Stole – fokus på dansk design

Forudsætninger, form og indhold

I faget håndværk og design er der fokus på, hvordan ting og genstande ser ud, og hvordan de er fremstillet. I den kontekst kan eleverne præsenteres for dansk design; både for traditionen og de store berømte klassikere, og for hverdagsgenstande og nyere såvel som ældre dansk design, som omgiver os alle.

Forløbet er bygget op omkring stole, som er en hverdagsgenstand, alle har erfaring med. Stolen er på mange måder den designgenstand, som står mennesket nærmest. Stole er både et hjælpemiddel, der holder kroppen, og samtidig kan den være meget symbolsk og personlig i sit udtryk. Tronstolen kan for eksempel give den, der sidder på den, symbolsk magt, mens et siddemøbel i form af en bænk, hvor mange sidder side om side, har et kollektivt udtryk: ”Vi er alle lige”. Stolen er en genstand, som rigtig mange designere har prøvet kræfter med – og det er bestemt ikke enkelt at lave en god stol.

Gennem dette forløb vil eleverne få mulighed for at kigge nærmere på stole og forstå stolens opbygning. Desuden vil eleverne gennem et fokus på stoleklassikere komme til at arbejde med dansk design og kulturarv.

Forløbet består af forskellige elementer i form af en analytisk fase, hvor eleverne sanser og beskriver en stol. Derefter kan der anlægges en historisk vinkel med fokus på baggrunden for de danske klassikere. Denne del kan lægges ud som elevfremlæggelser eller være lærerstyret med små klip om tidsperiode, designere og fremstilling af stole. Inspirationslink er samlet i afsnittet om tilrettelæggelse.

Tredje fase er skabende, hvor eleverne kan lave en parafrase over en klassiker eller skabe deres egen stol i miniformat.

Forløbet kan afsluttes med en fremlæggelse, hvor eleverne anvender deres viden om klassikerens materialer, teknik og designmæssige greb og gør rede for deres egne stol. Den kreative del af forløbet kan også afsluttes med en fremlæggelse, hvor eleven skal sælge sin idé foran ”en kritisk producent”.

Tilrettelæggelse

I første fase af forløbet skal eleverne præsenteres for forskellige stole. Det kan være en ide at printe og laminere billeder af 10-12 stole.

Forslag til stole:

I fase to kan læreren indledningsvis fortælle om baggrunden for det, der kaldes dansk designs guldalder. Der kan tages udgangspunkt i denne artikel om dansk design: Dansk design - fra 50ernes Guldalder til New Nordic Cool. I artiklen findes desuden link til små film, som understøtter fortællingen om den danske modernisme, inspirationen fra den tyske skole Bauhaus og efterkrigstidens voksende middelklasse, som satte nye krav til hverdagen, boligen og møbler.  

Nedenfor findes links om fremstilling af forskellige stoleklassikere, hvor et udvalg kan vises for klassen, eller de kan indgå i elevernes fremlæggelser:

• Fremstilling af Arne Jacobsens stole: Myren og 7eren
• Fremstilling af Arne Jacobsens stol: Ægget
• Fremstilling af Hans Wegners: Skalstol
• Fremstilling af Y-stolen: Y-stolen
• Fremstilling af Verner Pantons stol: Frisvinger
• Fremstilling af stol: Nobody Chair

I tredje fase, hvor eleverne selv skal fremstille en ministol, er det vigtig at gøre sig klart, hvilke materialer og teknikker, eleverne råder over og magter. Muligvis skal der indlægges små teknikforløb inden eller undervejs i forløbet, for at den tekniske kunnen er på plads.

Afhængig af lokalets beskaffenhed og elevernes forudsætninger kan der fastsættes krav til materialer og teknikker. Foruden kravet om at forholde sig kreativt til en klassiker, kan der også opsættes bespænd i form af krav om brug af minimum tre materialer, at bestemte teknikker skal indgå, eller at modellen skal være målfast, eksempelvis (1:20). 

