Pilotforsøg om mellemformer i grundskolen - Forskning og viden - GRUNDSKOLE

Evalueringen har haft til formål at undersøge de deltagende kommuner og skolers arbejde med mellemformer. Det indebærer fokus på organiseringen af mellemformer, hvad investeringsbehovet i mellemformer er, hvad eleverne får ud af at modtage undervisning i en mellemform, hvilke pædagogiske og didaktiske tilgange der er centrale i en mellemform mv.

Foruden evalueringsrapporten, kan man øverst på siden, også finde en indsatsbeskrivelse for udvikling af mellemformer, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. Indsatsbeskrivelsen udfolder, hvordan man kan arbejde med mellemformer som en organisering samt en indsats til elever med særlige behov i almenskolen.

To hovedtyper af mellemformer

I pilotforsøget kan der overordnet skelnes mellem to hovedtyper af mellemformer, som skoler og kommuner har arbejdet med.

Holdbaserede mellemformer, hvor elever med særlige behov modtager undervisning i en kombination af almenundervisning i stamklassen og undervisning på særlige hold.
Klassebaserede mellemformer, hvor elever med særlige behov forbliver i deres almenklasse, men hvor man søger at tilpasse almenmiljøet både strukturelt og indholdsmæssigt, så undervisningen imødekommer elevernes behov.

Rapportens resultater

Nedenfor kan du læse et udsnit af evalueringsrapportens hovedresultater.

Lærere, pædagoger og skoleledere oplever i stor udstrækning både holdbaserede og klassebaserede mellemformer som et relevant tilbud for elever med særlige behov.
Elever er også positive over for mellemformerne og beskriver det at gå i en mellemform som hjælpsomt i forhold til nogle af de udfordringer de kan opleve i skolen.
For nogen elever med omfangsrige støttebehov er mellemformer ikke et passende undervisningstilbud. Erfaringerne fra forsøget peger på, at der er en indbygget begrænsning i mellemformens kapacitet, der udfordrer rammen i en mellemform, når der indgår elever med støttebehov, der burde imødekommes i et specialundervisningstilbud.
Mellemformer er relevante i forhold til en vifte af udfordringer og særlige behov – herunder nogle af de mest udbredte typer som udfordringer relateret til overaktivitet, manglende koncentration, udfordringer relateret til social samspil eller kommunikation.
Mellemformer kan både give socialt og faglige udbytte hos eleverne. Fx beskriver elever, at der er gode muligheder for at få hjælp fra voksne, og at miljøet opleves som mindre støjende og mere overskueligt.
Sammenhæng og overgang mellem mellemform og almenklasse kan være udfordrende ved at det fx er svært at komme tilbage i almenklassen efter at have været i en mellemform, fordi de kan opleve at gå glip af både faglige og sociale aktiviteter i mellemtiden.
Den rette elevsammensætning i en mellemform er afgørende, men kan være vanskelig at sammensætte. Dels er det centralt at have fokus på, at eleverne kan profitere af samme pædagogiske og didaktiske indsatser, men også at de kan fungere sammen i et undervisningsfællesskab.
En stor andel af lærerne og pædagogerne i de afprøvede mellemformer oplever ikke at have tilstrækkelige muligheder for sparring. Det kan fx give en oplevelse af at komme til kort ift. specialpædagogiske kompetencer samt de tilgange, der anvendes over for eleverne.

Mellemformerne finansieres af skolerne selv, men to ud af tre skoler har ikke midler til at tilbyde en mellemform til alle elever med et vurderet behov herfor.

Baggrund

Projektet om mellemformer er en del af Børne- og Undervisningsministeriets udviklings- og investeringsprogram og har overordnet haft til formål at videreudvikle skolernes arbejde med mellemformer, herunder at gennemføre evaluering af pilotforsøget med mellemformer.

Læs mere om udviklings- og investeringsprogrammet på stukuvm.dk

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE). Publiceret i marts 2024.