Lærervejledning til forløbet Børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløbet kan gennemføres på seks lektioner, og der gives herunder et forslag til lektionernes indhold og aktiviteter. Lektion fire og fem er skrevet ud med stor detaljeringsgrad. Her er erfaringer fra afprøvning af forløbet i praksis inddraget og brugt som eksempel.

Lektion 1 og 2: Leg - To mand frem for en enke

Fællesleg: To mand frem for en enke
Lærerens instruktion og sproget, der ledsager legen, er et kontekstnært hverdagssprog, for eksempel bruges ord som løb, kom, om bag i rækken, nu er det jer, hvem skal nu. Eleverne lytter til instruktionen, stiller spørgsmål og lader sproget ledsage legeaktiviteten.

Efter legen: Samtale om den konkrete oplevelse
Læreren introducerer til samtalen ved at stille spørgsmål, som er relevante for at sætte ord på oplevelsen, eksempelvis: 

• Hvad gik legen ud på?
• Hvordan vil I forklare den for andre?
• Hvad vil I fremhæve som særligt sjovt ved denne leg? Hvorfor?

Eleverne samtaler to og to om legeoplevelsen med brug af hverdagssprog.

Brainstorm: Hvor mange lege kender I?
I grupper får eleverne 6-8 minutter til at finde på så mange lege som muligt. Navnene på legene skrives på post-its, en leg på hver. Aktiviteten kan laves til en konkurrence - hvilken gruppe finder på flest lege?

Eleverne samarbejder – stadig med brug af hverdagsprog – om at finde og skrive lege ned.

Kategorisering af lege
Eleverne kan placere deres post-its på en planche i kategorier, som klassen kan bestemme i fællesskab. Hver gruppe bliver enige om kommentarer og spørgsmål til en fælles opsamling. Der vil opstå samtale om både kategorierne og fordelingen. Gruppernes arbejde kan følges op med en klassesamtale om legene, kategorierne og placeringerne, hvor grupperne redegør for, hvordan de har placeret deres lege og hvorfor.

Lektion 3: Interviews om legefællesskaber og sammenligning

Lærerinterview om egne legefællesskaber
Læreren introducerer til aktiviteten interview og modellerer interviewaktiviteten og udfyldelsen af interviewkortet ved at lade sig interviewe af klassen og ved at udfylde interviewkortet med de relevante oplysninger foran klassen.

Et interviewkort kan opbygges sådan:

• Navnet på en leg skrives i en ring på midten af en stykke papir.
• Spørgsmål til legen noteres rundt om ringen, for eksempel: Hvordan leger man? Hvornår? Hvor? Hvad skal man bruge?
• Svar kan noteres i bobler ud fra hvert spørgsmål, eventuelt i form af stikord.

Eleverne lægger mærke til, hvordan de kan spørge, og hvordan de bruger informationer fra et interview til at skrive stikord i et interviewkort.

Par-interview om legefællesskaber
Eleverne interviewer derefter hinanden og udfylder et eller flere interviewkort. Eleverne skal stille åbne spørgsmål, lytte fokuseret og skrive stikord ned. Spørgsmål skal være åbne og undersøgende, og talesproget er stadig hverdagssprog, men der kræves mere af eleverne, fordi de nu skal forklare og måske argumentere for en leg.

Sammenligning: Eleverne skal sammenligne to eller flere interviewkort
Eleverne skal sammenligne deres interviewkort og finde ligheder og forskelle. Læreren opsamler løbende sproglige vendinger, som udtrykker sammenligning, eksempelvis det er det samme som…. I lighed med… Det har … til fælles med, og skriver dem på en planche. Læreren gør opmærksom på, at eleverne skal bruge disse eller lignende udtryk. Aktiviteten kan afsluttes med en fælles opsamling ved planchen, og læreren kan supplere med historiefaglige udtryk for sammenligning.

