Forløb

Kendt i køleskabet

Mellemtrin: Forløbet sætter fokus på ordforråd, samtale og præsentation ud fra emnet madvarer. Forløbet giver ideer til at arbejde med ord på mange måder, når eleverne skal præsentere deres køleskab.

Forløbet er henvendt til 3.-6. klasse.
Anslået tidsforbrug: 4-6 lektioner samt hjemmearbejde.

Dette forløb lægger op til, at eleverne skal kende og kunne anvende centrale ord i forhold til det valgte emne og præsentere indholdet af deres køleskab. Derfor skal der også være fokus på, at elevens udtale er forståelig. I forløbet lægges der op til at anvende forskellige digitale redskaber samt at bruge flashcards og inddrage bevægelse. Emnet i dette forløb er mad, men forløbets struktur og organisering i forhold til arbejdet med kompetenceområdet mundtlig kommunikation kan bruges i forhold til mange andre emner og i andre sprogfag,

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet har fokus på brug af forskellige digitale redskaber. Der lægges op til, at eleverne arbejder med en digital opslagstavle i programmet Padlet, at de arbejder med udtale via programmet text-to-speak, og at de anvender en telefon eller tablet til at optage/fotografere indholdet af deres køleskab. 

For at styrke elevernes forforståelse kan der i starten af forløbet arbejdes med grundlæggende gloser indenfor kategorierne frugt, grønsager, drikkevarer og madvarer. Flashcards er en måde at arbejde med ord indenfor katogorier på. Det er kort med et billede og det tilsvarende ord skrevet på engelsk. Disse kort kan også danne udgangspunkt for små lege, der sætter fokus på at få eleverne til at bevæge sig.

For mange danske elever er ord som "vegetable" og "cucumber" problematiske at udtale. Eleverne kan eventuelt få hjælp til udtalen ved at bruge  text to speech generatoren, hvor de kan skrive et ord, der derefter udtales, eller de kan bruge appen Say Hi,

For at træne udtalen og selve præsentationen kan eleverne øve sig og give hinanden feedback, inden de fremlægger for hinanden eller klassen. Under denne arbejdsform er alle elever aktive samtidig, og det vil for mange føles mere trygt først at skulle fremlægge for en klassekammerat, før man eventuelt skal fremlægge for hele klassen.

 

Tilrettelæggelse

Indledningsvis kan eleverne arbejde enkeltvis eller i makkerpar med nøgleord, digitale programmer og flashcards. Hos Mes English findes flashcards og inspiration til diverse opgaver til "food", "fruit" og "vegetables".  Eleverne kan også lave en padlet med relevante ord og billeder, så de har trænet arbejdet med programmet, inden de skal lave en præsentation af deres eget køleskab.

Herunder er beskrevet et forslag til, hvordan eleverne kan arbejde i makkerpar med indlæring af gloser:

Læreren kan udarbejde en opgavebeskrivelse til eleverne i stil med denne. Niveauet afhænger naturligvis af klassetrin. Der er gode muligheder for at differentiere i elevernes opgavebeskrivelser:

  • Vælg 10-12 ting, som du ofte har i dit køleskab og skriv dem i et dokument på din computer/tablet.
    Du kan også bruge dine notater, når du senere skal lave en film af indholdet i dit køleskabet. 
  • Kategoriser indholdet i køleskabet, eksempelvis: Vegetables, fruit, drinks, foods.
  • Skriv nu hele sætninger fx "We often have vegetables like cucumbers, carrots and peas in our fridge".
  • Nu har du en hel tekst, kan du sætte den ind på text-to-speech Få teksten læst op og lyt godt efter.
  • Fortæl nu din makker, hvad du ofte har i køleskabet. Brug også gerne flash cards. 

Forløbet lægger op til, at hovedopgaven foregår på computer/tablet i programmet Padlet samt ved at lave en lille film, hvor der fortælles om køleskabets indhold. Dette er dog kun et forslag, og eleverne kan udarbejde deres præsentation i et hvilket som helst program eller blot vise billeder fra køleskabet fra deres telefon på en fælles skærm og fortælle ud fra dem.

