Forløb

I gang med kildearbejde – hvordan?

3.-4. klasse: I historie skal eleverne arbejde undersøgende og videnskabende med kilder. Dette arbejde skal igang fra starten, og det behøver ikke at være svært. Det er forløbet her et eksempel på.

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse

Anslået tidsforbrug: 2-4 lektioner.

Formålet med dette forløb er, at eleverne fra begyndelsen af historieundervisningen kommer i gang med kildearbejde. Det kan styrke elevernes forståelse af, at fortællingerne om fortiden er konstruktioner, der er blevet til på baggrund af analyser og tolkninger af spor fra og fortællinger om fortiden. I sammenhæng hermed kan kildearbejde fremme elevernes bevidsthed om, at fortællinger om fortiden aldrig kan være den endegyldige sandhed om, hvordan det var engang. I forløbet kan eleverne tilegne sig og anvende en enkel fremgangsmåde til at skabe historie med brug af kilder.

 

Forudsætninger, form og indhold

Et eksempel på et konkret arbejde med kilder kan være et forløb om dagliglivet i 1960’erne. På baggrund af en drøftelse i klassen er læreren og eleverne nået frem til et gennemgående spørgsmål i forløbet: Hvordan var det anderledes at være barn på mine bedsteforældres tid end i dag?

Der er også aftalt nogle delemner, som er fordelt mellem grupper af elever. Et af delemnerne har fokus på, hvordan børn legede og tilbragte deres fritid i 1960’erne. Som kilder har gruppen en samling fotos fra 1960’erne med motiver af børns leg og fritidsaktiviteter, et uddrag fra et læremiddel. Desuden har en af eleverne optaget et interview med sin mormor.                 

Forudsætningerne for, at eleverne kan gennemføre forløbet er, at de forstår de anvendte faglige begreber, eksempelvis relevante kildekritiske begreber som ophavsmand, og ord, der knytter sig til kildernes indhold. Desuden skal de kunne afkode de kilder, der gøres til genstand for analysen.

I skolefaget historie forstås kilder som alt, der kan belyse de historiske problemstillinger, elevernes undersøgelse er rettet imod. Når eleverne arbejder med kilder, må det ske i et funktionelt samspil med problemstillingen. Der findes flere modeller til analyse af kilder, men de er ofte for komplekse til de yngste elever.

HIK-modellen
I 3.-4. klasse kan eleverne bruge en enkel HIK-model i arbejdet med kilder. Den fokuserer på tre forhold:

  • Hensigten - hvad er formålet med kilden?
  • Indholdet - hvad fortæller kilden?
  • Konteksten - hvor, hvornår og i hvilken sammenhæng er kilden blevet til?

I eksemplet, hvor gruppen undersøger børns leg og fritidsaktiviteter, kan overvejelser over et fotografi som kilde være:

  • Hensigten: Hvorfor blev fotografiet mon blev taget? Kan fotografens tilstedeværelse have påvirket legen/aktiviteten?
  • Indholdet: Hvad viser billedet om børns leg og fritid i 1960’erne? Er det en almindelig leg/aktivitet, eller er den atypisk?
  • Konteksten: Hvor og hvornår er fotoet taget? Hvad viser omgivelserne om den tids legemuligheder?

HIK-modellen introducerer eleverne til det funktionelle kildebegreb. Her formuleres først undersøgelsesspørgsmålet eller problemstillingen, som eleverne ønsker at få belyst eller besvaret. Det fremmer også, at eleverne får en udforskende tilgang til faget. Problemstillingen er styrende for valg af kilder, og hvordan de analyseres og tolkes.

Brug af det funktionelle kildebegreb kan således styrke elevernes undersøgelses- og metodekompetencer. Det vil sige, at eleverne stadig udvikler deres evner til at undre sig og stille spørgsmål til et historisk fænomen. Desuden styrkes deres kritiske sans og evne til at kunne identificere og vurdere de spørgsmål og erkendelsesinteresser, der ligger bag de historiske fortællinger, eleverne eksempelvis møder i forskellige læremidler.

Metodekompetencer handler, som det fremgår af Faghæftet for historie om, at eleverne stadig mere målrettet kan vælge relevante kilder, og at de bliver stadig mere fortrolige med at anvende historiske metoder – herunder kildekritik. Desuden erhverver eleverne sig forudsætninger for at analysere og vurdere andres historiske fortællinger gennem kildearbejde.

