Dansk design – fra 50ernes Guldalder til New Nordic Cool

Dansk design er et relevant emne at folde ud i undervisningen i håndværk og design. Der kan sættes fokus på spørgsmål som: Kan der inden for design tales om en særlig dansk stil, og hvordan kan den i givet fald defineres? Hvorfra hentede de danske designere deres inspiration? Hvordan ser dansk design ud i dag?

Dansk design – kulturarv og designforståelse

I mange offentlige bygninger og rundt om i de danske hjem står de danske designklassikere. Mange elever kender måske møblerne uden rigtig at vide, hvorfra de stammer, og hvilken idé der ligger bag. Denne del af den danske kulturarv kan gøres tilgængelig via kendskabet til genstande, designs og designere. En undervisning med fokus på dansk design kan give eleverne indsigt i en historie om Danmark samt et sprog til at beskrive de genstande, som omgiver dem.

 

Hvad er dansk designs guldalder?

Danske arkitekter og møbelsnedkere skabte i efterkrigstidens Danmark nogle unikke møbler, der blev berømte i hele verden, og som stadig er meget populære i dag. Karakteristisk for denne stil var enkelthed, smukke træsorter, god kvalitet og håndværk. Denne periode kaldes dansk designs guldalder.

Kort fortalt opstod dansk designs guldalder fra slut 1940erne til slut 1960erne som en kombination af tre faktorer:

  • En lang håndværkertradition, hvor lokale materialer var blevet anvendt af snedkermestre til gode, gedigne møbler.
  • En inspiration fra den tyske Bauhausskole, som skabte et stilistisk nybrud (funktionalismen) inden for en lang række områder, blandt andet møbeldesign, arkitektur, tekstil og grafisk design.
  • Velfærdsstatens opblomstring og tidens fokus på at forbedre middelklassens levevilkår og drømmen om ”det gode liv”.

Mange af de unge designere, som skabte de nye møbler, var uddannet fra Det Danske Kunstakademi under ledelse af Kaare Klint. Han prægede de unge talenter til både at være tro mod traditionen og det gamle håndværk og samtidig være nytænkende. På de årlige Snedkerlaugudstillinger, som afholdtes på Design Museum Danmark - dengang kaldet Kunstindustrimusset, kunne de unge designere udstille deres møbler og på den måde prøve eksperimenterne af på den brede befolkning.

 

Bauhausskolen og den nordiske modernisme

Bauhausskolen, der blev grundlagt i Tyskland i 1919, var med til at skabe det, der kaldes Den internationale funktionalisme. Bauhausskolen inspirerede designere i hele verden, ikke mindst de danske designere. Funktionalismen dyrkede de rene, lige linjer, geometriske former, stål og glas. På Bauhausskolen blev der udviklet designs, som kunne masseproduceres i industrien.

Mange af de danske og nordiske designere brugte disse ideer på deres egen måde og gjorde stilen mere blød og organisk. Visionen hos de danske designere var, at formen var tilpasset menneskekroppen og ikke maskinen. Materialerne var ikke stål og glas, men de bløde og varme nordiske materialer såsom træ, læder, sisal-flet og uld. Denne stil kaldes for nordisk modernisme eller organisk modernisme.

 

Demokratisk design til hverdagslivet – en nordisk kulturtradition

I Norden er der en særlig tradition for at skabe godt design, som almindelige mennesker har råd til at købe. Denne tankegang startede i efterkrigstiden, hvor middelklassen voksede, folk flyttede ind til byerne, og velfærdsstaten for alvor blev etableret. Både svenske IKEA-møbler og danske FDB-møbler kan ses som et udtryk for denne nordiske demokratiske design-tankegang. Begge virksomheder havde en vision om, at moderne møbler og godt design skulle være tilgængeligt for alle mennesker.

