Redskab

HIK-modellen

HIK-modellen er et redskab til kildearbejde, der kan bruges af de yngste elever i historieundervisningen. Modellens tre bogstaver står for hensigt, indhold og kontekst.

I historieundervisningen skal eleverne arbejde med og undersøge historiske problemstillinger ved hjælp af kilder. Kilder forstås i historiefaget som alt, der kan medvirke til at belyse de historiske problemstillinger.

 

Det funktionelle kildebegreb

Udgangspunktet for undervisningen bør være det såkaldte ”funktionelle kildebegreb”, hvor kilden, populært sagt ikke ”taler” selv, men hvor kildens udsagn og udsagnskraft er afhængig af, hvilke spørgsmål der stilles til den. Fagets problemorienterede identitet gør historie til et fag, hvor det lige så meget handler om at stille gode spørgsmål, som det handler om at finde gode svar.

Når eleverne arbejder med kilder, skal det foregå i et funktionelt samspil med problemstillingen. Der findes flere modeller til analyse af kilder, men de er ofte meget komplekse for de yngste elever.

 

HIK-modellen

Herunder gennemgås HIK-modellen. Det er en enkel model til kildearbejde, som elever i 3.-4. klasse kan anvende. HIK-modellen kan introducere eleverne til det funktionelle kildebegreb, idet der lægges vægt på at stille gode spørgsmål.

Modellen fokuserer på hensigt, indhold og kontekst:

Forhold

Overordnet spørgsmål

Konkret eksempel:

Spørgsmål, der kan stilles, hvis eleverne skal undersøge børns leg og fritidsaktiviteter ud fra et fotografi.

 

Hensigten

  • Hvad er formålet med kilden?

 

  • Hvorfor blev fotografiet mon taget?
  • Kan fotografens tilstedeværelse have påvirket legen/aktiviteten?

 

Indholdet

  • Hvad er formålet med kilden?

 

  • Hvad viser billedet om børns leg og fritid i 1960’erne?
  • Er det en almindelig leg/aktivitet, eller er den atypisk?

 

Konteksten

  • Hvor, hvornår og i hvilken sammenhæng er kilden blevet til?

 

  • Hvor og hvornår er fotoet taget?
  • Hvad viser omgivelserne om den tids legemuligheder?

 

 

At arbejde med HIK-modellen

Herunder gennemgås forslag til, hvordan der konkret kan arbejdes med udgangspunkt i HIK-modellen.

Problemstilling
Problemstillingen er styrende for valg af kilder, og arbejdet med at finde frem til en problemstilling kan eksempelvis foregå i en klassesamtale forud for forløbet. Med læreren som facilitator kan eleverne nå frem til et eller flere undre-spørgsmål, interessepunkter eller konkrete problemstillinger, der knytter sig til det forløb, de arbejder med.

Adgang til kilder
Eleverne skal fysisk eller digitalt have adgang til relevante og forståelige kilder. Kilderne kan være billeder, korte tekster, filmklip med mere.

Forståelse af kilder
Betegnelser og sammenhænge i kilderne kan være fremmede og ukendte for eleverne. Det er derfor vigtigt, at de har en grundlæggende forståelse af, hvad kilderne viser og fortæller.

Arbejdsark
Eleverne kan arbejde i et A3-ark med to koncentriske cirkler, der er opdelt i tre lige store dele med betegnelserne Hensigt, Indhold og Kontekst, som vist her.

© Jens Aage Poulsen

Eleverne kan arbejde i mindre grupper, der hver får udleveret en problemstilling og en eller flere kilder, der kan belyse den. Hver gruppe kan have et arbejdsark som beskrevet herover.

I de tre felter i den inderste cirkel kan eleverne notere stikord om henholdsvis hensigt, indhold og kontekst. I den yderste cirkels tre dele kan det noteres, hvilke informationer fra kilden, der kan bruges til at belyse problemstillingen.

 

Progression i kildearbejdet

Eleverne kan øve sig i at stille spørgsmål, der kan støtte dem i at analysere kilden, når de bruger HIK-modellen.

Afhængigt af hvilken type kilde, eleverne arbejder med, kan det både være spørgsmål, der er rettet mod fortiden og fortællingerne om den. Ofte er det en god ide, at eleverne indleder med spørgeord som hvem, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor.

