Forløb

Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis

Indskoling: Forløbet lægger vægt på at kombinere kompetencer i at samarbejde og tage ansvar med praktiske færdigheder i boldspil. Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering.

Forløbet er henvendt til indskolingen.

Anslået tidsforbrug: 4 lektioner.

Forløbet har fokus på at gøre hinanden gode, at samarbejde og at tage ansvar. Samtidig lægges der vægt på at udvikle et fagligt sprog. Der lægges op til, at eleverne kommunikerer, lytter til hinanden og hjælper hinanden. Det kan de både gøre i udviklingen af kompetencer inden for området boldspil, samt når de bruger sproget til at instruere og guide på en opmærksom og empatisk måde.

 

Forudsætninger, form og indhold

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at kunne deltage i forløbet. 

Forløbet har fokus på udvikling af gode praksisfællesskaber med øje for differentiering. Det er intentionen at skabe fælles oplevelser og et godt læringsmiljø i idrætsundervisningen gennem en struktur med fokus på introduktion, gruppearbejde og opsamling. Temaet at gøre hinanden gode henviser til, at eleverne kan støtte og guide hinanden, så de kan udvide deres viden, bevidsthed og boldbeherskelse med en sikker og hensigtsmæssig faglig sprogbrug. Eleverne kan støttes i dette arbejde gennem stilladsering.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren.

Makrostilladseringen ses i forløbets kæder af sprogbrugssituationer, der er struktureret med udgangspunkt i modellen ”sneglen” (Nationalt Videncenter for Læsning og Utterslev Skole, efter Beverly Deriwianka 1990; 2016). Igennem forløbet er der nummereret fem kæder af sprogbrugssituationer i første dobbeltlektion og seks kæder af sprogbrugssituationer i anden dobbeltlektion. Kæderne illustrerer den sproglige udvikling i løbet af forløbet. Det fremgår mere detaljeret af lærervejledningen og forløbets lektionsplan, som findes længere nede på siden. Det overordnede princip i forløbet er, at progressionen i undervisningen bevæger sig fra elevernes hverdagssprog trinvist frem mod det faglige sprog.

Du kan læse en udførlig beskrivelse af modellen i redskabet "Sneglen" - En kæde af sprogbrugssituationer.

Mikrostilladsering ses blandt andet i de små detaljer i dialogen i klasserummet.
Eksempelvis kan en elev under opvarmningen sige: Og når jeg kaster hårdt, så ...
Et svar kunne være: Altså når du kaster hårdt, så betyder det, at du afleverer præcist, ikke?
Elev: Jo, når jeg afleverer præcist, så…
Dette er kernen i sprogudviklende samtaler, nemlig at eleven får sagt så meget som muligt, og at læreren giver sproglige input, god tid og selvtillid. Læreren støtter samtalerne og strækker sproget. Det vil sige, at elevernes hverdagssprog reformuleres til fagsprog. Der findes idéer til mikrostilladseringen i de forskellige sprogbrugssituationer i vejledningen.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for idrætskfaget i indskolingen kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Forfatteren har i materialet lagt op til, at der kan præsenteres læringsmål og evalueres på disse i slutningen af forløbet.

Eleverne kan igennem forløbet hjælpes til at udvikle deres faglige sprog. Den viden, de skal bruge for at indgå i faglige dialoger, kan med fordel være til stede og synlig i rummet. Det kan være i form af plancher, billeder og laminerede strimler med fagtermer og sætninger. Du kan altså opfordre eleverne til at hente visuel støtte, hvis du vælger at have plancher i rummet/salen. De laminerede ord og sætninger kan støtte eleverne i at formulere sætninger mundtligt i plenum.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

  • I hvilket omfang og hvordan skal der i forløbet inddrages plancher og laminerede ord og sætninger?
  • Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
  • Hvilke forventninger er der til deres arbejde og sprogbrug, og hvordan skal disse præsenteres?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
  • Hvordan kan der stilladseres sprogligt i henholdsvis klassesamtaler og gruppearbejde?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her. 

 

Forløbets opbygning

Forløbet kan tilrettelægges som to dobbeltlektioner, hvor eleverne i hver lektion kommer igennem tre faser:

1. Introduktion 
Hver dobbeltlektion kan indledes med en fælles oplevelse (opvarmningen), som italesættes med elevernes eget sprog. Det kan være ord som bløde og hårde kast, at kaste lige og skævt, høje og lave kast. Det vigtige princip i bevægelsen frem mod det faglige sprog er, at den foregår trinvist. Det betyder, at det sprog, som afslutter en sekvens, eksempelvis hårde kast, er det sprog, som danner udgangspunkt for næste trin, hvor de hårde kast bliver til fagordet aflevering. Dette kan i de følgende sproglige sekvenser blive til præcise afleveringer.