FDB-Møbler fik under ledelse af Børge Mogensen nogle af de bedste designere til at lave møbler til den voksende middelklasse. Børge Mogensen var chefarkitekt for FDB-møbler fra 1942-1950. I dag er mange af de møbler blevet klassikere og sælges dyrt på auktioner. Men kvaliteten var dyr at producere, og det blev FDB-møblernes endeligt. Virksomheden gik konkurs i 1980. IKEA overlevede derimod ved hjælp af konstant fornyelse, billige materialer og ”saml selv-konceptet”. Man kan sige, at IKEA realiserede ideen om demokratisk design og har gjort møbeldesign tilgængeligt for den brede befolkning.   

Hemmeligheden bag dansk designs guldalder er således en kombination af en godt etableret håndværkstradition, inspiration fra de internationale strømninger omkring Bauhaus samt den nordiske velfærdsmodel og voksende middelklasse, som krævede nye, moderne og funktionelle møbler.

 

Dansk design i dag

I mange år har dansk design været lig med de gamle klassikere. Der har været talt om, at nyere danske designere stod i skyggen af de store mestre. Men hvor dette nok var gældende i 1980erne og 1990erne, så er nye danske designere omkring årtusindeskiftet trådt ud af denne skygge.

De nye designere bryder ikke med de gamle klassikere i et radikalt andet udtryk. De bygger derimod videre på den danske tradition med en afstemt balance mellem form, funktion og godt håndværk. Der ses en tendens til, at unge designere i dag har skabt deres eget sprog. De har videreført de smukke traditioner fra de store mestre, men de har også tilført noget nyt til formsproget: Noget råt og industrielt og noget poetisk og feminint. Nogle kalder denne tendens New Nordic Cool.

 

Centrale skikkelser – et udvalg

  • Dansk Designs Guldalder: Arne Jacobsen, Hans J Wegner, Finn Juhl, Mogens Koch, Verner Panton, Poul Kjærholm, Børge Mogensen, Kaare Klint, Poul Henningsen, Le Klint, Nanna Ditzel, Verner Panton mfl.
  • Funktionalismen og Bauhaus: Mies van der Rohe, Marcel Breuer, Johannes Itten, Marianne Brandt, Peter Keler, Gunta Stölzl mfl.
  • New Nordic cool: Cecilie Manz, Louise Campbell, Boris Berlin, Karen Kjældgård Larsen, Kasper Salto mfl samt firmaerne HAY og Norman Copenhagen.

 

Inspiration til arbejdet med dansk design i håndværk og design

Hvordan kan der arbejdes med dansk design i undervisningen? Hvordan undgås det, at undervisningen bliver fakta-læsning om designere og ”gamle dage”? Kan emnet gøres sanseligt, kreativt og medinddragende for eleverne?

Find svaret på disse spørgsmål i forløbet Stole - et forløb om dansk design, der kan tilpasses og anvendes på både mellemtrin og i udskolingen.

Medielinks om funktionalismens indflydelse og dansk designs historie:

 

Kreditering

Anja Koefoed, Cand. Mag i Moderne kultur og kulturformidling, lærer i håndværk og design, Zahles Seminarieskole.

    unpublished


    Olesen, Christian Holmsted (2018). Den danske stol – en international affære. København: Strandberg Publishing.

    Tøjner, Poul Erik (red.) (2008). Store danske designere. København: Lindhardt og Ringhof.

    Thau, C & Vindum, K (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag.

     

    Bøger til inspiration

    • Dybdahl, Lars (red.) (2016). Dansk design nu. København: Strandberg Publishing.
       
    • Hansen, Per H. (2014). En lys og lykkelig fremtid – historien om FDB-møbler. Albertslund: Samvirke.
       
    • Olesen, Christian Holmsted (2018). Den danske stol – en international affære. København: Strandberg Publishing.
       
    • Olesen, Christian Holmsted (2018). Wegner - Bare een god stol. København: Strandberg Publishing.
       
    • Tøjner, Poul Erik (red.) (2008). Store danske designere. København: Lindhardt og Ringhof.
       
    • Thau, C & Vindum, K (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag.

     


    Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Rettigheder

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.