Eksempel fra praksis

My Hood – fokus på integreret grammatikundervisning

Mellemtrin: Sprog og indhold er to sider af samme sag, og i denne case præsenteres et forløb i engelsk, som integrerer sprogligt arbejde med det valgte indhold.  

Det sproglige fokus i aktiviteten er lagt, så der kan pakkes mere information ind i en sætning, og aktivitetens indhold tager afsæt i elevernes nære verden.

 

My hood

I 5. klasse skal eleverne i gang med at skrive små tekster i engelsk om deres nabolag. Som startskud til arbejdet bliver de parvis sendt ud på skolens område for at tage billeder af forskellige ’locations’. Her skal de ikke nødvendigvis bruge noget sprog overhovedet. Sigtet med aktiviteten er skabe et kommunikativt behov for senere at kunne beskrive, hvad de har set.  

Tilbage i klassen bliver de gennem dialog med læreren stilladseret til at beskrive deres billeder for hinanden.  En elev siger eksempelvis: ’We saw a house’, og læreren stiller yderligere spørgsmål til størrelse, farve og materiale: ’Was it a big house?’, ’What colour was it? og What was it made of? for at få flere informationer ud af eleverne. Eleverne byder ind med svar, og sammen får de konstrueret en længere nominalgruppe om bygningen, eleverne har set: A big red brick house. En nominalgruppe består således af en kerne (her: house) og en række ord der alle tilføjer mere information til denne (her: a big red brick).

Aktiviteten er en funktionel måde at arbejde med adjektiver på. Det er blandt andet ved hjælp af adjektiver, at eleverne kan præcisere, hvilket hus de har set; om det var et murstenshus eller et træhus, og om det var gult eller rødt. Derfor har adjektiver en vigtig funktion, når eleverne skal beskrive noget.

Senere bliver eleverne for at konsolidere det specifikke ordforråd, sat til at kategorisere ord til at beskrive steder med (Se tabel 1). Ordene er skrevet og afbildet på små kort, og de skal sorteres ud fra, hvilken overordnet betydning de har (size, quality, shape, colour, material). Eleverne må gerne selv finde på flere ord, eftersom de kan have set nogle helt særlige ting, som de har brug for at kunne beskrive.

Size

Quality 

Shape

Colour 

Material 

Thing or place 

Big

Tall    

Huge    

Enormous   

Petite   

Small  

 

New    

Old   

Rusty   

Shiny 

 

Round   

Square   

Triangular   

Pointy   

Long  

 

Bright   

Dark   

Brown   

Yellow   

White     

Grey   

Green    

Red 

Wooden 

Plastic 

Brick 

Concrete 

Metal

Building 

House

Playground 

Swing  

Slide 

Seesaw

 

 

Tabel 1 viser hvilke ord, der kan indgå i nominalgrupperne, som eleverne arbejder med

Siden sammensættes ordene til flere nominalgrupper, som for eksempel a new wooden building, a small green metal slide, an old round playground, som eleverne sammensætter parvis og videregiver til andre par, der så sendes ud for at finde den beskrevne lokation på skolens område og tage et billede af det. Pointen er, at eleverne dels får øvet sig på at beskrive steder mere præcist, dels får opbygget viden om, hvordan en nominalgruppe er konstrueret.

At kunne pakke information i nominalgrupper er et vigtigt sprogligt greb, som er nyttigt i mange sammenhænge. Skal eleverne eksempelvis beskrive en person, eller som i dette tilfælde, et sted eller en ting, er det mere avanceret at kunne samle informationerne om rutchebanen i en nominalgruppe: the huge rusty metal slide end at skulle skrive the slide is huge and it is also rusty and made of metal. Nominalgruppen kan nemlig sidenhen indgå i en sætning: the huge rusty metal slide is good fun. Eleverne kan ydermere udbygge nominalgruppen ved at sætte mere information efter tingen ved hjælp af en præpositionsforbindelse: the huge rusty metal slide at the playground eller the huge rusty metal slide next to the swings.  Endelig kan eleverne udbygge deres nominalgruppe med en infinit ledsætning, altså et led med et verbum, der ikke står i nutid eller datid som i: the huge rusty metal slide, placed in the center of the playground eller the huge rusty metal slide towering the playground

 

Another hood

Tilbage i klassen skal eleverne i gang med at læse en tekst om en dreng, der bor i Qingdao i Kina. Teksten er organiseret ud fra det overordnede formål at give information om et sted. Inden elevernes møde med teksten, får de en forklaring af de tre hovedkategorier ’purpose’, ’structure’ og ’ language’ (se tabel 2). Som der står i vejledningen til faget engelsk, skal der arbejdes med skriftlig kommunikation: ”På 5.-7. klassetrin kan elever både forstå og skrive lidt længere tekster i forskellige genrer, så de efterhånden begynder at forstå sammenhængen mellem genrer, formål og sproglige former”. (Læseplanen i engelsk, s. 31)

Purpose:   

To describe characteristics of people, places and objects  

For whom:  Your classmates  

 

Text structure:  
Identification: Background and what is this about?  

Description: Of features and characteristics of My City - My Hood  

 

Language focus:  
How do we organize information?  

