Status på elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen

Rapporten ”Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen – En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018” er den syvende og sidste udgivelse i VIVEs undersøgelser af elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen i reformårene 2014-2018.

Formål

Rapporten analyserer betydningen af folkeskolereformens elementer for elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen fra før implementeringen til fire år efter (2014-2018). Formålet med rapporten er at vurdere, hvorvidt folkeskolereformen som helhed lykkes med at give elever et fagligt løft og styrke deres trivsel samt at undersøge, om betydningen af social baggrund er mindsket. 

Hovedpointer

I rapporten undersøges udviklingen i elevers læring og trivsel i reformårene. Overordnet finder undersøgelsen finder, at:

  • Udviklingen i folkeskoleelevernes resultater på de nationale test og afgangsprøver samlet set har været overvejenet stabile i perioden fra 2012-2018 uden tydelige ændringer i eleverne faglige præstationer.
  • Forholdet mellem faglige resultaterne på hhv. folkeskoler og fri- og privatskoler, som er den bedst mulige kontrolgruppe, er uændret. Karaktergennemsnittet på frie grundskoler ligger fortsat højere end for folkeskoler.
  • Elevernes trivsel er faldet 3 procentpoint blandt udskolingseleverne og 2 procentpoint blandt eleverne på mellemtrinnet i fra 2014-2018.
  • Der er generelt ikke er nogen forskel i elevernes læring og trivsel på henholdsvise de skoler, der er nået langt med at implementere reformens kerneelementer og de skoler, der ikke er nået langt i 2018.
  • Betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater har været konstant fra 2014 til 2018.

Rapporten går derudover i dybden med elevernes oplevelse af undervisningsmiljøet og finder, at:

  • Der i 2018 er flere klasser på mellemtrinnet og i udskolingen end i 2014, der oplever, at deres dansk- og matematiklærere er gode til at skabe ro i timerne. Udskolingselever, der går i klasser, hvor læreren sørger for ro i klassen, klarer sig påviseligt bedre ved folkeskolens afgangsprøver og er mere engagerede i undervisningen, oplever i højere grad at få spændende opgaver og deltager i højere grad aktivt i undervisningen.
  • Langt de fleste elever har gode relationer til lærerne, hvilket ikke har ændret sig fra 2014 til 2018. Udskolingselever, der går i klasser, hvor flertallet af eleverne i klassen generelt har gode relationer til læreren, klarer sig påviseligt bedre ved folkeskolens afgangsprøver. Derudover gælder det for elever i alle aldre og fra skoler med forskellige elevgrundlag, at gode relationer til lærerne har stor betydning for deres motivation for at lære og at deltage aktivt i undervisningen.
  • Der i store træk ikke er ændringer i elevernes vurdering af lærernes differentiering af undervisningen fra 2014 til 2018. Rapporten finder, at når lærerne sikrer passende faglige opgaver til eleverne, bliver eleverne mere engagerede, de oplever i højere grad, at opgaverne er spændende, og de deltager mere aktivt i undervisningen. Særligt viser undervisningsdifferentiering at være vigtigt for elevernes motivation blandt de elever, som vurderer sig selv som fagligt dygtige.
  • Fra 2014 til 2018 falder elevernes oplevelse af at få feedback fra lærerne og elevernes oplevelse af, hvorvidt lærerne har høje faglige forventninger til dem. Eleverne fortæller ikke desto mindre, at de generelt får en tilstrækkelig og konstruktiv feedback fra lærerne, og at de kan få hjælp, hvis de har brug for det. I de tilfælde, hvor eleverne fremhæver, at de ikke får tilstrækkelig med feedback på deres skolearbejde, er det deres oplevelse, at lærerne mangler tid.

Perspektivering

Tidligere undersøgelser fremhæver, at det ofte varer 5-15 år, før implementeringen af store reformer er gennemført, samt før det er muligt at måle reformernes betydning for eleverne.

Andre undersøgelser af folkeskolereformen viser, at under halvdelen af skolelederne vurderer, at de i høj grad har implementeret centrale reformelementer som understøttende undervisning, bevægelse, Åben Skole og lektiehjælp og faglig fordybelse. Det har ifølge forskerne bag rapporten afgørende betydning for de forventninger, man kan have til at kunne se resultater af reformen allerede fire år efter reformens ikrafttræden.

Faktaoplysninger

Rapporten er en del af et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der har fulgt folkeskolereformens implementering og effekter samt løbende videreformidlet erfaringerne til skoler, kommuner, politikere og andre aktører på området.

Rapporten bygger på et solidt grundlag af kvantitative og kvalitative data - herunder bl.a. 65000 spørgeskemabesvarelser fra elever på mellemtrinnet og i udskolingen fordelt på ca. 200 repræsentativt udvalge skoler. Besvarelser fra spørgeskemaer understøttes af 50 fokusgruppeinterviews blandt 230 elever og deres lærere fordelt på fem folkeskoler. Data er indsamlet i perioden 2014-2018.

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og publiceret i januar 2020.
 

Siden er opdateret 21. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.