2. Gruppearbejde
Introduktionen og den fælles oplevelse kan efterfølges af gruppearbejde. Der kan i første dobbeltlektion lægges vægt på at eksperimentere med at gribe, kaste, aflevere og modtage, mens der kan udvides med begreber som at kaste overhånd, trille, sparke inderside og studse i anden dobbeltlektion. I begge tilfælde kan eleverne forberede og øve deres egne sekvenser, hvor de demonstrerer for klassen med brug af relevante fagord. Samtidig med de fysiske øvelser kan der på denne måde være fokus på den sproglige udvikling og brug af fagord. Eleverne kan i gruppearbejdet lægge vægt på at gøre hinanden gode gennem præcis, opmærksom og empatisk instruktion og guidning.

3. Opsamling
Der kan i begge dobbeltlektioner samles op ved i fællesskab at lave strukturerede noter. Det kan være i form af et mind map, der i fællesskab udvikles og udvides med relevante ord og begreber.

 

Evaluering

Undervejs i forløbet er der mulighed for at lytte til gruppernes dialog om boldspil og samarbejde, samt hvordan de arbejder med at guide, instruere og opmuntre hinanden. Også elevernes planlægning og fremvisning af egne sekvenser i grupper er kilde til viden om deres arbejdsproces og læringsudbytte. På dette grundlag er der mulighed for at give eleverne formativ feedback. Det giver også indsigt i hvilke dele af undervisningen, der har støttet eleverne, og hvor de har oplevet vanskeligheder.

Evalueringen af forløbet kan altså foregå formativt, men skabelsen af det fælles mindmap kan støtte både lærer og elever i at kigge tilbage på forløbet og overveje, hvad de har lært. 

Der kan løbende gives feedback i forhold til:

  • Elevernes aktive deltagelse og brug af fagbegreber i fælles dialog ud fra billeder af kaste-, gribe-, modtage- og afleveringssituationer.
  • På hvilken måde eleverne kommunikerer, guider og giver bud på at være præcise i forhold til at kaste, gribe, aflevere og modtage.
  • På hvilken måde eleverne tager ansvar og indgår som en del af gruppen.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring udviklingen af elevernes sprog?
  • Hvad fungerede godt i situationerne med gruppearbejde?
  • Hvordan fungerede brugen af stilladsering i klassedialog og i forhold til vejledningen i grupper?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere i klasser med en stor del tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk

unpublished

Forslag til lektionsplan


 

Introduktion

Intro: Første lektion kan startes med en gennemgang af forløbets indhold og eventuelle mål med støtte fra planchen ud fra elevernes hverdagssprog/- viden. (Se lærervejledning afsnit 1.1 om at støtte eleverne i at stille spørgsmål).

Sprogbrugssituation 1 (sprog som ledsagelse til handling): Eleverne kan iagttage, lytte og stille spørgsmål.

Opvarmning: Ved de efterfølgende fysiske opvarmningsøvelser afprøves og italesættes, og der kan vendes tilbage til mål og fagbegreber. Læreren kan initiere fagordene højt og udtalt, og de kan udtales i fællesskab. (Se Lærervejledning afsnit 1.2 om sprog som ledsagelse til handling og om sprog som rekonstruktion, og hvordan læreren kan støtte eleverne i den sprogudvikling).

Sprogbrugssituation 2 (sprog som ledsagelse til handling): Eleverne kan blive vidende bidragydere ud fra afprøvning.

 

Gruppearbejde

Instruktion: Læreren kan sammen med et par elever demonstrere kaste-, gribe-, afleverings- og modtageteknikker og sætte ord på begreberne (fra hverdagssprog på vej til fagsprog) såsom præcision samt samarbejde og ansvar – herunder fokus på at gøre hinanden gode. (Se Lærervejledning afsnit 1.3 om at støtte eleverne i at instruere og guide).

Gruppearbejde: Den fælles opstart kan give eleverne kropslige og sproglige redskaber til, at de i grupper kan instruere og guide hinanden i kaste, gribe-, afleverings- og modtagningsøvelser.

Sprogbrugssituation 3 (rekonstruktion og transformation): Eleverne kan eksperimentere med at kaste, gribe, aflevere og modtage i grupper på fire.

Eleverne kan arbejde videre i grupper med kasser, der indeholder laminerede kort med eksempler på afleveringer og modtagninger (se lærervejledning).

Sprogbrugssituation 4 (sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion): Med udgangspunkt i disse ord kan eleverne tale med hinanden om, hvornår et kast er godt? Hvornår er et studs godt? Hvornår er en modtagning god? Læreren kan støtte, initiere og hjælpe i forhold til at udvælge verber for handling og berette, hvornår et kast er godt med mere. (Se Lærervejledning afsnit 1.4 – om sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion, og om hvordan læreren kan stilladsere elevernes sproglige udvikling).