Materialer
Der kan laves en materialebuffet, som kan bestå af: træstykker, malerpinde, ispinde, tændstikker, stofrester, møbelstofprøver, ståltråd, piberensere, skumpap mm. Værktøj: papirsakse, stofsakse, div tænger, listesakse, løvsav, dekupørsav, søjlebord, nål og tråd og limpistol med mere.

Som udgangspunkt samles ministolen på mellemtrinnet ved hjælp limpistol. I udskolingen eller på hold med elever, som har styr på grundlæggende teknikker, kan der opstilles krav om samlinger uden brug af limpistolen, eksempelvis ved hjælp af ståltråd, dyvelsamlinger, forskellige bindinger eller nål og tråd.

Spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet

• Hvilke stole skal eleverne indledningsvis præsenteres for og hvordan?
• Hvordan skal den danske guldalder introduceres?
• Hvilke filmklip skal vises, hvilke er relevante?
• Skal eleverne i grupper fremlægge om hver deres designer for klassen, og hvor lang tid har eleverne til dette?
• Hvilke krav og benspænd skal stilles til materialer og teknikker?
• Skal eleverne arbejde med designopgaven eller parafraseopgaven?
• Hvordan skal eleverne fremlægge i fase fire?
• Er der teknikker eller materialer, som skal introduceres inden forløbet, så eleverne er klædt på til opgaven?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser, der kan sammensættes, tilrettelægges og gennemføres som det passer ind i elevgruppens alder og faglige forudsætninger
 

1. At se
I første fase kan eleverne trænes i ”at se” og analysere hverdagsgenstande i form af stole. Stolen er en genstand, alle har erfaring med, men hvordan ser den faktisk ud, og hvordan er den opbygget? Forløbet kan starte med, at eleverne præsenteres for forskellige stole.

Forslag til opgave: Eleverne kan gå sammen i mindre grupper og vælge et billede af en stol.

De kan beskrive stolen på billedet som en krop ud fra spørgsmål som:

• Hvilke ben har den?
• Er der arme, er der krop?
• Hvem skal sidde på den?
• Hvad ligner den?

Det er vigtigt, at eleverne virkelig ser og sanser stolen og ikke bare beskriver pr automatik. Det bør derfor pointeres, at eleverne skal forsøge at se stolen som en krop/person, hvilket kan hjælpe til at sanse og tænke utraditionelt i beskrivelsen.

Eleverne kan derefter fremlægge deres stol for resten af klassen. Lærerens rolle kan være at være i dialog med fremlægger-gruppen og de andre elever ud fra spørgsmål som:

• Hvad ser I, er I enige?
• Hvad tror I, at designeren har tænkt?
• Kender I nogen, der har denne stol?
• Hvor kunne den stå henne – hvad mon den hedder?
   

2. At undersøge
Forløbets anden fase kan bestå af en researchfase, hvor eleverne kan undersøge, hvem der står bag de forskellige stoleklassikere. Eleverne kan i mindre grupper lave fremlæggelser og vise små klip om designeren og/eller fremstillingen af stolen.

Forslag til opgave: Eleverne kan gå sammen i mindre grupper og fordele billederne fra fase 1 mellem sig. Der kan arbejdes ud fra spørgsmålet:

• Hvem er designerne bag klassikerne, og hvilke designmæssige greb, materialer og teknikker er anvendt?
   

3. At skabe
Forløbets tredje fase kan bestå af en designproces, hvor eleverne skaber deres egen ministol – en mockup - ved hjælp af diverse materialer, eller de kan lave en parafrase over en klassiker. I sidstnævnte version kan eleverne vælge en stol, som har inspireret dem og forsøge at nyfortolke eller parafrasere stolen i miniformat. Der kan sættes bespænd op og indgå krav om at få forskellige materialer og relevante tekniker i spil. 

3.a: Forslag til design-opgave: Eleverne kan lave deres egen ministol af forskellige materialer. Læreren kan med fordel lave en såkaldt materialebuffet, hvorfra eleverne skal tage materialer. Eleverne kan give deres stol et navn og overveje, hvem der skal sidde på den, og hvor den skal stå. Læreren kan indledningsvis præsentere materialebuffeten for eleverne og gennemgå hårde og bløde materialer, samt hvordan de klipper i dem. Eleverne får på den måde en introduktion til ”de 4 sakse”: Stofsaks, papirsaks, listesaks og bidetang.

