Vejen til selvværd og stærke klassefællesskaber gennem idræt

Idrætslærere i indskolingen kan bidrage til elevernes livsduelighed og give dem stærkere selvværd ved at fokusere på proces, samarbejde, leg og motorisk træning.

Ifølge rapporten Motorisk udvikling ved indskolingsalderen, Temarapport fra Databasen Børns Sundhed for skoleåret 2018/19, skal indarbejdelsen af gode vaner ske i en tidlig alder. Det er vigtigt for god trivsel, at børn og unge bevæger sig meget og varieret, så de får et veludviklet og sikkert fundament for at bevæge sig samt udvikler mod på at lære nyt, bringe sig selv i spil og indgå i positive læringsfællesskaber.

Lærerens fokus og sprog er nøglen til elevernes læring

I idrætstimerne er der mulighed for at anerkende indsats og proces frem for resultatet. Det kan ske ved at styrke fokus på elevernes adfærd, mindset og relation til hinanden og nedtone behovet for at finde vindere og tabere. Spørg for eksempel: ”Var det sjovt?” eller sig: ”Hvor var I gode til at samarbejde og blive enige!” frem for at fokusere på, hvem der vinder.

Idrætslæreren kan styrke elevernes selvværd ved at italesætte og rose deres evne til at tage ansvar, være vedholdende og nysgerrige, samt til at samarbejde og opmuntre kammeraterne og dermed bidrage til andres trivsel. Eksempelvis kan en elev fremhæves ved, at læreren fortæller klassen, hvordan det var tydeligt at se, at eleven kæmpede så flot med at slå kolbøtter, selvom det var svært. Har eleverne udviklet evnen til at bevare en positiv selvopfattelse, selvom de fejler, så er idrætsundervisningen lykkedes på et mentalt/personligt plan, med fokus på udvikling af øget frustrationstolerance, robusthed og selvaccept.

Succesoplevelser og samhørighed

I idrætsundervisningen kan eleverne også få succesoplevelser med at tage initiativ og lederskab og kommunikere hensigtsmæssigt med og foran andre elever. Faget kan med fokus på træning af ansvarlighed og samarbejdsevne bidrage til en større følelse af samhørighed i klassen/blandt eleverne. Eksempelvis kan eleverne lære, at de kan give hinanden energi, motivation og glæde ved at heppe på hinanden i forhindringsbaneløb i salen. Eleverne kan deles op i par, hvor den ene løber ruten, mens den anden er “coach” og opmuntrer og hepper på sin makker. Træn for eksempel tre konkrete kommandoer, som eleverne skal forsøge at huske, for eksempel: “Du er stærkere, end du tror”, ”Du skal bare gøre dit bedste” eller: ”Kom så, du kan godt”.

Eleverne kan også inddrages som hjælpetrænere og dermed give hinanden feedback, som det også beskrives i faghæftet. Eleverne får på den måde en vigtig rolle og kan føle sig som bidragsydere til, at klassen kan vokse på et følelses- og trivselsmæssigt plan.

Idræt i indskolingen med fokus på selvværd

Selvom idrætsfaget også handler om spil, om at træne færdigheder og har masser af konkurrenceelementer, så kan faget også være det modsatte. Gennem ord, handling og feedbackprocesser kan læreren rette opmærksomheden mod elevernes sociale og personlige kompetencer og lægge vægt på at udvikle fairplay og mentale styrker som vedholdenhed, mod, opfindsomhed, hjælpsomhed og entusiasme.

Gode skolevaner starter i indskolingen, og for at skabe et trygt klasserum kan der arbejdes med forskellige selvværdsaktiviteter.

Idéer til selvværdsaktiviteter i og uden for idrætsundervisningen:

• Drømmerejser og afspænding
  
  Eleverne befinder sig i en verden med konstante indtryk, hvorfor de har brug for at kunne finde ro. Drømmerejserne kan bruges til at lære eleverne at slappe af med lukkede øjne, bruge fantasien, finde ro og forsøge at lukke alt andet ude. Brug gerne meditationsmusik.
  
  
• Tillidsøvelser
  
  Tillidsøvelser er små, legende øvelser, der øger tilliden mellem eleverne, og som har fokus på at udvikle elevernes mod og empati. Bed eksempelvis eleverne gå sammen tre og tre for at lave en kongestol og bære den letteste elev en runde i klassen. Eleverne kan også prøve en udfordringsleg, hvor en del af klassen sætter sig i wall sit - skulder ved skulder op af en væg eller ribbe. De, der har lyst, kan prøve at gå på de siddende elevers lår fra den ene enden til den anden, mens alle elever støtter, hjælper og hepper på dem, der prøver.
  