Details about places and things  

Details about where 

Tabel 2 Oversigt over den informerende beskrivelse

Udover at få indtryk af andre menneskers livsvilkår, får eleverne gennem læsningen desuden modelleret, hvordan deres egen tekst kan skrives. De arbejder videre med nominalgrupper, hvor de ser eksempler på, at information om en ting eller et sted også kan komme bagefter, som i a seaside city in China with about 9 million inhabitants. Eleverne behøver ikke nødvendigvis at vide, at den information, der følger efter, kan laves ved hjælp af en præpositionsforbindelse, men et metasprog om sprog kan dog være med til at fastholde læringen.  De introduceres desuden til the ’language volume button’, som er en metafor for, hvordan vi indbygger holdninger i vores sprog.

Ordklasser som verber, substantiver, adjektiver og adverbier kan således komme i ’maskinen’, der skruer op og ned for styrken: at foretrække (’prefer’) er ikke for eksempel helt så stærk en følelse som at elske (’love’). Eleverne lærer dermed, at sproglige valg er med til at bestemme hvilke betydninger, der skrives frem.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Figur 1. The Language volume button, her eksemplificeret med verber og adjektiver

I arbejdet med denne tekst lægges der tillige op til, at eleverne kan beskrive, hvordan de forskellige steder er placeret, som at the sea front og next to The Yellow Sea. I den konkrete tekst realiseres disse primært af præpositionsforbindelser, som er en vigtig sproglig resurse at have adgang til, når eleverne skal placere et sted.

Senere i forløbet præsenteres eleverne for en kort og meget kompakt tekst fra hjemmesiden PeopleMakeGlasgow. Her får de indblik i, hvordan ’professionelle’ pakker deres sprog, så der kommer meget information ind i hver enkelt sætning. Den allerførste sætning i teksten om bydelen Finnieston i Glasgows West End lyder dermed således: “Voted as one of the “hippest places to live” in the UK by The Times, and one of the "top ten coolest neighbourhoods" in Europe by The Independent, Finnieston has transformed itself into a culinary hub.”

Eleverne får gennem lærerens meget grundige stilladsering adgang til først at kunne læse, siden selv at kunne bruge denne særlige sætningsstruktur med infinitte ledsætninger, som står foran den finitte sætning, ligesom det tidligere arbejde med præpositionsforbindelser hjælper dem til at genkende mønstre i den svære tekst.

 

My own hood

Som afslutning på forløbet skal eleverne skrive en lille tekst om deres eget nabolag. Forinden har de på klassen skrevet en fælles tekst. Ved at læreren skriver tekster sammen med eleverne, får de indblik i, hvordan en tekst bliver til, hvilke sproglige valg de kan tage undervejs i processen, og ikke mindst hvorfor nogle valg er mere hensigtsmæssige end andre. Eleverne kan sidenhen låne fra og kopiere fra denne modeltekst, men naturligvis også gerne udbygge elementer fra de tekster, de har arbejdet med gennem forløbet i skabelsen af deres egen personlige tekst.

Således er eleverne blevet rustet til at bruge lange nominalgrupper og præpositionsforbindelser i deres beskrivelser, ligesom de måske vil driste sig til at låne en sætningsstruktur, der indledes med infinitte ledsætninger, som ”Situated in the middle of Haderslev my house is close to school”.

At forløbet her kun drejer sig om et overordnet tekstformål, nemlig at beskrive et sted, gør, at det er muligt at præsentere eleverne for få, men relativt avancerede sproglige resurser. Et sådant fokus hjælper læreren til at vælge, hvilke grammatiske elementer, eleverne skal præsenteres for. Ved at stille gode modeltekster til rådighed for eleverne og ved at have blik for, hvordan særlige sproglige resurser er med til at skabe betydning, bliver der arbejdet med såvel sprog som indhold meningsfuldt for eleverne.

 

Inspiration

Få flere ideer til arbejdet med funktionel grammatik:

Læs også om funktionel grammatik i faghæftet for engelsk, som du finder her: Læseplan og vejledning

 

Kreditering

Casen er skrevet af Susanne Karen Jacobsen, Københavns Professionshøjskole og hviler på et forløb udarbejdet lektor Benthe Fogh Jensen, UCSyd og Susanne Karen Jacobsen.

Forløbet resultat af et længere samarbejde og er blandt andet inspireret af et aktionssforskningsprojekt (Fogh Jensen, no date).


Fogh Jensen, B. (2018) ‘At blogge - at skrive i verden om verden’, in Hansen, J. J. (ed.) Digital Skrivedidaktik. Akademisk Forlag.

Fogh Jensen, B. (no date) ‘Bridging Curricular Disconnects in English Language Teaching in Danish Primary School’, in. stockholm.

Fogh Jensen, B. and Jacobsen, S. K. (2020) ‘Design af læremidler til engelskundervisningen på mellemtrinet’, Learning Tech.

Jacobsen, S. K. (2018) ‘Styrkelse af skriftligheden gennem genrepædagogik’, in Daryai-Hansen, P. et al. (eds) Fremmedsprogsdidaktik mellem fag og didaktik. Hans Reitzels Forlag.


Siden er opdateret 03. maj 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.