Artikel

Historiske scenarier og arbejdet med dem

Gennem historiske scenarier kan eleverne få indblik i fortiden. Historiske scenarier er udtryk for fortolkninger af forhold og situationer i fortiden, De kan give eleverne historisk indsigt gennem indlevelse. 

Det kræver en kvalificeret tilrettelæggelse fra lærerens side, hvis det faktisk skal lykkes at tilnærme sig et fortidigt perspektiv. Denne artikel giver et bud på en operationalisering af begrebet historiske scenarier. Det beskrives, hvordan indlevelse ikke nødvendigvis følger af et konkret scenarie, og der gives med begreberne historisk tænkning og empati nogle bud på, hvordan elevernes indlevelse kan kvalificeres i arbejdet med historiske scenarier.  

 

Al historie er iscenesat fortid

Det er et særligt vilkår for historiefaget, at selve den fortid, faget har som omdrejningspunkt, er forsvundet. Det kan derfor hævdes, at det eneste, der er at arbejde med i faget, er iscenesættelser af fortid. Derfor er det væsentligt, at undervisningen i historie hjælper eleverne til at udvikle scenariekompetence.

 

Hvad er et historisk scenarie?

I Fælles Mål er Historiske scenarier ét af tre færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet Historiebrug. Det, der særligt karakteriserer færdigheds- og vidensområdet historiske scenarier, er dels en konkret dimension, og dels er der et gennemgående element, der – gennem det konkrete - handler om indlevelse.

Den konkrete dimension: I modsætning til kompetenceområdet historiebrugs to andre færdigheds- og vidensområder har historiske scenarier et gennemgående element af noget fysisk. Det kan være elevernes konstruktion af en middelalderborg i pap, et rollespil eller et museums indretning af en vikingeudstilling.

Indlevelse: Dette gennemgående element handler om at øve sig i at være i et historisk scenarie, at leve sig ind i at være til stede i en fortidig virkelighed. De to hænger sammen ved, at det er gennem det konkrete, at eleverne gerne skulle opnå en form for indlevelse i et fortidigt perspektiv.

Endelig er der et analytisk niveau i historiske scenarier, som handler om at analysere scenarier, eksempelvis en udstilling på et museum. I undervisningen kan eleverne analysere historiske scenariers form, indhold og budskab med henblik på at vurdere lødigheden af de fortællinger og budskaber, der kan udledes af scenarierne.

 

Gode og dårlige historiske scenarier

Det er lærerens opgave at kvalificere de historiske scenarier på en måde, så de to sider hænger sammen: det konkrete aspekt og indlevelsen i et fortidigt perspektiv. At eleverne skal bygge en middelalderborg i pap, giver ikke i sig selv en indlevelse i et middelalderligt univers. Indlevelsen kræver, at læreren har forholdt sig til, hvilken indlevelse scenariet kan og skal åbne for, og hvordan det skal foregå.  

Udover at scenarier ikke altid fører til indlevelse, kan de føre til indlevelse, som ikke er kvalificeret. En lærer, som ønsker at give eleverne indblik i et historisk scenarie om, hvordan det var at være kvinde i Danmark før 1915, kan vælge forskellige konkrete tilgange til dette. Læreren kan for eksempel bestemme, at pigerne i klassen ikke må sige noget resten af timen for at indleve sig i, hvordan det var ikke at have stemmeret. Dette er et problematisk valg, eftersom det ikke åbner for en indlevelse i den pågældende tids verdensbilleder og grundlag for at træffe valg. Et historisk scenarie, som kan åbne for dette, kan være, at eleverne udfører et rollespil med historiske og opdigtede personer – både kvinder og mænd – med forskellige argumenter både for og imod stemmeret til kvinder. Men selv i arbejdet med et sådant kvalificeret rollespil er det nødvendigt, at læreren kvalificerer scenariet, så det ikke ender med, at eleverne får en opfattelse af, at det er udtryk for tilbageståenhed eller ondskab, at nogen kunne være imod, at kvinder fik stemmeret på dette tidspunkt. 

Læreren må altså altid sikre sig, at eleverne gennem arbejdet ikke bare får et indblik i det, der var den pågældende fortids dominerende verdensbilleder og grundlag for at træffe valg, men også får indblik i at dette var meningsgivende og rationelt i sin egen samtids kontekst.

 

Hvordan kan læreren kvalificere arbejdet med historiske scenarier?

Begreberne historisk tænkning og historisk empati kan støtte lærerens arbejde med en sådan kvalificering af scenariet.

Historisk tænkning: Teorier om historisk tænkning arbejder med, at mennesker ikke af sig selv tager et fortidigt perspektiv i mødet med et fortidigt scenarie. Hvis eleverne møder en samtidig holdning imod kvinders stemmeret, vil de automatisk dømme dette, som om det var en holdning, de mødte i nutidens debat, og dermed nok forkaste den som tåbelig. For at tænke historisk, må eleverne først lære at vurdere de fortidige holdninger eller scenarier, de møder, på fortidens præmisser. I arbejdet med historiske scenarier må læreren altså medtænke, at elevernes automatiske reaktioner på fortidige tænkemåder løbende må korrigeres, så de automatiske reaktioner ikke ender med at stå alene i arbejdet med scenariet.

Historisk empati: Historisk empati rummer tre dimensioner: kontekstualisering, perspektivskifte og affektiv tilknytning. Disse dimensioner kan hjælpe eleverne med at vurdere fortiden på fortidens præmisser, og de kan derfor være pejlemærker i lærerens tilrettelæggelse af undervisning med historiske scenarier. I rollespillet ovenfor kan kontekstualisering bestå i, at eleverne møder og forholder sig til faktorer i tidens levevilkår, der er af betydning for holdninger til kvinders stemmeret. Perspektivskifte kan sikres ved at lade spillet rumme en balanceret række forskellige positioner og holdninger til sagen, for eksempel som de giver sig til udtryk i partiernes holdninger fra samtidens folketingsdebatter. Endelig kan den affektive eller følelsesmæssige dimension medtænkes ved, at rollerne rummer følelsesmæssige reaktioner, som både repræsenterer ligheder og forskelle til elevernes egne erfaringer med følelsesmæssig respons.  

 

Afslutning og inspiration

Historiske scenarier er med sine ofte konkrete udtryk en relevant invitation til elevernes indlevelse i en fremmed fortid. Men en sådan indlevelse bliver ikke historiefaglig af sig selv. De fagdidaktiske begreber historisk tænkning og historisk empati kan hjælpe læreren med at fagliggøre elevernes indlevelse i arbejdet med historiske scenarier.

Få ideer til arbejdet med historiske scenarier i forløbet: Hvordan var det at være del af en familie på landet i Danmark i 1800-tallet?

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Loa Ingeborg Bjerre, Ph.d., lektor ved læreruddannelsen i UCL


Bjerre, L. (2019). Historie – fordybelse i en anden tid, i: Brodersen, Peter (red.): Fag og Fordybelse – når fag sætter nye spor i erkendelsen, København: Hans Reitzels forlag

Endacott, J. & Brooks, S. (2013). An Updated Theoretical and Practical Model for Promoting Historical Empathy, i: Social Studies Research and Practice, volume 8 number 1, USA

Poulsen, J. Aa. & Petersen, N. (red.) (2015). Forenklede Fælles Mål i historie – en håndsrækning. Jelling, HistorieLab

Wineburg, S. (2001). Historical Thinking and Other Unnatural Acts, USA: Temple University Press


Siden er opdateret 15. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.