Herunder er listet nogle eksempler på konkrete spørgsmål, eleverne kan stille til forskellige typer af kilder. Spørgsmålene har fokus på kildernes hensigt, indhold og kontekst:

Til en skriftlig kilde kan eleverne spørge:

Hensigt

  • Hvem er ophavsmanden? (Ophavsmanden er den person, der har produceret teksten)
  • Hvem henvender kilden sig til? (Hvem var/er modtageren?)
  • Hvorfor har ophavsmanden skrevet teksten? (Hvad er budskabet? Hvad vil han/hun opnå?)

Indhold

  • Hvilke oplysninger giver kilden?
  • Hvor troværdige er tekstens oplysninger? (Er der eksempelvis andre kilder, der ikke er afhængige af denne kilde, som fortæller nogenlunde det samme?)

Kontekst

  • Hvilken slags tekst er kilden, eksempelvis et brev, et uddrag fra en roman, en avisartikel eller en lov?
  • Er kilden en beretning, altså et udsagn om noget, der (måske) er sket, eller er kilden et dokument, altså et udsagn om noget, der skal ske eller gøres, eksempelvis en lov?
  • Hvor og hvornår er teksten skrevet?
  • Hvis kilden er en beretning (fortæller om et fortidigt hændelsesforløb):
    • Er ophavsmanden første- eller anden-håndsvidne? (Har vedkommende selv set eller hørt det, han/hun skriver om?)
    • Hvilket forhold har ophavsmanden til situationen, han/hun fortæller om? (Ophavsmandens rolle og mening om begivenheden, og ved han/hun noget om det, han/hun skriver om?)
    • Hvor lang tid er der gået, fra begivenheden fandt sted, til der blev skrevet om den?

 

Til et billede kan eleverne spørge:

Hensigt

  • Hvem er ophavsmanden? (Den person, der har taget eller udført billedet)
  • Kan der ud fra billedet siges noget om ophavsmanden?
  • Kan man eksempelvis se, om ophavsmanden ved noget om det, han/hun har tegnet eller malet? Eller ses det, hvad vedkommendes holdning er til det, han/hun har fotograferet, tegnet eller malet?

Indhold

  • Hvad fortæller kilden?
  • Hvad er billedets budskab?
  • Hvor troværdige er billedets oplysninger? (Er der eksempelvis andre kilder, der fortæller det samme?)

Kontekst

  • Hvilken slags billede er kilden, eksempelvis et foto, et maleri eller en tegning? (Der kan også inddeles i undergrupper som i vittigheds-, satire- eller karikaturtegninger)
  • Hvor og hvornår er billedet lavet?

 

Til et mindesmærke eller en statue kan eleverne spørge:

Hensigt

  • Hvad er det for et mindesmærke/statue?
  • Hvem har etableret mindesmærket/statuen, hvornår og i hvilken anledning?
  • Hvem er ophavsmanden? (Den/de person/personer, der har taget initiativ til eller udført mindesmærket/statuen)
  • Kan der ud fra mindesmærket/statuen siges noget om ophavsmanden?
  • Hvem henvender mindesmærket/statuen sig til, og hvad skal den minde den besøgende om?

Indhold

  • Hvordan ser mindesmærket/statuen ud? (Fokus på former, materialer, kunstneriske og æstetiske udtryk)
  • Hvilke symboler, figurer og billeder anvendes og med hvilke begrundelser? (Fokus på æstetiske og kommunikative virkemidler samt på budskabet)
  • Hvilke sammenhænge er der mellem former, figurer og materialer og det, der skal mindes? Hvilken funktion har en eventuel indskrift? (Er den eksempelvis overvejende informerende, eller skal den påvirke den besøgende?)

Kontekst

  • Hvorfor blev mindesmærket/statuen placeret lige der?
  • Hvilken funktion og betydning har mindesmærket/statuen haft i tidens løb, og hvordan er det blevet brugt, eksempelvis historiebrug, mindekultur, glemsel?

 

Inspiration

Læs mere om kildearbejde og arbejdet med HIK-modellen her:

Faghæfte: Læseplan og vejledning for historie
Artikel: Kildearbejde i historie
Forløb til 3.-4. klasse: I gang med kildearbejde - hvordan?

 

Kreditering

Modellen er udviklet af Jens Aage Poulsen, lektor ved HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.