Rollespil: Det mener du ikke?

Aktiviteten har til formål, at eleverne øver sig i at forstå andres synspunkter og baggrund for at mene, som de gør. Eleverne bliver trænet i at argumentere for deres holdninger.

Tilrettelæggelse og opbygning

Introduktion (5 min) 

Sørg for, at eleverne sidder i fem-mandsgrupper. Sig til eleverne, at de nu skal gennemføre et rollespil, der handler om, at de skal sætte sig i et andet menneskes sted. Formålet er, at de skal komme til at tænke over, hvorfor andre mener, som de gør. 

Forklar eleverne, at de hver især får en rolle, som de skal spille. Understreg for dem, hvor vigtigt det er, at de virkelig prøver at leve sig ind i rollen og lader som om, de er rollen, når de siger noget. De kan f.eks. tænke over, hvilke oplevelser, deres rolle har haft, og hvad deres rolle tror på. 

Rollespil (45 minutter) 

Når alle har forstået, hvad der skal ske, deler du et sæt af rollekort ud til grupperne. Giv hver elev i gruppen et forskelligt rollekort og fortæl eleverne, at de skal vente med at læse dem. 

Når rollekortene er delt ud, sætter du scenen ved at læse introduktionen højt:

”Byrådsmedlemmerne i kommunen er bekymrede for den yngste generations interesse i demokratiet og samfundet. De kunne godt tænke sig, at der var flere børn og unge, der engagerede sig i fx elevrådsarbejde, politiske ungdomspartier, kommunens børne- og ungebyråd og foreninger som fx idrætsklubber, gymnastikforeninger, spejdere osv.. Derfor har de inviteret alle skoleklasser i kommunen til ”Demokratisk Laboratorium”.

Til mødet er der mange forskellige børn og unge. Der er elevrødderne, aktivisterne, de nysgerrige, de aktive frivillige og skeptikere. Alle er blevet sat sammen i grupper på kryds og tværs.

I grupperne skal eleverne debattere to spørgsmål:

1) Nytter det noget, at børn og unge deltager i demokratiet og samfundet, gennem blandt andet medlemskab i foreninger?

2) Hvordan får vi flere børn og unge til at blive interesseret i demokratiet og samfundet?

Skriv de to spørgsmål på tavlen, så eleverne kan huske dem, når de skal forberede sig. Du kan eventuelt uddele Bilag 1 (Introduktion af rollespillet og de to spørgsmål) til grupperne. 

Når du har skrevet de to spørgsmål på tavlen, fortæller du eleverne, at de nu kan se på deres rollekort. Fortæl dem, at rollekortet består af to ting: En beskrivelse af deres rolle og en bekskrivelse af den måde, som deres rolle opfører sig på i debatter.

Fortæl eleverne, at de skal bruge beskrivelsen af rollen til at finde ud af, hvad deres rolle ville svare på spørgsmålene. Fortæl dem også, at de skal bruge beskrivelsen af rollernes opførsel i debatter, når de i grupperne skal debattere de to spørgsmål. 

Når du har introduceret rollekortene, kan du fortælle eleverne, at de må læse deres rollekort. Fortæl dem, at de har 20 minutter til at læse deres rollekort igennem og forberede et svar på hvert spørgsmål.

Fortæl eleverne, at de meget gerne må digte videre på deres roller og opfinde oplevelser, holdninger, tanker og følelser, som de kan bruge i debatten. De skal bare sørge for at holde sig til rollen og hele tiden tænke: Hvad ville min rolle tænke og sige? 

Når de 20 minutter er gået, beder du eleverne om at præsentere sig selv for de andre i gruppen med navn og alder (ud fra deres rollekort).  Når de har præsenteret sig selv i gruppen, skal de tale om det første spørgsmål:

• Nytter det noget, at børn og unge deltager i demokratiet og samfundet, gennem blandt andet medlemskab i foreninger? Det har de 10 minutter til.

Fortæl eleverne, at de skal prøve at holde samtalen kørende så længe så muligt – og hele tiden tænke på, hvad deres rolle ville tænke eller sige. 

Når de 10 minutter er gået, beder du eleverne om at tale om det andet spørgsmål

• Hvordan får vi flere børn og unge til at blive interesseret i demokratiet og samfundet?

Fortæl eleverne, at hver gruppe skal blive enige om minimum 1 anbefaling til kommunens lokalpolitikere. Det har de 15 minutter til. 

Når de 15 minutter er gået, er rollespillet slut.

Opsamling i klassen

Når rollespillet er slut, samler I op i klassen. Som opsamling kan du spørge: 

• Hvad nåede I frem til? 
• Hvordan var det at skulle sætte sig ind i en rolle og opføre sig som den? 
• Kom I til at forstå jeres rolle bedre undervejs?
• Hvad skete der?  Kunne I genkende jer selv i jeres egen rolle – eller nogen af de andre roller? 
• Var der noget af det, som jeres egen eller de andres rolle mente, som I ikke have tænkt over før? 
• Hvorfor tror I, at der i politiske debatter kan opstå uenighed og måske endda konflikter? 
• Hvordan kan I bruge det at sætte sig ind i en rolle her, når I selv er med i politiske debatter med hinanden i klassen eller andre på andre tidspunkter? 

Notér evt. løbende elevernes refleksioner og handlingsanvisninger på tavlen.

Vigtige opmærksomhedspunkter 

• Du kan sikre, at eleverne bliver nødt til at forholde sig til deres rolle ved at tildele dem en rolle, der er helt anderledes end dem selv. 
• Hvis eleverne har svært ved at sætte sig ind i deres rolle, kan du hjælpe dem ved at stille dem spørgsmål til rollen. Du kan eksempelvis spørge ind til oplevelser, som eleverne tror, at rollen har haft, eller måske hvad deres rolle tror på. 
• Hvis eleverne har svært ved at sætte sig ind i deres rolle, kan du også give dem en mulighed for at sætte sig sammen 5 minutter i grupper, hvor alle har de samme roller, under forberedelsen. Så kan de snakke om, hvad rollen indebærer, og hvad de kan svare på spørgsmålene.

Evaluering

- Hvilke observationer gjorde du dig, i forhold til elevernes evne til, at leve sig ind i en anden rolle?

- Var rollerne en hjælp til at øve eleverne i at argumentere?

- Kan erfaringer fra aktiviteten bruges i forhold til andre undervisningssituationer?

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.