Under design- og modelarbejdet kan læreren understøtte processen med navngivning, målgruppe og materialevalg ved eksempelvis at spørge ind til:

• Hvilke materialer skal bruges, hvis stolen skal laves i fuld størrelse?
• Skal stolen produceres bæredygtigt?
• Hvem skal bruge den?

3. b: Forslag til parafrase-opgave: Eleverne skal lave en parafrasering eller en nyfortolkning af en designklassiker og fremstille den i miniformat. De kan anvende en teknik og et materiale, som tiltaler og inspirerer dem. Materialet kan være noget, som ikke traditionelt benyttes til stoledesign. Et benspænd kunne være, at eleverne skal have fokus på, at de skal lære en ny teknik eller beskæftige sig med et materiale, de gerne vil lære bedre at kende. Benspændet kan også være, at stolen ikke blot skal være en kopi, men at eleverne skal tilføre en ny dimension til en kendt klassiker.
 

4. At vise
Forløbet kan afsluttes med en fremlæggelse, der kan organiseres ud fra en af følgende modeller:

4.a: Køb min ide: Afhængig af elevgruppen kan fremlæggelsen foregå som decideret impro-teater, hvor både lærer og elever gemmer sig bag en rolle som henholdsvis producent og designere. Eleverne kan opfinde et designernavn/et brand og spille en rolle, hvor de skal sælge deres ide til en producent. Eleverne skal fremhæve stolens unikke salgsparametre, definere en målgruppe og en anvendelse samt fortælle om stolens design og materialer. Læreren kan være møbelproducenten med de mange penge, som skal vurdere, om stolen skal sættes i produktion eller ej.

4.b: Præsentation: Eleverne kan lave en mere klassisk præsentation og anvende deres viden om stoleklassikerens materialer, teknik og designmæssige greb samt gøre rede for deres egen stols forhold til udgangspunktet. Eleverne kan sætte fokus på teknikker og udfordringer samt de løsninger, de fandt frem.

Evaluering

Forløbet kan afsluttes i fase fire med en fremlæggelse. Der kan i fremlæggelsen evalueres på, om eleverne kan vise, hvilke teknikker og udfordringer, de oplevede undervejs, og hvilke løsninger der blev fundet frem til samt fortælle om stolens design og materialer.

Det kan også i parafrase-opgaven vurderes, om eleverne kan sætte deres egen ministols udformning i forhold til den klassiker, som dannede udgangspunkt for ministolen. Eleverne skal kunne sætte sit eget produkt og designmæssige greb i forhold til klassikerens materialer, teknik og idé. 

Læreren kan under evalueringen gå i dialog omkring teknik, udfordringer og materialer. Ligeledes kan der spørges ind til den teoretiske og historiske vinkel, og eleverne kan måske tage stilling til egne stol i forhold til designklassikerne, der blev taget udgangspunkt i. Det kan diskuteres: Hvad er særlig dansk i materialevalg og designgreb?

Hvis eleverne har mobiltelefoner eller tablets til rådighed, kan klassen afslutningsvis dyste om deres viden om stole på Kahoot.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Fik eleverne i forløbet redskaber til at se, sanse og beskrive en hverdagsgenstand?
• I hvilket omfang fik eleverne en viden om dansk design?
• Kunne eleverne anvende materialerne, og havde de teknisk kunnen til at realisere deres ideer?
• Hvordan fungerede den kreative fase, og fik eleverne et indblik i, hvilke overvejelser en designer gør sig, og hvordan en stol kan skabes?
• Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis dette forløb skulle gennemføres igen?

Kreditering

Anja Koefoed, cand.mag. Moderne kultur og kulturformidling, lærer i håndværk og design, Zahles Seminarieskole.

Forløbet har været gennemført og praksisafprøvet i 10. klasse samt mellemtrinnet samt på UCC, Sløjdlærerskolen, hvor håndarbejdslærere og Sløjdlærere afprøvede forløbet.