Skab gode vilkår for feedback i idrætsundervisningen

Faghæftet for idræt beskriver, hvordan eleverne skal kunne samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. Samtalen har altså en ramme, og der er kriterier og strukturer for, hvilken type samtale der skal foregå i idrætstimerne.

Denne artikel giver et bud på, hvordan feedbacksamtaler i faget kan rammesættes ved hjælp af dialogbaseret undervisning og brug af kriterier og sætningsstartere i en undervisning inddelt i loops.

Praksisnær dialogbaseret undervisning er meningsfuld idrætsundervisning

For at undervisningen skal være praksisnær og meningsfuld, kræver det, at læreren stiller spørgsmål direkte i den konkrete praksis både i hallen, på boldbanen og i opvarmningsaktiviteter. Læreren kan eksempelvis stoppe op undervejs i undervisningen og stille autentiske spørgsmål, som eleverne kan reflektere over i par. Eleverne kan på den måde øve sig i at stille spørgsmål til hinanden i en dialogbaseret undervisning, hvor de optager hinandens svar, reflekterer og bygger videre på hinandens ideer.  

Dialogbaseret undervisning

Dialogbaseret undervisning bunder i teori af Olga Dysthe og har nogle grundprincipper om fællesskab og optag, autencitet og meningsfuldhed:

Fællesskab, flerstemmighed og autencitet: Det er vigtigt at skabe et flerstemmigt rum, hvor alle elevers stemmer er værdifulde og brugbare. Flerstemmighed eksisterer altid, når flere er sammen i undervisningen, men læreren må have en bevidst strategi om arbejdet med dialog og formativ feedback for bruge flerstemmigheden.

Optag og meningsfuldhed: Når dialoger og formativ feedback er i spil, er optag et væsentligt princip. Det betyder, at læreren skal bruge elevernes svar aktivt til at formulere nye spørgsmål.

Fagets kompetencemål kan komme helt tæt på eleverne, når læreren taler med dem om det, der sker i undervisningen. Det kan være spørgsmål som: ”Hvad skal vi ændre i spillet, for at det fungerer, så alle bliver deltagende”? Eller læreren kan reflektere sammen med eleverne over: ”Hvad skete der, når I øvede jer på håndstanden 10 gange?” På denne måde kan læreren optage og spejle elevernes holdninger og refleksioner, hvilket viser, at deres deltagelse i dialogen bliver værdsat, og dermed bliver undervisningen nærværende, aktuel og meningsfuld for eleverne.  

Feedbackdialog kan støttes af kriterier og sætningsstartere

Mange elever er ikke vant til at bruge det refleksive sprog, der er nødvendigt for at give feedback, ligesom det at arbejde med optag og spørgsmål også skal læres. Kriterier og sætningsstartere er gode redskaber til at holde dialogen inden for de faglige rammer.

Kriterier knytter sig til målet for undervisningen. De skal formuleres i elevsprog og give mulighed for at løse opgaven på flere niveauer. Kriterier kan sætte rammen for feedback. Udvikles kriterierne for en opgavebesvarelse sammen med eleverne, afspejler de også elevernes opfattelse af, hvad besvarelsen skal indeholde. Det er vigtigt, at der ikke er for mange kriterier i spil.

Eksempel: Eleverne skal lave akrobatik. Sammen skal de lykkes med at lave en pyramide med fem elever. Lykkes det? Hvorfor og hvad skal der til for at det lykkes? Hvad skal de øve mere på, så det lykkes? Eleverne kan evt. bruge modellen ”Kropsbasispejlet” til at understøtte samtalen

Sætningsstartere kan med fordel udvikles i samarbejde med eleverne. Der kan laves en liste over sætninger, som kan bruges ved feedback på baggrund af kriterier. Disse kan eksempelvis lamineres og hænges i hallen/salen.

Eksempler på sætningsstartere:

• Da vi øvede os, blev vi opmærksomme på Det virker godt, at jeg/du…
• Det virker ikke så godt, at jeg/du….
• Jeg/du kunne forbedre… ved at……
• Jeg lærte at….
• Jeg undrede mig over at….

Undervisning med loops, refleksion og feedback

Eleverne skal kunne reflektere, optage feedback og justere på baggrund af denne. Undervisningen kan derfor med fordel tænkes i loops, og eleverne kan så ved hvert loop stoppe op og give og modtage feedback. Herunder beskrives det, hvordan undervisningen kan inddeles i loops, hvor der arbejdes med at reflektere samt give og modtage feedback ved hjælp af dialogbaseret undervisning, kriterier og sætningsstartere.

Loop 1: Del mål og kriterier med eleverne

I første loop kan læreren fortælle om mål og indhold for den kommende undervisning og lave en plan for timen. Læreren kan sammen med eleverne opstille kriterier ud fra spørgsmål som:

• Hvad skal vi være fælles om?
• Hvordan bygger det videre på den viden og de kropslige erfaringer, vi allerede har?
• Hvordan kan vi bruge det, vi skal i gang med at lære?
• Hvilke faglige begreber er i spil?

Har klassen for eksempel arbejdet med boldbasis og boldspil, eksempelvis partibold og basketball, kan der spørges ind til, hvad der kendetegner disse. Brug gerne helt specifikke begreber, og lad eleverne være med til at definere kriterier for undervisningens fremadrettede øvelser og opgaver på baggrund af deres egne erfaringer.

