En didaktisk designmodel

I de første år af undervisningen i håndværk og design skal eleverne undervises i designprocessers elementer og greb, i udskolingen kan eleverne efterhånden selv tilrettelægge processer og vælge relevante metoder.

At arbejde designbaseret

Der findes mange typer af designprocesmodeller, der er opbygget som faser, hvori der arbejdes med forskellige typer af aktiviteter for at afklare en problemstilling og udvikle en løsning hertil.

Når eleverne lærer at arbejde designbaseret, lærer de samtidig den særlige måde at tænke på, som kommer af at undersøge og skabe med hænderne:

De lærer at undersøge et problem gennem praktiske aktiviteter og fra flere vinkler.
De lærer at være kreative og fantasifulde, når de skal udvikle egne produktløsninger.
De lærer at vælge ud og være analytiske, når de skal beslutte sig for til- og fravalg.
De lærer, at forskellige mennesker finder på forskellige løsninger, fordi de tænker forskelligt (med hoved og hænder).

En designmodel til håndværk og design

Denne didaktiske model er tilpasset faget håndværk og design i skolen, og den vægter udvikling af håndværksfærdigheder og designprocesser i samspil. Modellen adskiller sig fra de øvrige modeller ved at understrege, at elevernes forudsætninger er en ramme for designarbejdet, fordi de i håndværk og design ikke blot skal skabe prototyper for noget andre producerer, de skal også kunne fremstille genstande selv. Derfor rummer modellen to kategorier under den første fase, selvom aktiviteterne undersøge (hvad har andre gjort?) og udvikle (hvad kan jeg?) finder sted i vekselvirkning.

Modellen kan anvendes både til begynderundervisning og til udskolingen. Problemstilling og aktiviteter tilrettes blot efter elevernes forudsætninger og øvrige rammer for undervisningen.

Det er lærerens didaktiske opgave at planlægge, hvilke typer af spørgsmål eleverne skal stilles i de enkelte faser, og hvilken type af aktiviteter der skal foregå, når eleverne søger svar. Ligeledes må læreren rammesætte disse gennem oplæg og undren, introduktion til øvelser, ved afgrænsning af tid og fastsættelse af dogmer, for eksempel valg af materialer og teknikker, arbejdsformer med mere.

Modellens opbygning

Den didaktiske designmodel består af fem aktivitetsformer, som kaldes Undersøge, Udvikle, Problemstilling, Formgive og Præsentere.

Nye teknikker og håndværk kan introduceres i undersøgelse, og eleverne kan eksperimentere og undersøge teknikkerne i det praktiske arbejde i udvikling. I fremstilling af produkter anvender og øver eleverne deres håndværksmæssige færdigheder.

Aktivitetsformerne gennemgås herunder i didaktisk perspektiv.

Undersøge

I undersøgelsesfasen gør eleverne sig klogere på den rammesætning, som læreren har skabt for opgaven. Alt efter hvilken type designproces læreren har valgt at arbejde efter, kan aktiviteterne trækkes i forskellig retning.

Eleverne kan gennem imitation og analyse undersøge, hvad andre har skabt, og hvordan genstande ser ud. De kan undersøge, hvordan udtryk og funktion forbinder sig til øvrige ting på samme tid, og hvilken levevis og -muligheder genstandene er udtryk for. Eleverne kan undersøge materialers egenskaber og bearbejdningsmuligheder.

I innovative forløb kan eleverne gennem observation og interviews undersøge en brugers perspektiv og behov og vurdere hvilket specifikt problem, der kalder på løsning.

Aktiviteterne kan rammesættes af lærerens præsentationer, virtuelle og analoge kilder eller ved åben-skole-aktiviteter.

Udvikling

I udviklingsfasen afprøver eleverne udtryk og tekniske muligheder, mens de udvikler deres kompetencer. De udvikler deres design gennem skitsering, modellering og konstruktion, og de eksperimenterer med materialer og teknikker og skaber afprøvninger, hvor de arbejder i konkret materiale. De udvikler deres smag, når de vurderer, hvad de kan lide og ikke lide.

Elevernes kompetencer vil afspejle sig i produktet. Derfor er det vigtigt, at læreren undervejs stilladserer arbejdet gennem demonstration og illustration af metoder og teknikker og ved at fastlægge dogmer og rammer for opgaven, så eleverne oplever en tilpas udfordring.

Definere problemstilling

I opsummeringen af undersøgelserne skal eleverne vælge, hvad de vil lade sig inspirere af og fokusere på i det videre arbejde. Eleverne har undersøgt og udviklet muligheder, og de skal nu vurdere og udvælge, hvad der skal arbejdes videre med.

Eleverne formulerer en problemstilling, og denne kommer til at fungere som rettesnor for det videre arbejde med fremstilling af et produkt.

Formgivning

I formgivningsfasen planlægges og fremstilles designproduktet. Eleverne kan gennemtænke deres arbejde ved at lave modeller, arbejdstegninger, beskrive arbejdsgangen og klargøre materiale samt redskaber og værktøj.

I denne fremstillingsfase vil der altid opstå uforudsete udfordringer, som må løses, enten fordi materialet ’svarer tilbage’ på bearbejdning, eller fordi hænderne ikke altid kan, hvad hovedet vil. Ofte vil det være nødvendigt at gå tilbage til overvejelser fra idéudviklingsfasen og undersøge noget på ny, lære en ny færdighed eller justere på produktidéen.

Præsentere og reflektere

I præsentationsfasen kommunikerer eleverne deres designprojekt til andre og reflekterer over deres læring gennem vurdering af procesarbejdet og produktet. Her kan en designmodel være til støtte, så eleverne kan se, hvilke elementer de skal have med i præsentationen.

Refleksioner kan tage udgangspunkt i afprøvning eller implementering af designproduktet i autentisk sammenhæng, og ved at sammenstille elevernes første ideer og intentioner med det endelige produkt og argumentere over til- og fravalg i processen ud fra procesmaterialet og logbog.

Vurdering af læreprocessen kan ske ved at integrere elevernes oplevelse af forudsætninger, mestring og udfordringer i arbejdet, og hvad der førte til det endelige produkt. Præsentationen kan ske gennem udstilling, ophængning og fremvisning, pitch og anden iscenesættelse.

Modellen i elevperspektiv: