Forskning og viden

Skolerettede og skoleunderstøttende indsatser målrettet socialt udsatte børn

En evaluering viser, at to skolerettede og to skoleunderstøttende indsatser ikke har effekt på udsatte børns faglige resultater, mens de til gengæld har styrket børnenes trivsel på flere parametre.

Formål

Undersøgelsen har fokus på faglige kompetencer og trivsel blandt socialt udsatte børn og børn med lav socioøkonomisk baggrund. Konkret afdækker evalueringen effekten af to skolerettede og to skoleunderstøttende indsatser på resultater i de nationale test i matematik og /eller læsning samt trivsel blandt elever i 3. og 5. klasse.

De skolerettede indsatser er målrettet skoler, hvor mindst fem elever i klassen har lav socioøkonomisk baggrund, og udgøres af to 14 ugers forløb, der foregår i skoletiden. I Struktureret elevsamarbejde læser ældre elever sammen med yngre elever, mens en gruppe yngre elever i Supplerende faglig støtte laver matematikøvelser med en tutor. De to skoleunderstøttende indsatser er 16 ugers forløb målrettet udsatte børn i hjemmet. I Makkerlæsning læser barnet med en omsorgsperson, og i Klub Penalhus modtager barnet seks pakker med bl.a. bøger, matematikmaterialer og spil. De skoleunderstøttende indsatser er også afprøvet blandt fagligt udfordrede børn for at afprøve indsatserne blandt flere børn.

Hovedpointer

  • De to skolerettede indsatser viste ingen effekt på børnenes læse- og matematikkompetencer, men derimod en midlertidig positiv effekt på enkelte aspekter af trivsel i den nationale trivselsmåling. Kvalitative data pegede på, at flere af de yngre elever, der havde læst med en ældre makker i Stukruteret elevsamarbejde, oplevede at være blevet bedre til at læse og koncentrere sig.
  • De skoleunderstøttende indsatser viste tilsvarende ikke nogen effekt på de udsatte børns faglighed. Makkerlæsning og Klub Penalhus bidrog dog til styrkede læsefærdigheder blandt fagligt udfordrede børn målt på profilområdet afkodning. Samtidig steg trivslen blandt alle deltagende børn. Deltagerne i Makkerlæsning oplevede at blive bedre til at læse og at få større selvtillid, mens børnene i Klub Penalhus fik øget læselyst, blev gladere for at gå i skole og blev hurtigere til at læse og genkende ord.
  • Få tilmelderinger til både de skolerettede og skoleunderstøttende indsatser samt lave svarprocenter i de frivillige nationale test, kan være årsag til fraværet af effekter på børnenes faglige kompetencer. Samtidig har et stort frafald efter lodtrækning af deltagere til særligt de skolerettede indsatser reduceret den statistiske styrke af effektanalysen.
  • Evalueringen peger desuden på, at implementeringsproblemer kan have påvirket effektresultaterne. Struktureret elevsamarbejde blev udfordret af skemalægning, koncentration og motivation, Supplerende faglig støtte oplevede problemer med rekruttering af tutorer, deltagerne i Makkerlæsning brugte ikke tilstrækkelig tid på indsatsen, og endelig manglede enkelte deltagere forudgående kendskab til familiens deltagelse i Klub Penalhus.

Find evalueringen

Find evalueringen og det praksisrettede resumé på childresearch.au.dk

Faktaoplysninger

Evalueringsrapportens afsnit vedr. skolerettede indsatser henvender sig særligt til dansklærere og læsevejledere (Struktureret elevsamarbejde) og matematiklærere (Supplerende faglig støtte) i grundskolen, mens afsnittet vedr. skoleunderstøttende indsatser er målrettet forældre/plejeforældre og kommunale sagsbehandlere.

Evalueringen bygger på både kvantitativ og kvalitativ data, hvor registerdata er anvendt til at identificere effekter af indsatserne, mens survey, interviews og observationer har afdækket indsatsernes fidelitet.

Kreditering

Evalueringen er udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter i samarbejde med Rambøll Management Consulting og VIA University College og publiceret i september 2019.

Læs mere

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.