En historisk fortælling

Formålet med dette forløb er, at eleverne med udgangspunkt i det nære udvikler deres forståelse for, at de selv og andre er historieskabte og historieskabende. Forløbet kan bidrage til elevernes udvikling af historiebevidsthed, deres kompetencer i forhold til selv at konstruere historiske fortællinger samt deres forståelse for, at historien både er den store og den lille historie, hvilket kan bidrage til at gøre historien nærværende for den enkelte elev. Forløbet kan danne afsæt for at arbejde videre med historiske personers indflydelse i forhold til den store historie og kompetenceområdet historiebrug i øvrigt.

Forudsætninger, form og indhold

På grund af udgangpsunktet i den nære historie er forløbet er særlig velegnet til 4.-5. klasse. I forbindelse med forløbet kan elevernes forståelse for, at de selv og andre er historieskabte og historieskabende, som så småt er etableret i 3. og 4. klasse, aktiveres. Hvis du har overtaget klassen i 5. og er i tvivl om, hvor eleverne er i forhold til dette område, kan du sagtens arbejde med forløbet og blot introducere eleverne de centrale begreber i starten af forløbet.

Forløbet består af fire faser og lægger op til, at eleverne efter introduktion og forberedelse skal vælge en person fra deres familie eller nære omgangskreds, som har haft betydning for elevens livshistorie/-vilkår, det lokale samfund, en institution eller andre områder indenfor den lille historie. Derefter kan eleverne skabe en historisk fortælling om personens betydning. Forløbet kan afsluttes med en fremlæggelse.

Igennem forløbet veksles mellem aktiv lytning, samtale i makkerpar, grupper og i klassen samt individuelt arbejde med den historiske fortælling. 

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til evaluering i forbindelse med, at elevernes mindmaps diskuteres fælles i klassen samt til slut i forløbet, når eleverne kort fremlægge deres historiske fortællinger. Du kan evaluere elevernes udbytte under denne fremlæggelse, men det er også væsentligt, at du undervejs har en fornemmelse af, hvordan de enkelte elever griber opgaverne an, og om de har de nødvendige forudsætninger for at løse opgaverne. 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal elevernes viden om begreberne historieskabt og historieskabende aktiveres?
• Hvordan skal arbejdet med mindmap organiseres?
• Hvordan inddrages samtaler om og perspektiver på den store og den lille historie undervejs i forløbet?
• Hvilke krav skal stilles til den historiske fortælling?
• Skal eleverne fremlægge, og hvordan skal fremlæggelserne eventuelt foregå?
• Hvordan kan du som lærer stilladsere elevernes individuelle arbejde med den historiske fortælling?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Den lille og den store historie

Som opstart kan begreberne historiebevidsthed, historiske fortællinger, den store og den lille historie samt det at være historieskabt og historieskabende introduceres for eleverne. 

Herefter kan opgave 1 introduceres: Eleverne kan lave to mindmaps over forskellige måder, hvorpå personer kan have betydning for historien. Hensigten med dette er, at eleverne sporer sig ind på, hvordan personer kan have betydning samt skelner mellem den store og den lille historie, så de opnår forudsætninger for efterfølgende selv at udpege en person i deres familie eller nære omgangskreds, der har haft betydning.

Mindmap 1: Den lille historie – mindmap over det nære; en person kan have betydning for andres livshistorie, fx hvilken by man bor i, om man er rig eller fattig, osv. En person kan også have betydning for et lokalsamfund eller for en institution, fx som pædagog, læge, lærer, nødhjælpsarbejder, eller for naturen i lokalområdet, i den lokale forening, osv.

Mindmap 2: Den store historie – mindmap over forskellige måder, hvorpå en person kan have betydning fx for et land (en statsminister/en konge/dronning/andre beslutningstagere der kan gøre gode/mindre gode ting, krigsførere, frihedskæmpere, forfattere, videnskabsmænd, religiøse personer, osv.) 

2. Forberedelse til den historiske fortælling

Nu kan ogave 2 forklares: Eleverne kan vælge en person i deres familie eller nære omgangskreds, som har haft betydning for den lille historie. De kan så beskrive personernes betydning, inden de kan udarbejde nogle enkle spørgsmål, som de kan stille personen selv eller en anden person, der kender til personens historie. Formålet er, at eleven igennem interviewet undersøger baggrunden for og lidt detaljer omkring personens valg, der førte til, at personen fik betydning, så eleven kan lave en historisk fortælling om personen.

Det kan være spørgsmål som:

• Hvorfor valgte du/han/hun at flytte til … ?
• Hvornår/hvordan/hvorfor begyndte du/han/hun sin karriere som?
• Hvorfor/hvornår blev du/han/hun interesseret i lokalområdet (hvad der foregik på vejen, i den lokale forening, for naturen).

Eleverne kan i grupper læse deres spørgsmål op for hinanden og lade sig inspirere af hinanden, inden opgave 3 introduceres. I opgave 3 kan eleverne inden næste time interviewe personen selv eller en anden person, der kender personens historie. 

3. Den historiske fortælling 

Som opstart på denne fase kan der introduceresforskellige former for historiske fortællinger – herunder myter, sagn, fiktion og nonfiktion – med (uddrag fra) konkrete eksempler. Det kan diskuteres i klassen, hvad der kendetegner de forskellige genrer, og hvad de oftest bruges til.

Herefter kan opgave 4 stilles: Eleverne kan nu udarbejde en historisk fortælling om deres valgte person og vedkommendes betydning for den lille historie. Eleverne kan vælge, hvilken form for historisk fortælling, de vil arbejde med. De kan eksempelvis skrive en myte, et sagn, en kort novelle/tegneserie (kendt fra fiktionens verden), eller en faktuel tekst (kendt fra historiebøgerne).

4. Fremlæggelser

De historiske fortællinger kan fremlægges for klassen. Eleverne kan vælge, hvordan de vil fremlægge, eksempelvis oplæsing, rollespil, digital præsentation eller andet. 

Evaluering

Til slut i forløbet kan der evalueres både af eleverne selv og af læreren. Forløbet indeholder også muligheder for, at eleverne igennem forløbet kan afprøve deres forståelser af begreber, med mere, når de arbejder i makkerpar eller mindre grupper, samt når mindmaps gennemgås i klassen og eleverne til slut fremlægger deres historiske fortællinger.

Du kan under fælles gennemgange i klassen og elevernes fremlæggelser af deres historiske fortællinger evaluere på de enkelte elevers udbytte. Ved at følge med i elevernes arbejde i klassen kan læreren bidrage med understøttende tiltag til elever, som har problemer med arbejdet med opgaverne eller skal udfordres fagligt, og vurdere fremadrettede tiltag og udarbejdelse af nye læringsmål.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede elevernes arbejde med at forberede og skrive en historisk fortæling med udgangspunkt i den lille historie?
• I hvilket omfang lykkedes det at fokusere på og skabe forståelse for både den lille og den store historie?
• Hvilke observationer gjorde du dig omkring elevernes fremlæggelser?
• Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges i fremtidig planlægning i forhold til arbejdet med historiebrug og historiske fortællinger?