Redskab

Kendetegn ved konspirationsteorier

Dette redskab kan bruges til analyse af konspirationsteorier: Hvornår er noget en konspiration, og hvornår er der tale om teorier om en konspiration? Hvad kendetegner konspirationsteoriers opbygning?

Langt de fleste kan nikke genkendende til, at der er noget fascinerende og underholdende ved fortællinger, der giver et andet billede af verden end den officielle forklaring. Sådanne fortællinger kaldes konspirationsteorier. Når verden er usikker og kompliceret, søger mange ind i konspirationsteorierne. Konspirationsteorier trives derfor godt i krisetider og særligt på online og på sociale medier. Selvom de til tider kan være morsomme og blot bruges til underholdning, kan nogle teorier have alvorlige konsekvenser.

Redskab til analyse af spredning af historier online

Når klassen arbejder med sociale medier, eksempelvis i forbindelse med projektopgaver og fremlæggelser, er det vigtigt, at eleverne forholder sig kritisk til det, de ser og læser. At arbejde med konspirationsteorier kan være motiverende, men også vanskeligt, fordi det kan vise sig, at eleverne abonnerer på en eller flere konspirationsteorier.

Redskabet ”Kendetegn ved konspirationsteorier”, som er præsenteret nedenfor, kan bruges til at analysere konspirationsteoriernes ´DNA’. Redskabet giver også mulighed for at diskutere skellet mellem konspirationer og teorier om konspirationer, og hvordan videnskabelige metoder adskiller sig fra konspirationsteoriers metoder. På den måde kan klassen undgå udelukkende at diskutere, hvorvidt konspirationsteorierne er sande eller falske, men også komme bag om spørgsmål som: Hvorfor opstår konspirationsteorier? Hvad er de et udtryk for?

Hvad er en konspirationsteori?

...Er en teori om, at en konspiration har fundet sted. Her forsøger man at finde beviser og motiver bag sin teori. Teorierne opstår, fordi nogen stiller spørgsmålstegn til de officielle udmeldinger eller ønsker at finde en anden forklaring end den officielle. Nogle af de mest kendte begivenheder i historien, der findes en række konspirationsteorier omkring, er terrorangrebet d. 11. september 2001, månelandingen i 1969 og mordet på John F. Kennedy i 1963.

Hvad kendetegner konspirationsteorier?

De bygger ofte på bestemte mønstre og måder at argumentere på, som adskiller sig fra videnskabelige forklaringer. Tre typiske kendetegn ved konspirationsteorier er, at:

  • De accepterer påstande for teorien, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik den anden vej.
  • De bruger ofte åbenlyst usandsynlige "hjælpe-påstande", fordi de støtter konspirationsteorier.
  • Selvmodsigelser er ofte en del af konspirationsteorierne.

Nedenfor er en liste over andre typiske kendetegn ved konspirationsteorier, man kan holde øje med.

Magtens løgn
Teorierne indeholder en forestilling om, at myndighederne eller andre med stor magt har fabrikeret en officiel, falsk forklaring på begivenheder. De overser således, at tolkningen af en historisk hændelse i et demokratisk samfund sjældent dikteres ovenfra, men at den snarere er en forståelse, som samfundets forskellige parter når frem til gennem dialog.
En ond superfjende
Teorierne påstår, at der er en magtfuld organisation med onde hensigter bag konspirationen. Organisationen er så mægtig og kompetent, at den ikke begår fejl og kan skjule næsten alle beviser. Meget tyder dog på, at jo større en organisation er, desto sværere vil den have ved at skjule sine aktiviteter, og interessant i forhold til denne forestilling er det, at de historiske konspirationer, som men kender til, ofte har begået stribevis af fejl, selvom disse sammensværgelser kun har bestået af ganske få personer.
Alt betyder noget
Grundlæggende går ophavsmændene til teorierne ud fra, at alt har betydning, og at intet sker tilfældigt. Fordi sammensværgelsen er så omsiggribende, kan man hvor som helst finde tegn på, at sammensværgelsen eksisterer, og derfor giver selv de mindste detaljer meningsfulde hint.
Bevise "huller"
Fokus i teoriernes argumentation rettes typisk mod at vise, at der er huller i den almen anderkendte tolkning af begivenhederne frem for at underbygge egne påstande.
Immune overfor kritik
Konspirationsteoretikere bruger ofte argumentation, som gør deres teori umulig at modbevise. Hvis en modstander spørger til, hvorfor der ikke findes dokumenter med planer for, hvordan World Trade Center skulle sprænges d. 11/9 2001, kan det affejes med en hypotese om, at de sammensvorne er så magtfulde, at de har været i stand til at fjerne alle spor.
Årsag-virkning
Konspirationsteoretikere tager det som en selvfølge, at der er passende proportioner mellem årsag og virkning. De kan ikke acceptere tilfældigheder og utilsigtede konsekvenser, og derfor må en stor begivenhed have en stor årsag. Et uheld eller en sindsforvirret gerningsmand kan således ikke være en tilstrækkelig forklaring på kendte og indflydelsesrige personers død. Tænk bare på prinsesse Diana og John F. Kennedy – ifølge konspirationsteoretikere må deres dødsfald ganske enkelt have en større årsag i form af en sammensværgelse.
Til bagmændenes fordel
Endelig er et udbredt træk ved konspirationsteorier, at de så at sige vender forholdet mellem årsag og virkning på hovedet. De ser først og fremmest på, hvem der drager fordel af en begivenhed, og slutter derudfra, at de samme personer også må være bagmændene bag den. Teorierne overser således, at der handlinger ofte har utilsigtede konsekvenser og kan komme til at gavne helt andre personer.

Inspiration

Læs mere i faghæftet for samfundsfag.

Kreditering

Redskabet er udarbejdet af University College Syd v/ lektor Hildegunn Juulsgaard Johannesen i samarbejde med det Nationale Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.