Demokratiets begyndelse i Danmark

Dette forløb sætter fokus på, hvordan demokratiet opstod i Danmark. Der tages udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af begrebet forandringer, og igennem forløbet lægges der op til arbejde med sprog og nøglebegreber, med grundloven af 1849 som lovtekst og med historiske fremstillinger. Der er vægt på, at eleverne skal kunne bruge deres forståelse af demokratiets opståen i deres orientering i eget liv og samfund. Forløbet ønsker at bidrage til forståelsen af, hvordan samfund og demokrati er historieskabte samt kvalificere elevernes forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund. 

Forudsætninger, form og indhold

Det er en forudsætning, at der tidligere er arbejdet med historiske kilder og anvendelse af kilder til belysning af historiske problemstillinger. Det er også en forudsætning, at der tidligere er arbejdet med forskellige skriftlige kildetyper: Beretning, en forudsigende tekst, en bedømmende tekst og en programmatisk tekst.

Eleverne bør desuden kende til oplysningstiden og den franske revolution samt politiske ideer fra perioden, herunder folkestyre og menneskerettigheder. En grundlæggende forståelse af begreberne brud og kontinuitet, og for at den franske revolution kan forstås som et brud i den historiske udvikling er også nødvendig. Derudover er det relevant at kunne sprogliggøre sammenligning, tidsfastsættelse, kronologi og historisk forandring. Ovenstående danner forudsætning for, at eleverne efter forløbet kan forklare en markant historisk forandring i et nuanceret historiefagligt sprog.

I forløbet lægges særlig vægt på stilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes hverdagsforståelse af begrebet forandring som udgangspunkt for en historiefaglig forståelse af begrebet. Som forberedelse til arbejdet med grundloven af 1849 som kilde, lægges der op til at læse en historisk fremstilling og arbejde med begrebsforståelse af centrale ord og begreber, herunder identifikation og beskrivelse af forandring.

Mikrostilladsering i forløbet ses eksempelvis, når læsning sker med udgangspunkt i et læseformål og med udpegning af centrale fagord og begreber. Der gøres også opmærksom på, hvordan teksten angiver årsager sprogligt. Den faglige læsning kan støttes af notatark, der stilladserer forståelsen af og mulighederne for at formulere sig om forandringer. Læsning af den historiske kilde stilladseres eksplicit af læreren via en gennemgang af tekstens særlige kendetegn.

Tilrettelæggelse

I lærervejledningen indgår forslag og vejledning til konkrete aktiviteter. Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Det er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for historiefaget i udskolingen kan gribes an og gennemføres.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Der lægges op til arbejde med både en bearbejdet udgave af grundloven af 1849 samt den originale tekst. Hvordan skal forholdet være mellem brugen af henholdsvis den bearbejdede og den originale udgave?
• Hvordan skal grupperne inddeles, og hvordan vil du støtte og stilladsere eleverne undervejs i forløbet?
• Hvilke krav skal der stilles til gruppernes produkt og præsentation, hvis de skal præsentere deres arbejde med et uddrag af grundloven af 1849 for resten af klassen?

I slutningen af forløbet er der lagt op til, at eleverne individuelt afleverer en historisk fremstilling. Det er værd at overveje, hvilken form for feedback, eleverne skal have på dette skriftlige produkt.

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her

I historiefaget møder eleverne forskellige former for tekster. Du kan læse mere om sprog og tekster i historiefaget i artiklen, der understøtter dette forløb. 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Indledende samtaler
I starten af forløbet kan der tales i et hverdagssprog og med hverdagsforståelse om forandringer, årsager og virkninger med udgangspunkt i egne erfaringer. Dette skal se som optakt til en historiefaglig diskussion af begreberne.

2. Fremstillinger og begreber
I denne fase lægges op til at læse en historisk fremstilling og arbejde med forståelse af centrale ord og begreber, herunder med identifikation og beskrivelse af forandring.

3. Kildearbejde og præsentation
Inden eleverne møder grundloven af 1849 som historisk kilde, kan de introduceres grundigt for teksttypen. Herefter kan eleverne i grupper arbejde med forskellige dele af teksten med udgangspunkt i et tilpasset læseformål. De kan besvare deres læseformål i et lille produkt, der fortæller om indholdet i deres del af teksten. Produktet samt forståelsen af deres tekstafsnit kan præsenteres for klassen.

4. Skriftlig opgave
Efter en grundig introduktion til indholdet og modellering og stilladsering af skriveprocessen kan eleverne udarbejde en historisk fremstilling om de vigtigste begivenheder frem til grundloven af 1849, en tolkning af hvad der skete med indførelsen af grundloven, og en forklaring på hvorfor det skete. 

Evaluering

Undervejs i forløbet er det muligt at lytte til gruppernes dialog om opgaverne, se deres arbejde med produkterne og observere deres arbejdsproces og præsentationer. På baggrund af sådanne observationer kan gives formativ feedback til eleverne.

Observationerne kan også give indsigt i, hvilke dele af undervisningen der har støttet eleverne, og hvor de har oplevet vanskeligheder. Elevernes præsentation af læsningen af grundloven af 1849, deres udarbejdelse af spørgsmål og deres afsluttende historiske fremstilling kan også fortælle om deres forståelse og beherskelse af både sproget og begivenhederne. 

Endelig er det muligt at analysere elevernes historiske fremstillinger. Derigennem kan du opnå viden om elevernes udbytte i forhold til at kunne forklare, hvordan udviklingen frem til grundloven af 1849 ændrede det danske samfund.

Spørgsmål der kan overvejes efter forløbet:

• Hvordan fungerede aktiviteterne og gruppeinddelingen i de forskelige faser?
• Hvordan fungerede den formative evaluering med observationer og samtaler med grupperne undervejs?
• Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med en stor andel af tosprogede elever.