Aktivitet

Fædrelandets historie –Tordenskjold

Denne aktivitet lægger op til, at elever og lærer reflekterer over og gennemspiller en historietime anno 1860’erne og den levende fortælling som datidens undervisningsmetode.

Aktiviteten er henvendt til 3. klasse.

Anslået tidsforbrug: 2 lektioner - aktiviteten kan tilpasses efter behov.

Aktiviteten sætter fokus på en historielektion, som den kunne se ud i de yngste klasser i 1860’erne. Den behandler konkret fortællingen om Tordenskjold og den levende fortælling, som datidens undervisere benyttede sig af.

Der lægges i aktiviteten vægt på kompetenceområdet historiebrug med fokus på undervisning i fædrelandets historie, som var et redskab til at styrke skoleelevernes fædrelandskærlighed. Også kildearbejde bliver berørt, idet eleverne præsenteres for datidige kilder.

 

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten forudsætter, at  eleverne kan koncentrere sig om at lytte til en fortælling.  Det vil også være en fordel, at de kan reflektere og formulere tanker om forløbet bagefter.

Gennem aktiviteten introduceres eleverne til forskellige typer af historiske fortællinger. De får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i midten af 1800-tallet gennem fædrelandshistoriske fortællinger om en af Danmarks største helte, Tordenskjold. Eleverne får viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien, og der lægges op til, at de skal relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til deres eget liv.

Eleverne kan i aktiviteten opleve og reflektere over, hvordan man kan fortælle gode historier, der fanger publikum, og hvilke teknikker man kan benytte.

Aktiviteten er inddelt i tre faser: først en introduktion til perioden, dernæst den levendegjorte fortælling om Tordenskjold og som afslutning en fælles samtale og refleksion over fortællingen og undervisningsformen. Der præsenteres afslutningsvis ideer til videre arbejde med udgangspunkt i aktiviteten.

 

Tilrettelæggelse

Aktiviteten tager udgangspunkt i materialer fra siden: skolehistorie.au.dk.

Som forberedelse kan læren med fordel læse de tre baggrundsartikler: Børneliv i 1860’erne-70’erne, Skolens udvikling i 1860’erne-70’erne samt Historiefagets udvikling. Alle tre artikler findes under fanen ’baggrundsartikler’

Der kan læses om anskuelsesbilleder og downloades en række gamle anskuelsesbilleder fra perioden, som fortæller Tordenskjolds historie, og som tidligere fungerede som lærerens illustrationer til fortællingen. Endelig kan historien om Tordenskjold også findes på siden. 

Find sang og tekst til sangen om Tordenskjold; Jeg vil Sjunge om en Helt på historielab.dk

Det kan være en ide at medbringe en tændstiksæske med Tordenskjold og vise den til eleverne.

Som udgangspunktet agerer læreren ’lærer fra gamle dage’, men det er også en mulighed at samarbejde med en skuespiller eller en underviser, der er god til at fortælle historier. Det er i den sammenhæng vigtigt at fastholde, at skuespilleren er ”skolelæreren” fra perioden.

Læs mere om materialet på skolehistorie.au.dk i artiklen Hvordan har skolen dannet eleverne gennem tiden? på emu.dk

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres: 

  • Hvordan skal samtiden præsenteres for eleverne, og hvad bør de vide om perioden?
  • Hvordan skal eleverne introduceres til skolens rolle i perioden?
  • Hvordan introduceres eleverne for Tordenskjold?
  • Hvordan skal min rolle som lærer være, hvis jeg også skal agere lærer fra 1860’erne? Hvordan skifter jeg mellem rollerne?
  • Hvordan bruger jeg fortælling, mimik og bevægelser i aktiviteten?

 

Opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Introduktion til perioden og emnet
Start eventuelt med at introducere eleverne for billedet af Tordenskjold på en tændstikæske. samt anskuelsestavle "17899". Eleverne kan komme med deres bud på, hvem manden på billedet er, og hvorfor der er et billede af ham på tændstikæsken.

Der kan eksempelvis tales med eleverne om forskellen mellem hverdagshistorier/-erindringer, opdigtede historier og historier om helte som Tordenskjold. Eleverne kan også introduceres til, at fordi der tidligere var en anden undervisningsform, brugte mange lærere den levende fortælling som redskab til at lære eleverne om de store danske helte. Der kan også tales om historiefortælling generelt – måske kender eleverne selv nogen, der er gode til at fortælle historier?
 

Datidens historieundervisning gennem sang og levende fortælling
Denne fase kan starte med, at eleverne skal synge eller lytte til sangen ”Jeg vil Sjunge om en  Helt”.

Derefter kan eleverne lytte til en fortælling om Tordenskjold og hans bedrifter. Anskuelsestavlerne  "17116" og "17899" kan bruges som illustrationer. Historien kan gøres levende for eleverne ved at anvende drama i fortællingen.
 

Fælles samtale om og refleksion over fortællingen, forløbet og undervisningsformen
I denne fase kan eleverne stille spørgsmål og reflektere over fortællingens indhold i grupper. De kan eksempelvis vælge fem ord, der for dem beskriver Tordenskjold. Der kan tales med eleverne om, hvordan man kan fortælle en historie, så den bliver levende og spændende at lytte til. Lad eleverne komme med deres bud på dette. Der kan også tales ud fra spørgsmål som:

  • Hvordan oplevede eleverne ’historietimen’?
  • Hvad fængede dem og hvad gjorde indtryk?
  • Var der øjeblikke hvor ’lærerens’ fortælling og selve historien var ekstra spændende? Hvorfor mon?

 

Forslag til videre arbejde
På et senere tidspunkt kan eleverne genfortælle historien til hinanden to og to. På denne måde kan de benytte den levende fortælling, hvor de bruger kropssprog og stemme til at udtrykke sig. Opstil eventuelt tre teknikker, de skal benytte sig af. Det er nok nødvendigt at fortælle historien til eleverne igen, således at de har hørt den to eller tre gange, inden de selv skal genfortælle den. Der kan også tales om, hvordan man portrætterer en helt: Hvilke symboler man bruger, og om eleverne kan identificere elementer i fortællingen, der gør Tordenskjold til en helt.

 

Evaluering

I første fase kan læreren få et indtryk af elevernes forståelse af emnet gennem samtale og spørgsmål samt små observationer af elevernes koncentration og opmærksomhed. I tredje fase kan læreren få et indtryk af elevernes læring ved at følge med i deres gruppearbejde og tale med dem om deres oplevelse af den gammeldags historietime.

Endelig er det muligt at få et indblik i elevernes forståelse af emnet ved at observere dem, når de genfortæller historien for hinanden, hvis udvidelsen af aktiviteten gennemføres.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede den indledende introduktion til emnet?
  • Hvilke observationer gjorde du dig omkring elevernes indlevelse i den levendegjorte fortælling om Tordenskjold?
  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at omsætte deres viden om Tordenskjolds historie og gøre brug af teknikker fra den levende fortælling i deres egen genfortælling?
  • Kan erfaringen fra denne aktivitet bruges til fremtidige forløb om historiebrug?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af: Majken Astrup på baggrund af et undervisningsforløb skrevet af pædagogisk konsulent Tina Krogh, som er revideret af pædagogisk konsulent Sara Glahn.

Der findes materialer til mange forskellige fag på skolehistorie.au.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.