Funktionel grammatik i engelskundervisningen

Lidt historie

Allerede med undervisningsvejledningen fra 1960, den såkaldte blå betænkning, bliver det slået fast, at grammatik ikke skal undervises som en selvstændig disciplin. Fra midten af 1990’erne er grammatikken i undervisningsvejledningen blevet omdøbt til ’sprog- og sprogbrug’ for at understrege det funktionelle og det kommunikative. Selv om der nu er gået mange år, er det med grammatikken imidlertid stadig en udfordring i engelskundervisningen. Intentionerne i undervisningsvejledningerne står i kontrast til det, der sker i undervisningen mange steder. Et større forskningsprojekt, Gramma3, har blandt andet vist, at grammatik i engelskundervisningen i nogle tilfælde bliver undervist isoleret fra de øvrige discipliner og i andre tilfælde slet ikke (Kabel et al., 2019). Det grammatiske fokus forbliver desuden ofte på sætningsniveau og ikke på afsnits- eller tekstniveau.

Et funktionelt sprogsyn

At et sprogsyn er funktionelt vil sige, at sprog altid har en funktion i et kommunikativt formål. Sprog kan dermed ses som et dynamisk og komplekst betydningsskabende system. Vi bruger det til at opnå forskellige sociale formål og til at udtrykke og forbinde ideer, tanker og holdninger om verden (Derewianka, 2012). Sproget sætter os i stand til at interagere med andre på forskellige måder og i forskellige kontekster. Sprogundervisningen i engelsk skulle gerne afspejle dette. Eleverne skal derfor ikke lære grammatik som et regelsæt, men snarere spores ind på, hvordan sprog skaber og skabes af forskellige kontekster.

De sproglige valg, der skal foretages, kan overordnet ses som afhængige af disse tre ting:

Et emne eller felt: Hvad kommunikeres der om?
En relation: Hvem kommunikerer med hvem?
En måde: Hvordan og hvor kommunikeres der?

Der er for eksempel stor forskel på at kommunikere om en film (emne), man har set og vurderet som filmanmelder til avislæsere (relation) i The New York Times (måde) og at diskutere samme film (samme emne) med sine klassekammerater (relation) mundtligt i et frikvarter (måde). De sproglige former og udtryk, altså konkrete ord i konkrete bøjningsformer, er valgt, så de passer til det kommunikative formål. Hvad der virker hensigtsmæssigt i en sammenhæng, kan være helt forkert i en anden. Af samme grund bliver det kommunikative formål helt centralt for alt arbejde med sproglige former, hvor fokus også skal lægges på den meningsfulde kommunikation. I aktiviteten Alike, støttes eleverne i at skrive en anmeldelse gennem funktionelt arbejde med sproget (find link til aktiviteten nederst på siden).

Kom godt i gang med funktionel grammatik

Det kan være en udfordring at skulle arbejde funktionelt med sproget. Herunder er listet et par refleksionsspørgsmål fulgt op af bud på, hvordan arbejdet med funktionel grammatik kan sættes i gang:

1. Hvilken kontekst skal det sproglige arbejde foregå i, og hvilken rolle spiller grammatikken i forhold til at skabe betydning?

Hvis eleverne skal arbejde med sproget i lyset af en tekst eller en film, er lærerens opgave at overveje, hvilke grammatiske resurser der lige præcis her spiller en rolle for betydningen. Det kan for eksempel give mening at lade eleverne overveje, hvilken betydning det har, hvis datid skiftes til nutid i en historie - bliver den mere nærværende? Hvis eleverne eksempelvis laver dagens vejrudsigt om fra nutids- og fremtidsformer til datid, skifter det overordnede formål med teksten fra at informere til at underholde. Eleverne kan for eksempel sammenligne:”Temperatures to drop as 'thundery' showers sweep in bringing country's dry spell to abrupt end”, som er en overskrift taget fra avisen Evening Standard med: ”Temperatures dropped as 'thundery' showers swept in bringing country's dry spell to abrupt end”. Det er samme ordlyd, men skiftet til datid gør, at sætningen pludselig kunne være en del af indledningen til en lidt uhyggelig historie. Det er med andre ord ikke nok at bruge en tekst som alibi til at træne nutids- eller datidsstrukturer. Der skal også være noget betydning på spil, før det kan kaldes funktionelt.

2. Hvad stiller man op med tekstgrammatikken, når nu det meste af det tilgængelige materiale fokuserer på sætningsgrammatik?

Når arbejdet med funktionel grammatik handler om, hvordan tekstens kommunikative formål opfyldes, er det ikke nok kun at fokusere på sætningsniveau. Her er det en mulighed at vende sig mod den australske genrepædagogik, som netop er baseret på en funktionel sprogbeskrivelse. Forskeren Pauline Gibbons (2009) har arbejdet med at tydeliggøre, hvordan forskellige tekststrukturer er med til at skabe betydninger i forhold til kommunikationens overordnede formål, som kan være at berette, at informere, at underholde, at forklare eller at argumentere.

Læreren kan naturligvis ikke bare give eleverne et sådant skema. De skal have mulighed for læse gode tekster, som kan eksemplificere de grammatiske strukturer, der er på spil afhængigt af tekstens formål. De skal desuden arbejde med aktiviteter, der sætter fokus på, hvordan sproget skaber betydning.

Ideer til arbejde med funktionel grammatik

Nedenfor er opstillet en række ideer til aktiviteter til at arbejde med sprog i kontekst, inspireret af den britiske forsker Debra Myhil (2020) og Scott Thornbury (2005), som i mange år har skrevet resursebøger til arbejdet med funktionel grammatik:

Fjern alle text connectives (som first, then, next, finally) i en tekst, og bed eleverne diskutere, hvordan ordene skal placeres i teksten for at skabe den ønskede betydning. Se eksempelvis Grammarbank for en oversigt.
Sammenlign forskellige versioner af en tekst eller afsnit, og diskuter hvorfor den ene fungerer bedre end den anden.
Sammenlign, hvordan to forskellige forfattere starter en historie i den samme genre. Hvilke sproglige valg har de hver især truffet?
Klip en tekst op, og lad eleverne samle den igen og argumentere for deres valg.
Skriv mindre tekstbidder, for eksempel the orientation i en historie sammen på klassen.
Skift genren: Omskriv fiktion til en nyhedsartikel, eller skab en lille fiktiv historie på baggrund af en nyhedsartikel. Se eksempelvis Newsforkids, som er en nyhedsplatform for børn.

Ikke det hele på én gang

Denne artikel har lavet nogle få nedslag i, hvordan der kan arbejdes med grammatiske resurser samtidig med, at der arbejdes med den indholdsmæssige side. Det betyder, at læreren nøje udvælger, hvilke sproglige resurser, det giver mening at dykke ned i, når teksterne til undervisningen udvælges. Det kræver et helt andet overblik, end hvis læreren underviser i sprogets regler isoleret fra klassens øvrige aktiviteter, men til gengæld bliver det tydeligt for eleverne, hvordan sproglige valg skaber betydning i forskellige kontekster.