Forslag til ekstra aktivitet: Tabsrejse
For at give eleverne en bedre forståelse af deres forældres barndom, skal de forestille sig en tidsrejse tilbage i tiden, hvor læreren undervejs nævner ting, som eleverne kender fra deres hverdag, men som man ikke havde før i tiden.

Læreren kan styre tidsrejsen ved at sige:

• Luk øjnene og forestil jer, at vi rejser tilbage i tiden.
• Vi rejser tilbage til år 2000. På det tidspunkt havde børn i Danmark ikke bærbare pc’er, tablets og smartphones.
• Så rejser vi til år 1990. Kun 1 ud af 10 børn havde computer i hjemmet, og ingen havde internet i hjemmet. Ingen børn havde mobiltelefoner. Næsten ingen havde printere i hjemmet, og de var meget langsomme. Kun 4 ud af 10 børn havde video i deres hjem.
• Så rejser vi til år 1975. PC, spillekonsoller, internet, mobiltelefon, videoer, kopimaskiner printere fandtes ikke i hjemmene.

For hver periode får eleverne tid til at tale om forskellene, og læreren kan indlede disse samtaler med at spørge: Hvordan ville jeres liv være anderledes, hvis I ikke havde disse ting? Samtalerne kan være med til at give eleverne nogle billeder på forandringer over tid. Samtalerne foregår i et hverdagsnært og konkret talesprog

Interview med forældre
Eleverne skal udfylde et interviewkort sammen med deres forældre. Interviewkortet er kendt for eleverne, fordi det blev brugt i makkerinterviews. Eleverne kan for eksempel lave to kort: en aleneleg og en fællesleg. Det giver størst sikkerhed for, at eleverne indsamler viden, som kan sammenlignes og kontrasteres ud fra de valgte kategorier.

Måske kan eleverne ikke udfylde kortene hjemme, men samtalen med forældrene kan så danne baggrund for udfyldning af kortene i en lektiecafe. Forældrenes erfaringer og fortællinger er en god mulighed for at inddrage hjemmet aktivt som en kilde, hvor aktiviteterne bygger på det enkelte barns forudsætninger. Elevernes egne erfaringer og forældrenes erfaringer kan nu danne sammenligningsgrundlag for historisk sammenligning over tid.

Hjemmeopgaven skal beskrives kort, så det er tydeligt for både elever og, hvad de skal gøre. 

Lektion 4 og 5: Opsamling på hjemmeopgave

Introduktion
Lærer præsenterer dagens aktiviteter: 

• Præsentere interviewkortene
• Tale om legefællesskaber
• Prøve at generalisere 
• Sammenligne, som vi gjorde sidste gang, men i dag skal vi sammenligne over tid.

Præsentation: Eleverne skal formidle deres hjemmeopgave
Eleverne præsenterer deres interviewkort for hinanden i makkerpar. Læreren kan have yderligere eksempler på lege fra forløbet til elever, der har brug for det.

Alle elever får mulighed for at bruge refererende sprog i interaktion med hinanden i mindre grupper. Eleverne skal nu formidle deres viden fra interviewet til en kammerat. Det kræver, at eleverne kan lade talesproget gøre det sproglige arbejde og udtrykke sig sammenhængende om forældrenes erfaringer, så andre kan følge med og forstå.

Både den elev, der lytter, og den, der taler, bidrager til interaktionen. Elever, der lytter skal stille opklarende spørgsmål. Læreren kan give eksempler på, hvordan det ser ud, når man lytter aktivt, og på, hvordan man stiller opklarende spørgsmål.

Kategorisering af forældrenes lege
Nu skal informationerne fra interviewkortene have en mere abstrakt sproglig form. Eleverne skal ikke længere referere eller fortælle om en konkret leg, men bruge sproget til i grupper at kategorisere legene. Eleverne skal måske gøres opmærksomme på, at de skal genbruge de formuleringer, der blev brugt, da klassen kategoriserede lege tidligere i forløbet. 

Generalisering
Læreren stilladserer grupperne i at få øje på og udtrykke generelle observationer. Læreren opsamler gruppens kommentarer og leder klassen videre mod generaliseringer.