Læs mere om HIK-modellen, kildearbejde og arbejdet med problemstillinger i historieundervisningen i disse artikler:

HIK-modellenKildearbejde og Problemstillinger

 

Tilrettelæggelse

Problemstillingen er styrende for valg af kilder. Arbejdet med at finde frem til en problemstilling kan foregå i en klassesamtale forud for forløbet. I den samtale kan eleverne med læreren som facilitator nå frem til et eller flere undre-spørgsmål, interessepunkter eller konkrete problemstillinger, der knytter sig til det forløb, de arbejder med.

Læreren skal sørge for, at eleverne fysisk eller digitalt har adgang til relevante kilder, og både kilderne og adgangen til kilderne må være forståelige for eleverne. Kilderne kan være billeder, korte tekster, filmklip med mere.

© Jens Aage Poulsen

Selvom kilderne handler om forhold for få årtier siden, kan betegnelser og sammenhænge i kilderne, som læreren kender, forekomme fremmede og ukendte for elever i 3.-4 klasse. Det er en støtte for elevernes arbejde, hvis læreren sikrer sig, at de har en grundlæggende forståelse af, hvad kilderne viser og fortæller.

Læreren skal desuden fremstille et antal A3-ark med to koncentriske cirkler, der er opdelt i tre lige store dele med betegnelserne ”Hensigt”, ”Indhold” og ”Kontekst”, se figuren her.

Forslag til spørgsmål der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan sikres det, at eleverne forstår og kan bruge betegnelserne ”Hensigt”, ”Indhold” og ”Kontekst” i analysen af kilderne?
  • Hvilke relevante fagbegreber skal forklares for eleverne i introduktionsfasen?
  • Er kilderne, der analyseres, forståelige for eleverne? Er det nødvendigt med en bearbejdelse eller en forklaring?
  • Hvordan kan det understøttes, at eleverne forstår samspillet mellem problemstilling og analysen af kilderne?

 

Opbygning

Dette forløb er opdelt i tre faser.

1. Introduktion
Forløbet kan indledes med en snak om relevante fagbegreber, der er nødvendige for, at eleverne kan afkode, forstå og analysere kilderne, en introduktion til HIK-modellen samt til de aftalte problemstillinger.
 

2. Kildearbejde i grupper
Eleverne kan i denne fase arbejde i mindre grupper, og hver gruppe kan få udleveret en problemstilling og en eller flere kilder, der kan belyse den. Hver gruppe kan desuden få udleveret et A3-ark med to koncentriske cirkler, der er opdelt i tre lige store dele (se under ”Tilrettelæggelse”) med betegnelserne ”Hensigt”, ”Indhold” og ”Kontekst”.

Gruppen kan nu studere kilden og i de tre felter i den inderste cirkel, kan de notere stikord om henholdsvis hensigt, indhold og kontekst. I den yderste cirkels tre dele kan gruppen notere, hvilke informationer fra kilden, der kan bruges til at belyse problemstillingen.
 

3. Opsamling
I en klassesamtale kan det afslutningsvis drøftes, hvad og hvorfor grupperne har noteret i modellen, som de gjort. Grupperne kan herefter formuere et ”svar” på problemstillingen skriftligt eller mundtligt .

 

Evaluering

Evalueringen af forløbet kan foregå som en klassesamtale om:

  • Begrebet kilder – hvad er en kilde?
  • Kildernes brugbarhed til belysning af problemstillingen.
  • Hvilke kilder ville eleverne gerne have haft til rådighed for at ”besvare” problemstillingen endnu bedre?
  • Giver kilden/kilderne anledning til, at problemstillingen ændres og gøres mere præcis?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Forstod eleverne de anvendte kildekritiske fremgangsmåder og de anvendte begreber? Hvordan kan de eventuelt forklares bedre?
  • Hvordan kan brugen af HIK-modellen fremme progression i elevernes kildearbejde? Inddrag evt. bilag ”Progression i kildearbejdet”, der findes som PDF nederst på denne side.

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Jens Aage Poulsen, lektor ved HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Siden er opdateret 24. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.