Eleverne skal have adgang til en telefon eller tablet i hjemmet, som de kan tage billeder af køleskabet med.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal der arbejdes med ordforråd, nøgleord og chuncks?
  • Skal flashcards og bevægelse inddrages og i givet fald hvordan?
  • Hvilke digitale programmer skal anvendes i forløbet?
  • Hvordan skal tiden fordeles mellem de forskellige faser?
  • Hvilke krav skal stilles til elevernes præsentation af indholdet i deres køleskab?
  • Hvordan og for hvem skal eleverne præsentere indholdet af deres køleskab?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser:

1. Nøgleord
Forløbet kan indledes med en introduktion til udvalgte ord indenfor emnet. Her kan læreren forklare og demonstrere, hvordan der kan arbejdes med text-to-speech, flashcards, Padlet eller andet, der kan støtte eleverne i deres tilegnelse af gloser.

Eleverne kan herefter arbejde individuelt eller i makkerpar med indlæring af egne gloser og flashcards ud fra lærerens anvisninger, eller klassen kan lege: "Smack it". Til denne leg sættes flashcards op på en væg, og der råbes diverse navne på mad, grønsager og frugter. Eleverne kan så på skift løbe op og markere/slå på den nævnte madvare, eventuelt med en fluesmækker. I kan også lege en omgang "Fruit salad"  eller en nøgleordsstafet for at få bevægelse ind i undervisningen. 

2. Introduktion til film om køleskabet
Det er en stor fordel, hvis læreren selv har produceret en "Kendt i køleskabet" præsentation med både en padlet med billeder og ord og en lille køleskabsfilm, som kan vises for klassen, inden eleverne selv går i gang. Opgaven i denne fase går ud på selv at producere en film og en padlet om indholdet i elevernes eget køleskab. I forbindelse med lærerens præsentation kan der også med fordel sættes fokus på forholdsord. En film bør ikke vare mere end et minut., og der kan med fordel stilles krav til elevernes brug af nøgleord, chuncks og forholdsord.

3. Hjemmearbejde:
I denne fase skal eleverne derhjemme tage billeder af mad og drikkevarer i deres køleskab og lave en lille film på maksimum et minut, hvor de viser dit køleskabs indhold og fortæller om det.

4. Færdiggør præsentation
Eleverne kan i denne fase få tid til at færdiggøre deres Padlets med tekst og billeder. Dette kan også gøres i den understøttende undervisning,

Afslutningsvis kan eleverne eventuelt finde på tre spørgsmål til indholdet i deres film. Det kunne eksempelvis være: 

  • Name at least three different fruits you saw in my fridge.
  • What is the name of the vegetable that was placed between the onions and the cucumber?
  •  Did you see mustard in the fridge?

Spørgsmålene kan komme afslutningsvis i filmen, når køleskabt er lukket, eller eleverna kan blot stille dem til deres makker, når de i næste fase skal præsentere filmene og tale om dem. 

5. Præsentation
Klassen kan nu deles i to hold (A og B), der placerer sig, så dem fra hold A sidder overfor dem fra hold B. Eleverne kan så vise deres "Kendt i køleskabet" film for den, der sidder overfor, og de kan stille og besvare spørgsmål til hinanden. Hold A kan derefter rykke videre, mens hold B bliver siddende, og der dannes en karrusel, så alle får præsenteret sin film og talt sammen med et antal kammerater.

Eleverne kan enten sende linket til deres Padlet til læreren, eller de kan vise deres Padlets til hinanden i grupper eller i klassen. 

 

Evaluering

Læreren kan ved at lytte til elevernes fremlæggelser af deres film for hinanden danne sig et overblik over, om klassen som helhed har tilegnet sig et godt ordforråd inden for emnet og lytte til elevernes udtale. Det er også muligt at bede eleverne om at skrive ned, hvad de har lært om emnet, og hvordan det har været at arbejde med de forskellige opgaver og aktiviteter i forløbet. 

Elevernes Padlet kan desuden give et indblik i den enkelte elevs arbejde med emnets ord.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang blev eleverne udfordret på deres eget niveau?
  • Hvordan fungerede organiseringen af de tre faser og tidsforbruget i hver fase?
  • Hvordan fungerede min egen rolle under elevernes arbejde og fremlæggelser?
  • Kan erfaringer fra dette forløb, eksempelvis brugen af de digitale programmer, flashcards eller lege bruges på andre områder i min undervisning?

 

Kreditering

Udarbejdet: og praksisafprøvet af tidligere emuredaktør Rasmus Sune Jørgensen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.