Læreren kan introducere til det at generalisere om legene på følgende vis:

• Når vi kan se, at legene har noget til fælles, så kan vi sige, at det er generelt. Det er typisk, det er normalt. Når vi har sorteret legene i legefællesskaber, så kan vi se, om de har noget til fælles, om der er noget, der er det samme. Det hedder at generalisere. Det skal vi prøve nu.
• Jeg skriver ordene op, lige som jeg gjorde med sammenligning. Hvad kan vi sige om legene?

Grupperne inviteres til at tænke over og tale sammen om, hvilke observationer de gør, og bagefter sige noget om legefællesskaberne på klassen. Læreren opsamler observationer og overvejelser fra grupperne. Eleverne støttes i at få øje på generelle observationer om legefællesskaberne og sætte ord på dem. 

Eleverne skal bruge sproget til at lave generaliseringer. Først lytter eleverne til lærerens modellering og formuleringer, derefter skal eleverne selv bruge historiefaglige formuleringer som generaliserer. Elevernes ord og vendinger opsamles og suppleres med lærerens historiefaglige udtryk omkring fællestræk for legefællesskaberne frem mod sammenfattende generaliseringer. De sproglige ressourcer samles op og gøres tydelige på en planche.

Udtryk til arbejdet med generaliseringer:

• Engang var det typisk for drenge at…
• Traditionelt legede pigerne …
• Det var almindeligt for børn at …
• Nu leger børn mere …

Sammenligning over tid
Eleverne vælger interviewkort til sammenligning over tid - et af deres egne og et af deres forældres kort. Herefter arbejder de i par med en mundtlig sammenligning. Læreren opfordrer til brug af udtryk til sammenligning fra planchen med klassens ord og den nye planche med udtryk til generalisering.

Opsamling
Der kan samles op i en klassesamtale, hvor læreren fremhæver elevernes formuleringer under gruppearbejdet og/eller beder eleverne give eksempler på beskrivelse af en leg, sammenligninger og generaliseringer i klassen.

Eleverne lytter til lærerens opsamling og bidrager med eksempler – nu i et generaliserende og mere historiefagligt talesprog.

Lektion 6: Afsluttende produkt

Tekstproduktion
Eleverne producerer små tekster, der præsenterer lege henholdsvis i dag og for xx antal år siden. Læreren modellerer i fællesskab med eleverne et eksempel på tavlen. Der skal beskrives to lege ud fra interviewkort, herefter skal de sammenlignes (finde en forskel og en lighed) – og afsluttes med en generaliserende sætning.

Eksempel på modeltekst:

Beskrivelse: Min mor legede med dukker, da hun var barn. Hun legede med sine søstre. De legede i stuen eller på værelset. De havde mange dukker og meget dukketøj.
Sammenligning: Jeg leger ikke med dukker. Jeg synes, det er kedeligt. Jeg kan bedre lide at lege med Lego. Jeg bygger alt muligt forskelligt. Jeg har mange klodser. Jeg bygger på mit værelse eller hjemme hos Oskar.
Generalisering: I gamle dage legede pigerne tit med dukker. Nu kan både drenge og piger lege med alt legetøj, synes jeg. Der er ikke så meget forskel på det nu, som der var i gamle dage.

Eleverne vælger de interviewkort, de vil skrive om. De skal først mundtligt (i makkerpar) og dernæst skriftligt beskrive legene (formulere sætninger om boblerne), for eksemple på denne måde:

• Jeg spiller fodbold sammen med mine klassekammerater.
• Man skal bruge en bold og to mål.
• Man kan spille i skolen eller i haven. 
• Sammenligne (udtrykke en forskel og / eller lighed), for eksempel min far spillede også fodbold med børnene på vejen, da han var barn. Han spillede om søndagen.
• Generalisere (udtrykke det samme i generelt sprog), eksempelvis det er typisk for drenge at spille fodbold.

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Vejledningen er en del af forløbet Børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år.