Forløb

Omsorg for kroppen – Et forløb om krop og sundhed i omsorgsarbejdet

Udskoling: Dette forløb har fokus på at give eleverne nye indsigter i krop, sundhed og trivsel gennem omsorgsarbejde. Inspirerende ung-til-ung videoer er udgangspunktet for elevernes arbejde med forløbet.

Forløbet er henvendt til 7. – 9. klasse

Anslået tidsforbrug: Ca. 5 lektioner

Forløbet har fokus på at styrke elevernes forståelse for sammenhængen mellem krop, sundhed og trivsel gennem teoretiske spørgsmål og praksisfaglige øvelser. Forløbets videoer kan inspirere eleverne i deres arbejde, og de kan få viden om at arbejde med mennesker i et sundhedsfagligt perspektiv.

Forløbet taler ind i kompetenceområdet Krop, træning og trivsel, men det kan også kobles til det obligatoriske emne Uddannelse og job eller bruges tværfagligt med en uddannelsesvejleder.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet har to overordnede temaer: Krop og trivsel og Lav et træningsprogram.

Temaet Krop og trivsel indeholder to videoer med tre unge social- og sundhedselever, der fortæller om deres uddannelse og viser deres faglighed med forskellige øvelser inden for krop og sundhed.

Det kan være en fordel, at eleverne først ser de to videoer og derefter bliver introduceret til selvstændige øvelser, der lægger op til diskussion og samtale i grupper.

Videoerne kan også være inspiration til det næste tema, hvor eleverne kan lave et træningsprogram på baggrund af deres refleksioner og nye viden om krop, træning og trivsel. Eleverne kan efterfølgende fremlægge deres træningsprogrammer for resten af klassen.

Forløbet er målrettet udskolingselevers forudsætninger og viden om krop og træning samt eventuelt kendskab til sundhedsfagligt arbejde. Der er mulighed for at justere forløbet yderligere efter den enkelte elevs fysik og kendskab til temaerne.

Forløbet kan kombineres med dette danskfaglige forløb om kommunikation og omsorgsarbejde.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet
Videomaterialet er optaget på social- og sundhedsskolerne SOSU Esbjerg og SOSU Nord i 2020 med hjælp fra Danske SOSU-skoler.
© Børne- og Undervisningsministeriet
Videomaterialet er optaget på social- og sundhedsskolerne SOSU Esbjerg og SOSU Nord i 2020 med hjælp fra Danske SOSU-skoler.

 

Tilrettelæggelse

Forløbets to temaer kan gennemføres som et samlet forløb, eller de enkelte temaer kan bruges på forskellig måde, for eksempel ved kun at arbejde med temaet Lav et træningsprogram eller ved at bruge elevernes træningsprogrammer som opvarmning til idrætslektionerne.

Forløbet lægger op til, at eleverne inddeles i grupper. Grupperne kan eksempelvis lave et træningsprogram på fem til ti minutter, der indeholder øvelser for de store muskelgrupper eller fokuserer på kredsløbstræning og kondition.

Under elevernes arbejde med træningsprogrammerne skal der bruges et lokale eller en hal med plads til hele klassen, hvor der også kan afspilles musik under opvisningen af programmerne.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan skal videoerne bruges i kombination med elevernes udarbejdelse af træningsprogrammer?
  • Skal træningsprogrammerne have et fast fokus, eller har eleverne frie tøjler til at udarbejde deres eget program?
  • Hvordan skal eleverne præsentere deres træningsprogram?
  • I hvilket omfang skal eleverne inddrage sig selv og deres egne erfaringer med træning og mentalt helbred i øvelserne?
  • Skal uddannelsesvejlederen inddrages i undervisningen som et led i vejledningen eller optakt til brobygning?

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af en introduktion og to temaer.

 

Introduktion
Eleverne kan introduceres til forløbets indhold og inddeles i grupper. Elevernes egne erfaringer med forskellig træning og påvirkning af mentalt helbred kan inddrages enten som fælles snak i klassen eller i grupperne.

Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvornår har jeres krop det bedst?
  • Hvordan hænger motion sammen med jeres trivsel?
  • Hvad tror I, at sundhed og motion har at gøre med omsorgsarbejde?

 

Tema 1: Krop og trivsel
Eleverne kan starte med at se de to videoer Omsorg for kroppen og En tur på cyklen. Herefter kan de arbejde med øvelser om idrætsteori og sundhedsfaglighed i omsorgsarbejdet. Eleverne kan også reflektere over deres eget forhold til motion og en sund krop.

Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvorfor er viden om anatomi og fysiologi vigtigt i Jon, Mia og Mettes uddannelse?
  • Hvordan bruger Jon, Mia og Mette deres viden om sundhed og træning i videoerne?
  • Hvordan træner Jon med ældre mennesker?
  • Jon fortæller, at træning giver endorfiner i hjernen. Hvad er endorfiner?
  • Mia og Mette viser et træningsprogram til en dårligt gående. Hvorfor laver Mia og Mette netop disse øvelser?
  • Hvorfor er det vigtigt at lave opvarmning inden træning?
  • Hvad skal god opvarmning indeholde? (For eksempel roligt tempo, variation og udstrækning)
  • Hvordan kan I mærke, at motion er godt for jer?

