Regional geografi i lokalområdet

Formålet med dette forløb er, at eleverne opnår en forståelse af, at deres lokalsamfund har en historie, og at lokalsamfundet hele tiden ændrer sig. Forløbet giver ideer til arbejdet med områder inden for regional geografi, og alt efter hvilke områder, eleverne skal beskæftige sig med, kan der arbejdes inden for fagets forskellige kompetenceområder.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet giver konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes med regional geografi. Regional geografi er den del af geografien, der behandler sammenhængene i et afgrænset område, de enkelte egne og områder, deres indre struktur og samspil med andre områder og strukturer. Desuden beskæftiger regional geografi sig med samspillet mellem natur- og kulturgeografi og viser, hvordan mennesker har indrettet sig i de naturgivne omgivelser. 

Herunder er listet en beskrivelse af forskelige områder inden for regionalgeografien.

1. Bygeografi

Bynavne
Nogle danske byer stammer helt tilbage fra vikingetiden og middelalderen. I deres navne kan ligge en spændende fortælling, eksempelvis: Odense - Odins Vi/helligdom, Middelfart - den mellemste overfart, København - købmændenes havn, Aarhus - byen ved åens munding og så videre. Der findes også forklaringer på endelser som "-torp", "-rup" med mere.

Vejføring
De første vejføringer mellem huse ser ofte tilfældige ud, men måske følger de en fast undergrund. I hvert fald rummer mange middelalderlige bykerner områder med krogede veje. I nyere byer og nyere kvarterer er vejene ofte mere retlinede, fordi det letter færdslen.

Vejnavne
Der kan også gemme sig spændende historier bag vejnavnene: Kattesund - en snæver gade, Gl. Strand (Kbh.) - byens ældste havneplads, Ramsherred - berygtede gader i udkanten af byerne. Vejnavne henviser desuden tit en forfatter, et geografisk område, opfindere eller andet. 

Bygningsstile
På grund af byernes forskellige aldre er der stor forskel på, hvilke bygningsstile/boformer der findes rundt om i byerne. Et besøg i en naboby kan måske være med til at sætte elevernes egen boform i perspektiv. Mens parcelhusene stort set alle stammer fra tiden efter 1960, rummer andre enfamiliehuse en langt ældre historie. Rundt om i landet er der bygget store sammenhængende lejlighedskareer, men der er også her stor forskel på, om det er lejligheder i de gamle brokvarterer i København eller større områder som Gjelllerupparken ved Aarhus. Alt efter hvor eleverne bor, kan det være muligt at se bygninger fra de forskellige karakteristiske perioder: Klassicisme, historicisme, nationalromatik, nyklassicisme eller funktionalismen.

2. Landskaber og naturgeografi

Ser vi bort fra Bornholm, er al landskab i Danmark på en eller anden måde et resultat af isens kræfter under en af de sidste istider, smeltevandet efter sidste istid, isostasi, eller menneskets virke. Naturgeografi beskæftiger sig med de landskabstyper, som mennesket ikke eller kun i begrænset omfang, har indflydelse på. Naturgeografi er dermed i al væsentlighed også geomorfologi, der er en videnskabsform, som befinder sig i grænseområdet mellem geografi og geologi. Landbrugslandskaber og byer er derimod et anliggende for kulturgeografien, som behandler menneskeskabte kulturelle fænomener. 

Naturgeografisk feltarbejde består i at indsamle, sammenstille, analysere og tolke oplysninger og data, eksempelvis klimadata, med henblik på at forklare deres indvirkning på landskabsdannelse og landskabsforandringer, der ikke er forårsaget af menneskelig virksomhed - dels med henblik på bedre at forstå disse i almindelighed, dels med henblik på at forstå forløbet af bestemte landskabstypers og samlede landskabers tilblivelse.

3. Industri og havne

De fleste byer af en vis størrelse har et industriområde. For kystbyernes vedkommende er meget af industrien havnerelateret, hvorfor der inden for dette område kan arbejdes med at undersøge industrikvarterer og havne.

Tilrettelæggelse

Arbejdet med bygeografi kan sætte fokus på, at eleverne inddeler kort over byen i forskellige kategorier, eksempelvis ældre/ny, industrikvarter/beboelse, parcelhuskvarter/lejlighedsbyggeri eller andet. Der kan også lægges vægt på, at eleverne kan forklare en bys udvikling med brug af kort fra forskellige tidsperioder og give forklaringer på vej- og områdenavne samt beskrive forskellige bygningsstile.

