To nye rapporter konkluderer: Folkeskolereformen har endnu ikke haft positiv betydning for faglighed og trivsel

Skolerne arbejder stadig med at implementere folkeskolereformen, men to nye følgeforskningsrapporter viser, at reformen indtil videre ikke har haft en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Samtidig er det under halvdelen af skoler, der vurderer, at de har implementeret de centrale elementer fra reformen fuldt.

Siden 2014 er implementeringen og betydningen af folkeskolereformen blevet fulgt via følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen. VIVE har nu udarbejdet de to afsluttende rapporter. 

Rapporterne viser, at folkeskoleelevers afgangskarakterer har været stabile i perioden 2012 til 2018. Det samme gælder for karaktererne hos elever på fri- og privatskoler. Sammenligner man folkeskoleelevers faglige udvikling med elever på fri- og privatskoler, som er den bedst mulige kontrolgruppe, er forholdet mellem resultaterne på de to skoletyper uændret. Elevernes trivsel er faldet 3 procentpoint blandt udskolingseleverne og 2 procentpoint blandt eleverne på mellemtrinnet fra 2014 til 2018.

Rapporterne viser desuden, at under halvdelen af skolelederne vurderer, at de i ”høj grad” har implementeret reformens centrale elementer. Der er generelt ingen forskel i elevernes læring og trivsel på henholdsvis de skoler, der er nået langt med at implementere reformens kerneelementer, og de skoler, der ikke er nået langt i 2018.
  
Endelig viser rapporterne, at betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater har været konstant fra 2014 til 2018. Der er endnu ingen klare tegn på, at reformens elementer har mindsket betydningen af social baggrund på faglige resultater eller trivslen.

Undervisningsministeren afgiver i efteråret 2020 redegørelse til Folketinget om folkeskolereformen.

Læs mere

Fakta om rapporterne

Konklusionerne fra rapporterne bygger på et solidt grundlag af kvantitative og kvalitative data: 

  • Rapporternes kvantitative analyser bygger på cirka 65.000 spørgeskemabesvarelser fra elever på mellemtrinnet og udskolingen samt besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere fordelt på cirka 200 skoler indsamlet i perioden 2014-2018. Disse data er kombineret med en række registerbaserede data fra Danmarks Statistisk og Styrelsen for It og Læring. Enkelte dele af undersøgelsen bygger på registerbaserede analyser af 400.000-500.000 elever.
  • Rapporternes kvalitative analyser bygger på 50 fokusgruppeinterview blandt 230 elever og deres lærere fordelt på fem folkeskoler samt interview eller fokusgruppeinterview blandt cirka 30 skoleledere eller mellemledere, 60 lærere og 40 pædagoger og 60 elever fordelt på 20 case-skoler.
  • Datamaterialet er indsamlet forud for indgåelsen af den politiske aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole (2019).
Siden er opdateret 21. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.