Skal der være større fokus på idrætsteori i forløbet, kan der arbejdes med følgende spørgsmål:

  • Hvad er forskellen på fysiologi og anatomi?
  • Hvilke fysiologiske systemer har vi i kroppen?
  • Hvad er en muskel, og hvad består den af?
  • Hvad er musklernes funktion?
  • Hvad er de største muskelgrupper i vores krop?

 

Tema 2: Lav et træningsprogram
I tema 2 kan eleverne lave et træningsprogram i grupperne. Programmet kan for eksempel handle om udstræk, dans eller step. Det kan også tage udgangspunkt i et træningsmål, eksempelvis bedre kondition og udholdenhed eller i en bestemt målgruppe som en social- og sundhedsassistent, en kammerat med en sportsskade eller en ældre borger.

Afslutningsvis kan eleverne fremføre deres træningsprogram sammen med resten af klassen eller i grupper.

 

Cases til rollespil
Eleverne kan finde inspiration til deres træningsprogrammer i videoerne eller i sundhedsfaglige cases.

Sofie er social- og sundhedsassistent
Sofie er 22 år gammel og arbejder som social- og sundhedsassistent. I hendes arbejde er hun meget på benene og løfter patienter, når hun skal hjælpe dem op fra sengen.

Eleverne kan arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvilke muskelgrupper er gode at have fokus på i programmet?
  • Hvorfor kan det være vigtigt at have fokus på disse muskelgrupper, når man arbejder med Sofie?
  • Hvilke øvelser styrker de muskelgrupper, som Sofie har brug for at træne?
  • Hvordan sikrer vi, at Sofie ikke får skader under træningsprogrammet?

 

Grethe er en ældre borger
Grethe er 79 år gammel og er beboer på et plejehjem. Hun sidder stille mange timer af dagen, og hun bliver ofte meget svimmel, når hun rejser sig op.

Eleverne kan arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er det vigtigt at lave et blidt træningsprogram til Grethe?
  • Hvilke muskelgrupper kan vi have fokus på i øvelserne til Grethe?
  • Hvordan sikrer vi, at Grethe ikke får skader eller bliver svimmel under træningsprogrammet?
  • Hvilke redskaber kan vi bruge i Grethes træning (balloner, bolde, elastikker m.m.)?

 

Peter har forstuvet anklen
Peter er 32 år gammel og har forstuvet sin ankel under en løbetur. Peter skal nu undgå at støtte på sin fod for ikke at gøre skaden værre. Peter vil gerne holde sig i form uden at belaste sin ankel.

Eleverne kan arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi lave et træningsprogram, der ikke kræver, at Peter støtter meget på sin ankel?
  • Hvilke muskelgrupper kan Peter træne uden at støtte på sin ankel?
  • Hvilke øvelser kan Peter lave for at styrke sin ankel uden at overbelaste den?
  • Hvordan kan Peter varme op inden sin løbetræning, så han ikke forstuver sin ankel en anden gang?
     

Inspiration til skema til elevernes udarbejdelse af træningsprogrammer:

Gruppe Tema og formål Øvelser Sæt Gentagelser Pauser
Emma, Line, Martin og Frederik

Sofie er social- og sund-
heds-
assistent.

Træ-
ningen skal styrke de store muskel-grupper og styrke Sofies ryg- og mave-muskula-
tur, når hun løfter patienter.

Mave-bøjninger 3 15 30 sekunder
  Squat 2 25 90 sekunder
Ryg-bøjninger 3 15 60 sekunder

 

Evaluering

Når alle grupper har fremført deres træningsprogrammer, kan der tales med eleverne om deres oplevelser, og de kan få feedback. Der kan for eksempel sættes fokus på, hvordan teori og praksis spiller sammen i elevernes træningsprogrammer? Hvordan eleverne har udvalgt øvelser til deres program? Og hvordan forløbet bidrager til elevernes viden om en sund og stærk krop og psyke?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring elevernes refleksioner om trivsel og sundhed igennem forløbet?
  • Hvilket træningsprogram fungerede bedst og hvorfor?
  • Hvordan kan erfaringerne fra dette træningsprogram bruges til undervisning i andre sammenhænge?
  • Hvordan fungerede de forskellige træningsøvelser - harmonerede de godt med det overordnede tema?
  • Hvad lærte eleverne om sundhedsfagligt arbejde og det at arbejde med mennesker?
  • Hvordan kan eleverne bruge disse refleksioner i et kommende uddannelsesvalg?
  • Hvordan var elevernes motivation gennem forløbet? Skal de for eksempel have mere feedback under udarbejdelsen af træningsprogrammerne?

 

Kreditering

Undervisningsforløbet og videomaterialet er udviklet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet.

Medvirkende i videoerne: Jon Lysgaard, Lotte Randeris Schulz, Mia Harsdorf og Mette Dammark

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.