig fra elevernes hverdagssprog trinvist frem mod det faglige sprog. 

Mikrostilladsering ses blandt andet i de små detaljer i dialogen i klasserummet. De små detaljer er af central betydning for elevernes sproglige udvikling.
Et eksempel på det kan være, at en elev under opvarmningen siger: Og når jeg kigger mig i navlen og på min mave, så
Læreren kan så sige: Altså når du kigger i din navle og på din mave, så betyder det, at du runder i rygsøjlen, ikke?
Elev: Jo, når jeg runder i rygsøjlen så
Dette er kernen i sprogudviklende samtaler, nemlig at eleven får sagt så meget som muligt, og at læreren giver sproglige input, god tid og selvtillid. Læreren kan støtte samtalerne og strække sproget. Det vil sige, at elevernes hverdagssprog reformuleres til fagsprog. Der findes idéer til mikrostilladsering i de forskellige sprogbrugssituationer i vejledningen.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for idræstfaget i udskolingen kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Eleverne kan igennem forløbet hjælpes til at udvikle deres faglige sprog. Den viden, de skal bruge for at indgå i faglige dialoger, kan med fordel være til stede og synlig i rummet. Det kan være i form af plancher, billeder og laminerede strimler med sætningsbegyndelser. Du kan altså opfordre eleverne til at hente visuel støtte i plancher, hvis du vælger at have plancher i rummet/salen. De laminerede sætningsbegyndelser kan støtte eleverne i at formulere sætninger mundtligt i plenum.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • I hvilket omfang og hvordan skal der i forløbet inddrages plancher og laminerede sætninger?
  • Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
  • Hvilke forventninger er der til deres arbejde og sprogbrug, og hvordan skal disse præsenteres?
  • Hvilken rolle skal eleverne faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
  • Hvordan kan der stilladseres sprogligt i henholdsvis klassesamtaler og gruppearbejde?

 

Forløbets opbygning

Forløbet kan tilrettelægges som to dobbeltlektioner, hvor eleverne i hver lektion kommer igennem tre faser:

1. Introduktion
Forløbet kan indledes med en fælles oplevelse (opvarmningen), som italesættes med elevernes hverdagssprog. Det kan handle om bløde og hårde muskler, at være slap, falde, holde sig oprejst. Det vigtige princip i bevægelsen frem mod fagsproget er, at den foregår trinvist. Det betyder, at det sprog, som afslutter en sekvens, fx hårde muskler, er det sprog, som danner udgangspunkt for næste trin, hvor de hårde muskler kan blive til spændte muskler og så videre. Den sproglige udvikling kan beskrives med en kæde som metafor: Et output i et led i en kæde skal gribe ind som input i næste led i kæden.

2. Gruppearbejde
Introduktionen og den fælles oplevelse kan efterfølges af et gruppearbejde. Der kan i første dobbeltlektion lægges vægt på at eksperimentere med roller og positioner i forhold til håndstand og forlæns rulle, mens der kan udvides med at eksperimentere og udvikle egne sammensætninger i anden dobbeltlektion. Til sidst kan eleverne forberede og øve deres egne øvelser, hvor de demonstrerer for klassen med brug af relevante fagord. Samtidig med de fysiske øvelser kan der på denne måde være fokus på den sproglige udvikling og brug af fagord. Eleverne kan i gruppearbejdet sætte fokus på at gøre hinanden gode gennem præcis, opmærksom og empatisk instruktion og guidning.

3. Opsamling
Der kan i første dobbeltlektion samles op gennem fælles samtale med fokus på fagord. I anden dobbeltlektion kan samles op ved i fællesskab at lave strukturerede noter. Det kan være i form af et mind map, der i fællesskab udvikles og udvides med relevante ord og begreber. Dette mind map kan være udgangspunkt for en fælles konstruktion af en informerende beskrivelse om at gøre hinanden gode.

Inspiration
Du kan downloade forslag til en plan over forløbet og en vejledning til forløbet i boksen nederst på siden. 

 

Evaluering

Det er undervejs i forløbet muligt at lytte til gruppernes dialog om akrobatik og samarbejde samt at observere, hvordan de arbejder med at guide, instruere og opmuntre hinanden. Også elevernes planlægning og fremvisning af egne sekvenser i grupper kan være en kilde til viden om deres arbejdsproces og læringsudbytte. På dette grundlag kan der gives formativ feedback. Samtidig er det muligt at få indsigt i, hvilke dele af undervisningen, der har støttet eleverne, og hvor de har oplevet vanskeligheder.

Evalueringen af forløbet foregår altså formativt, men skabelsen af det fælles mindmap og eventuelle fotos af elevernes kropslige arbejde kan støtte den fremadrettede feedback.

Der kan løbende gives feedback til eleverne og grupperne i forhold til:

  • Elevernes aktive deltagelse og brug af fagbegreber i fælles dialog ud fra billeder af at kropsspænde, knejse nakke i håndstand og krumme ryg og kigge i navle i forlæns rulle.
  • På hvilken måde eleverne kommunikerer, guider og giver bud på at være præcise i forhold til at arbejde med kropsspændingen i håndstand samt at krumme ryggen og kigge navle i den forlæns rulle.
  • På hvilken måde eleverne tager ansvar og indgår som en del af gruppen.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring udviklingen af elevernes sprog?
  • Hvad fungerede godt i situationerne med gruppearbejde?
  • Hvordan fungerede brugen af stilladsering i klassedialog og i forhold til vejledningen i grupper?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med en stor del tosprogede elever.

Siden er opdateret 05. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.