  
• Massagefortællinger
  
  Eleverne kan give hinanden massage ud fra lærerens fortællinger eller oplæste massagehistorier. Det øger elevernes nærvær, kropsbevidsthed og accept af hinanden.
  
  
  
  Eksempel: I historien ”Lav en burger” er eleverne sammen i par. Den ene lægger sig på maven og makkeren sætter sig ved siden af. Eleverne eller læreren finder på fingermassagebevægelser, som udføres på makkerens ryg i takt med at historien fortælles eksempelvis ”Først varmer I brødet” (cirkulære bevægelser på makkerens ryg),”så steges bøffen”(der klappes blidt på benene og skuldrene),”nu skal der ketchup, agurker, ristede løg på osv. Til sidst spises burgeren, og makkeren bliver kildet, hvorefter de bytter.

For at træne eleverne i at reflektere over og erkende sammenhængen mellem fysisk træning og trivsel, kan eleverne fortælle sidemakkeren, hvordan det føltes i kroppen undervejs og efter træningen ud fra spørgsmål som:

• Hvordan har du det nu?
• Hvordan er dit humør, efter at du har fyret den af på forhindringsbanen og været forpustet?
• Hvordan har du det, når du har brugt kroppen på en ny måde?
• Hvordan har du, efter at du fik massage af din makker? Var det lidt mærkeligt eller bare dejligt?

Samarbejde og motivation

Eleverne kan fokusere på at motivere hinanden i små samarbejdsøvelser. De kan udføres i mindre grupper, hvor eleverne øver sig i at samarbejde gennem lege, der træner deres kommunikationsevner, evnen til at lytte, tage initiativ, selvkontrol og koncentration. Eleverne skal lære, at alle i et gruppearbejde ikke behøver være lige gode til alt. Herunder præsenteres et par konkrete øvelser.

• Teamwork - Hvem gør hvad?
  
  Formålet med denne øvelse er at træne samarbejde og teamspirit i grupper med tre. Grupperne kan ændres fra gang til gang, så eleverne oplever, at de kan samarbejde med mange forskellige. Opvarmningen kan indeholde en øvelse, hvor eleverne skal løse en udfordring. Det kan være tre små opgaver, som de skal fordele mellem sig,
  
  
  
  Eksempel: ”Lav tilsammen 20 sprællemænd og fire løbeture mellem to mål, og slut af med en hinketur om badmintonbanen. Det er vigtigt at heppe på hinanden og fejre den fælles indsats”.
  
  
• Sten-saks-papir
  
  I denne øvelse er der fokus på at give hinanden energi, mod og motivation ved hjælp af Krop, tanker og fællesskab. Øvelsen kan introducere eleverne til styrkerne vedholdenhed, venlighed. hjælpsomhed. Eleverne kan lære, at træning er en gave til kroppen, og at alle kan heppe og motivere hinanden. Øvelsen kan gennemføres i tre runder med god musik, nye øvelser og god stemning som opstart på en time.
  
  
  
  Eksempel: ”I skal lege alle mod alle. Sten-saks-papir. Den, der vinder, får en gave: Fem jumpsquats og en løbetur til målet i hallen og retur. Makkeren hepper og agerer motiverende træner. I afslutter med High Five, hvorefter I udfordrer nogle andre fra klassen”.

Når idræt tilfører værdi til skoledagen

Idrætstimerne kan også bruges til at præsentere eleverne for lege, der styrker klassens sammenhold på kryds og tværs. Legene kan leges alle dage og udføres i grupper eller hele klassen sammen.

Eksempelvis kan eleverne lære nye lege og brainbreaks, som kan integreres uden de store forberedelser som aktive pauser i det faglige rum og i frikvartererne. Disse lege kan køre tre gange om ugen i seks uger, før eleverne lærer nogle nye. Når eleverne har erfaret, hvordan de kan støtte og gøre hinanden gladere og bedre, kan de også tage medansvar for den gode stemning i andre fag, hvormed de styrker den fælles trivsel, læringen og klassefællesskabet.

Hermed understøtter idrætsundervisningen elevernes behov for daglig bevægelse og træning af de sociale kompetencer, hvormed trivsel og læring bliver påvirket positivt.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Henrik Leth, grundlægger af skoleglæde.nu og tidligere dansk- og idrætslærer.