 

Opsamling

Til sidst kan alle samles foran et whiteboard, hvor der er tegnet et mindmap med et centrum, der hedder ”at gøre hinanden gode”. Ud fra centrum kan trækkes fire linjer til fire nye cirkler med ordene kast, gribe, aflevere og modtage. (Se Lærervejledning afsnit 1.4 om sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion, og hvordan læreren kan stilladsere elevernes sproglige udvikling). Med udgangspunkt i gruppernes arbejde og den fælles fremvisning kan læreren trække elevernes sprog ud og gruppere elevernes udsagn i cirklerne i mindmap: kaste, gribe, aflevering, modtagning.

Sprogbrugssituation 5 (sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion): Eleverne kan bidrage til den fælles mindmap ud fra deres gruppearbejde som vidende bidragydere.


 

Introduktion

Intro: Mind map fra sidste lektion kan anvendes som grundlag for at genopfriske fagordene kaste, gribe, aflevere, modtage samt samarbejde. Kaste-, gribe- , afleverings- og modtageteknikker kan dermed repeteres i fællesskab. (Se lærervejledning afsnit 2.1 om at erindre og at støtte eleverne i at bruge sprog som rekonstruktion).

Sprogbrugssituation 1 (sprog som rekonstruktion): Eleverne kan genopfriske deres erindringer fra sidste dobbeltlektion ved hjælp af den fælles opsamling (deres egne udsagn). De er vidende bidragydere.

 

Gruppearbejde

Instruktion: Læreren kan demonstrere modtagnings- og afleveringssekvenser under opvarmningen, og fagordene kan udtales højt i forbindelse med elevernes handlinger, eksempelvis underhånd, overhånd, aflevering, modtagning. (Se lærervejledning afsnit 1.2 om sprog som ledsagelse til handling og sprog som rekonstruktion, at støtte eleverne i at komme fra ord til hele sætninger).

Sprogbrugssituation 2 (sprog som rekonstruktion): Eleverne arbejder parvis i opvarmningen og er vidende bidragydere.

Gruppearbejde: I grupper kan eleverne nu eksperimentere og udvikle deres egen sekvens og sætte ord på bevægelserne. Et eksempel kunne være: A kaster overhånd til B, B triller til C, C sparker inderside til D, D studser til A. Under arbejdet i grupperne kan læreren vejlede og opfordre eleverne til at benytte sig af fagordene kaste, gribe, aflevere, modtage og samarbejde i øvelserne. Eleverne kan instrueres i at sige fagordene højt og udtalt, og hvor det er muligt at italesætte fagordene i forbindelse med handling i hele sætninger. (Se lærervejledning afsnit 1.3 om at støtte eleverne i at instruere og guide).

Sprogbrugssituation 3 (sprog som rekonstruktion og transformation): Eleverne kan instruere og guide hinanden og gøre brug af fagbegreber, der understøtter deres handlinger

Fremlæggelse: Læreren kan organisere grupperne og fremlæggelserne i salen.

Sprogbrugssituation 4 (sprog som rekonstruktion): Grupperne kan vise deres sekvens for hinanden med brug af ord, der understøtter deres handlinger. Resten af elevgruppen kan iagttage, lytte og være vidende bidragydere. Eleverne kan sidde i salen (hvor de lige har forevist) og arbejde individuelt med næste opgave med laminerede strimler.

Sprogbrugssituation 5 (sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion): Der kan uddeles fire laminerede strimler med sætningsbegyndelser, som eleverne kan fortsætte og afslutte (se lærervejledning). Der er en sætning til hver elevs funktion i sekvensarbejdet, eksempelvis elev A: Jeg … bolden til B. Når jeg studser bolden skal jeg …

Hver gruppe får således fire laminerede strimler sammen med en lille kasse med mulige ord for elevernes valgte boldhandlinger som: studse, kaste, trille, sparke. Læreren kan undervejs hjælpe med at trække sproget ud under arbejdet med at konstruere sætningsbegyndelser og - afslutninger. (Se lærervejledning afsnit 2.2 om sprog fra rekonstruktion på vej mod sprog som konstruktion, stilladsering og om at komme fra det berettende sprog til det beskrivende i form af mindmap. Vejledningen gælder til både sprogbrugssituation 5 og 6).

 

Opsamling

Til sidst kan der laves en fælles opsamling. Med udgangspunkt i de laminerede strimler kan der laves strukturerede noter på tavlen. De kan have form af et mind map.

Sprogbrugssituation 6 (fra rekonstruktion til begyndende konstruktion): Eleverne kan bidrage til den fælles samling af udsagn om forskellige boldhandlinger og deres samarbejde om at gøre hinanden gode ud fra deres svar på lamineringerne. Eleverne bliver dermed vidende bidragydere.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.