Eleverne skal have tid til at tale sammen om mål og kriterier. Det kan være en ide at bruge en hurtig feedbackøvelse eller sætningsstartere til at starte dialogen. Se eksempler på feedbackøvelser nederst i artiklen.

Loop 2:  Aktiviteter, hvor eleverne øver sig

I næste loop kan eleverne øve sig i færdigheder, der skal opbygge den udvalgte idrætsfaglige kompetence. Med udgangspunkt i de nedskrevne kriterier, som hænger på væggen i hallen, kan eleverne nu bruge hinanden som aktive læringsressourcer ved at give hinanden feedback på baggrund af de konkrete kriterier.

Brug gerne feedback/refleksionsøvelser (se eksempler nederst i artiklen), der hjælper med at holde den formative feedback inden for kriterierne, og som peger fremad. Dermed øver eleverne sig i optag fra hinanden og faglig dialog, og de får samtidig tilbagemeldinger, der giver dem mulighed for at tilpasse deres udøvelse.

Loop 3: Ny runde, hvor eleverne øver sig igen – dette kan gentages efter behov

Når eleverne har modtaget feedback, er det afgørende, at de får tid til at justere på baggrund af feedbacken. Feedback, der ikke følges op af tid til at øve sig igen, har nemlig ingen effekt og risikerer dermed at blive spild af tid uden læring hos eleven.

Loop 4: Den vigtige afslutning

Det afsluttende loop skal give eleverne mulighed for at se tilbage på undervisningen og reflektere over, hvilken læring aktiviteterne tilbød. Eleverne kan reflektere over, hvordan de oplevede undervisningen, hvad de er blevet bedre til, og de kan forklare, hvad de har lært i timen.

Denne samtale kan understøttes ved at bruge koordinationstrappen. Øvelsen Stop op (se nederst i artiklen), hvor eleven først reflekterer alene og derefter deler med en anden eller flere, inden der foregår en fælles opsamling, hvor læreren afrunder og peger frem mod næste idrætstime er en anden mulighed

Konkrete feedbackmetoder til elev-elev feedback og elevernes egen refleksion

• To stjerner og et ønske: Med denne øvelse skal eleverne vurdere eget/andres arbejde med udgangspunkt i kriterier, de kender på forhånd. Eleverne vælger to ting, de er tilfredse med og beskriver disse under ‘stjerner’ og en ting, der med fordel kan arbejdes videre med beskrives under ‘ønske’.
   
• 3-2-1: I øvelsen beskriver hver elev: 3 ting, jeg har lært. 2 ting, der var svært. 1 ting, jeg gerne vil lære mere om. Læreren kan udskifte sætningerne efter tallene til ‘2 ting, jeg undrede mig over’, ‘1 ting, jeg gerne vil tale med min læringsmakker om’ osv.
   
• Vurderingskrydset: Denne øvelse kan laves både skriftligt, mundtligt, individuelt og sammen med andre. Eleverne kan reflektere over spørgsmål som: Hvad gik godt? Hvorfor? Hvad kan gøre bedre? Hvordan?
   
• Stop op: Øvelsen går ud på at holde en kort pause på et par minutter i løbet af undervisningen og lade eleverne reflektere over, hvad de har lært i en makkersamtale. Øvelsen kan varieres ved at give individuel refleksionstid før samtalen med læringsmakkeren, og den kan også bruges som afrunding på en time.
   
• Tjek ud eller ind: Øvelsen kan anvendes enten først eller sidst i timen, hvor eleverne eksempelvis skal skrive på en post-it, hvad de allerede ved om et emne, hvad de har lært i løbet af timen, eller hvad de har svært ved. Svarene kan give læreren viden og mulighed for at tilpasse kommende undervisning i forhold til elevernes svar.
   
• Idrætsfaglig detektiv: Eleverne kan gå på opdagelse i deres arbejde og vælge noget ud, der viser deres progression gennem en periode. Det kan være øvelser, der filmes, og hvor eleverne, når de øver sig, kan se deres egen progression og præsentation. De kan efterfølgende kommentere, hvor og hvordan de ser den faglige progression, eventuelt understøttet af koordinationstrappen (se mere om denne under inspiration).

Øvelse gør mester - og ting tager tid

At få hul på den dialogiske undervisning er en proces - også for eleverne. Start eventuelt med at lave kriterier, og prøv at lade eleverne give hinanden feedback på baggrund af disse. Prøv også nogle af ovenstående øvelser, og byg sætningsstartere op bid for bid. Det giver eleverne mulighed for at opleve en meningsfuld og motiverende idrætsundervisning, de kan sætte ord på.

Inspiration

Læs mere om arbejdet med evaluering og feedback i faghæftet for idræt, side 82-84: Faghæfte – Fælles Mål, læseplan og vejledning

Artikel: Sådan får Odenseskole synlig læring ind idrætsundervisningen (folkeskole.dk)

Podcast: Lyden af idræt – en Podcastserie fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (spotify.com)

Inspirationsmaterialer til kropsbasisaktiviteter: Kropsbasisspejlet, koordinationstrappen, aktivitetshjulet (skoleidraet.dk)

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Celine Ferot, Cand.pæd.soc og konsulent i UCL. Arbejder med dialogisk undervisning, feedback og innovation.