Forskerartikler om demokrati og fællesskaber

Her kan du dykke ned i en række forskerartikler, der sætter spot på fællesskab, demokrati og medborgerskab i en dansk uddannelseskontekst. Artiklerne henvender sig til undervisere på tværs af uddannelsesområder.

Børn og unges deltagelse i samfundets fællesskaber

Af Maria Bruselius Jensen, Lektor. P.hd., Center for Ungdomsforskning.

 

Artiklen har fokus på børn og unges oplevelser af fællesskaber og deres medborgerskab. Den beskriver de muligheder, men også de høje krav, som nye moderne samfundsstrukturer stiller børn og unge overfor.

Den beskriver, at flertallet af danske unge oplever sig selv som en del af stærke fællesskaber og som medborgere, men også den stigende stigmatisering, hvor grupper af unge føler sig udenfor og udvikler et decideret modborgerskab.

Derudover er fokus på børn og unges samfundsdeltagelse både den formelle og uformelle, herunder at foreningsliv og frivillighed er en væsentlig del af deres deltagelse. Men også at andelen af unge frivillige falder. Og endelig beskrives de centrale arenaer for samfundsdeltagelse: den institutionelle arena, den digitale arena og den globale arena.

Demokratiske principper for samtalen og fællesskabet

Af Birthe Lund, lektor, Institut for Læring og Filosofi (HUM), Aalborg Universitet.

 

Artiklen beskriver betydningen af de formelle og uformelle fællesskaber, som vi indgår i. Den fokuserer på klassefællesskabets betydning for den enkelte elevs følelse af inklusion eller eksklusion. Derudover, hvordan processer og diskussioner i forbindelse med etablering af fællesskabet øver børn og unge i demokratiske handlekompetencer.

Samtalers betydning for demokratiske fællesskaber belyses blandt andet i forhold til den dialog, der foregår på de sociale medier.

Dannelse, dannelsestænkning og demokrati

Af Birthe Lund, lektor, Institut for Læring og Filosofi (HUM), Aalborg Universitet.

 

Artiklen forholder sig til uddannelsessystemets særlige rolle i den demokratiske dannelse af børn og unge. Ved at tage afsæt i dannelsestænkningens historiske rødder reflekteres over undervisernes rolle og ansvar i, at sikre eleverne rum til selvudvikling og demokratisk dannelse.

Dannelsesidealer og deres historiske rødder

Af Birthe Lund, lektor, Institut for Læring og Filosofi (HUM), Aalborg Universitet.

 

Artiklen beskriver det historiske fundament for pædagogisk teori, der handler om forholdet mellem undervisning og opdragelse. Det indebærer dannelsesidealer og dannelsesprocesser, der betegner mål for opdragelse. Der er fokus på Wolfgang Klafki, som historisk har stor indflydelse på den danske læreruddannelse inden for almendidaktik.

Udviklingen i demokrati og retsstat

Af Antje Gimmler, professor og forskningsleder ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet.

 

Artiklen til højre er første i en serie på fire dele, som kan læses i sammenhæng eller som selvstændige artikler.

1. artikel: Borger- og fritidsrettigheder - en introduktion

Artiklen giver en kort introduktion til de borgerrettigheder, som gælder i Danmark og de fleste vestlige demokratiske retsstater. 

2. artikel: Demokratibegrebets udvikling og grundprincippet

I anden artikel gennemgår forfatteren demokratiets oprindelse, etableringen af borgerrettigheder og folkestyre. Derudover beskrives demokratiets udvikling i Danmark, herunder vedtagelsen af grundloven, der sikrede frihedsrettighederne, såsom ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsret samt religionsfrihed og ytringsfrihed.

3. artikel: Demokrati - velfærdsstat og offentlighed

Denne artikel forklarer, hvordan velfærdstaten og social kritik har tilføjet et mere substantielt rettighedsbegreb. Begrebet har medført forandringer i den måde, hvorpå medborgerskabet bliver tænkt. Den anden udvikling er, at offentligheden som det bærende princip for et levende demokrati bliver endnu tydeligere - noget der eksempelvis ses i forbindelse med digitale mediers udfordringer af demokratiet.

4. artikel: Medborgernes rolle i demokratiet

Afslutningsvist redegøres der for medborgernes rolle i henholdsvis det liberale og republikanske demokrati. 

Kreditering 

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret 08. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.