Arbejdet med landskaber og naturgeografi kan sætte fokus på, at eleverne skal forklare landskabsdannelsen i et udvalgt område, samt forklare hvordan de kræfter, der har dannet det lokale område, også har dannet andre steder på Jorden. Der kan også lægges vægt på at udarbejde modeller af et lokalt landskab.

Arbejdet med industri og havne kan sætte fokus på, at eleverne undersøger og fortæller om udvikling af det lokale industri- og /eller havneområde og foreslår konkrete undersøgelser til at vise lokale virksomheders fremstillingsprodukter, samt hvilke varer skibe kommer og sejler bort med.

Problemstillinger

Ud fra de tre områder (Bygeografi, Landskaber og naturgeografi samt Industri og havne) kan der opstilles problemstillinger, som eleverne kan arbejde ud fra, eksempelvis:

• Hvorfor har byen, byens gader og pladser de navne, som de har? 
• Hvad var den naturgeografiske baggrund for, at der blev grundlagt en by? 
• Hvad er baggrunden for de erhverv, der ligger i byens industri og havnekvarter? 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke problemstillinger skal der arbjedes med, og hvordan skal problemstillingerne udarbejdes?
• Skal der fokus på alle tre områder inden for regional geografi?
• Hvordan skal arbejdet med områderne præsenteres og organiseres?
• Hvilke aktiviteter skal eleverne arbejde med?

Forløbets opbygning

Nedenstående er forslag til aktiviteter inden for hvert af de tre områder samt for området Regional geografi samlet:

Delområde 1: Bygeografi

• Gennem samarbejde med lokalt museum kan eleverne få historier om byen på en byvandring.
• Byens historiske udvikling kan studeres ved sammenligning af ældre og nyere kort.
• Eleverne kan undersøge navnet på den eller de byer, de kommer fra.
• Ved at se på et kort over deres egen by kan eleverne undersøge, om byen har krogede eller rette vejføringer.
• Eleverne kan undersøge navnene på de veje, de bor på.
• Eleverne kan tage billeder af de forskellige bygninger i deres by og beskrive bygningernes alder og eventuelt funktion og indretning. De kan også tage billeder af karakteristiske bygningsværker og/eller bygninger, der har en speciel betydning - det kan også være elevernes hjem. De mange fotos kan sættes ind på et kort over byen.

Delområde 2: Landskab og naturgeografi

• Arbejdet med landskab og naturgeografi skal selvfølgelig i stor grad foregå ude i naturen, hvor eleverne kan se, hvordan naturens kræfter har formet og fortsat er med til at forme landskabet.
• For at eleverne kan forstå processerne, der skete under og efter istiderne, er det en god ide med undersøgelser med is, sedimenter, transport, afsmeltning og aflejringer.

Delområde 3: Industri og havne

• I arbejdet med dette område skal der muligvis træffes aftaler med lokale virksomheder for at få mulighed for at komme tæt på områderne. 
• Et møde med en repræsentant for en lokal virksomhed kan give en spændende oplevelse og mange interessante oplysninger om den lokale industri.
• På skolen kan der laves undersøgelser ved hjælp af kort, der viser henholdsvis industri- og havneområder.

Emnet Regional geografi samlet:

I arbejdet med regional geografi som et overordnet emne, kan man dele lokalområdet op i henholdsvis byområder, landområder og industri- og/eller havneområder, og lade eleverne arbejde i dybden med hvert et område i mindre grupper.

Evaluering

Forløbet kan eksempelvis evalueres med følgende opgave: Lad eleverne lave 3-5 minutters videooptagelser af steder i byen, i landskabet eller ved havnen. Eleverne kan også tage billeder. Filmklip og fotos kan herefter indgå i en udstilling på skolen, hvor eleverne viser, hvad de har arbejdet med og har lært. Det kan være en ide at lade andre klasser, lærere eller forældre se udstillingen og lade dem komme med konstruktiv kritik.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang vurderer du, at eleverne er i stand til at forklare byens udvikling og erhvervslivets betydning for denne?
• Hvordan fungerede organiseringen og tidsforbruget i de udvalgte aktiviteter?
• Hvilke tegn viste eleverne på, at de havde opnået kendskab til landskabets udvikling?
• Blev modeller og undersøgelser inddraget på passende måde igennem forløbet?
• Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis du skulle arbejde med regional geografi igen?