Forløb

Billedbeskrivelse

3.-4. klasse: Forløbet tager udgangspunkt i billedbeskrivelser til udvikling af sproget med fokus på at kunne formulere sig detaljeret og nuanceret samt kommunikere om æstetiske billeder. 

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse.

Anslået tidsforbrug: Ca. 8 lektioner.

Forløbet lægger op til at arbejde med det generelle ordforråd  med udgangspunkt i billedbeskrivelser. Desuden er der fokus på at kunne formulere sig mundtligt og skriftligt i den beskrivende teksttype samt elevernes kommunikation med andre med særligt henblik på deres tanker om æstetiske billeder. 

 

Forudsætninger, form og indhold

Konkrete forudsætninger for billedbeskrivelser er ikke nødvendige, da forløbet kan opfattes som introduktion til at skrive i en bestemt genre, der ikke tager afsæt i elevernes egne oplevelser. 

I forløbet lægges særlig vægt på stilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.

Makrostilladsering kommer i dette forløb til udtryk i forløbets struktur, der tager udgangspunkt i den didaktiske model Teaching-Learning Cycle (TLC). Denne model vægter både lærerens eksplicitte undervisning (Teaching) og evaluering af elevernes tilegnelse af stoffet (Learning). Princippet i modellen er, at elevernes læring forløber som en cyklisk proces, hvor viden udvikles gennem gentagelse og gradvis udbygning af tidligere lært stof.

I TLC er der fire faser, som forløbet her er struktureret efter:

  • En fælles oplevelse som afsæt for at aktivere/etablere elevernes viden om emnet.
  • Læreren som rollemodel, der dekonstruerer den teksttype, der skal arbejdes med.
  • Lærer og elever konstruerer i fællesskab.
  • Selvstændig konstruktion

Eleverne mikrostilladseres på flere måder i dette forløb. Det sker i  klasserumsdialogen, hvor læreren bruger dialogens muligheder for gennem spørgsmål om præciserende input at udvide elevernes sprog. I vejledningen kan læses konkrete eksempler på, hvordan dette kom til udtryk under afåprøvningen af forløbet. Der lægges op til, at du som lærer modellerer opgaveløsninger for klassen, inden eleverne skal lave en øvelse. Dermed bliver du som lærer både en faglig og sproglig rollemodel. I vejledningen kan du læse mere om læreren som rollemodel.

Gentagelse og variation i opgavetyperne er et vigtigt princip. Derfor er sprogbrugssituationerne struktureret, så eleverne først lytter og taler om ord og sætninger i relation til billeder, for at de derefter kan bruge deres ordforråd til at skrive og læse beskrivende tekster. I forløbet bruger eleverne de nye ord flere gange og i forskellige kontekster, således at de opnår dybdekendskab til ordenes betydning og funktion i teksterne.

 

Tilrettelæggelse

I lektionsplanen og vejledningen, der findes nederst på siden, findes beskrivelser af de konkrete aktiviteter. Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Det er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for danskfaget i 3.-4. klasse kan gribes an og gennemføres. Forløbet illustrerer de grundlæggende principper for sprogbaseret undervisning i praksis.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
  • Hvordan skal makkerparrene sammensættes med udgangspunkt i elevernes sproglige niveau?
  • Hvilke krav skal stilles til præsentationen af en tekst for klassen?
  • Hvilken rolle vil du undervejs i gruppearbejdet indtage i forhold til at observere, differentiere og stilladsere?

I evalueringen lægges op til en skematisk grennemgang og evaluering af elevernes beskrivende tekster. Forfatteren har beskrevet en grundig evaluering med udgangspunkt i læringsmål. Ønsker du at benytte denne tilgang, kan det overvejes, hvordan læringsmålene igennem forløbet skal præsenteres for eleverne.

Forløbet tager udgangspunkt i et foto, der findes i vedledningen. Der lægges desuden op til at arbejde med billeder af Stian Hole, hvilket kræver at du har adgang til digtsamlingen "Nattevagt". af Synne Lea og Stian Hole, Høst og Søn, 2014. Forløbet kan også bygges op omkring andre billeder.

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i tre faser:

1. At opleve og beskrive billeder
Udgangspunktet i denne fase er et fælles billede, der kan tømmes for ord, hvorefter læreren som rollemodel kan vise, hvordan et billede kan beskrives med brug af ord, klassen har fundet i fællesskab. Herefter kan eleverne arbejde med semantiske ordkort, der beskrives nærmere i vejledningen.

2. Fra ord til sætninger til beskrivelse
Der kan i denne fase arbejdes med fokus på opbygning af beskrivende sætninger, der kan lede til en samtale om fortolkningen af billedet med udgangspunkt i beskrivelsen. 

3. Fra ord til sætninger til beskrivende tekst 
I denne fase kan der arbejdes med udgangpsunkt i mundtlige beskrivelser, hvorefter eleverne i en kollaborativ skriveøvelse kan skrive beskrivelser og fortolkninger ned i en skema, der til sidst vil fremstå som en beskrivende tekst. Eleverne kan sammenligne deres tekster i grupper og vælge en tekst, der skal fremlægges for klassen. 

Inspiration
Du kan downloade arbejdsark, vejledning og lektionsplan med beskrivelser og idéer nederst på siden. 

 

Evaluering

Det kan løbende observeres, hvor meget eleverne deltager, og hvordan deres mestring af fagsproget og det faglige stof udvikler sig. I dialogen med eleverne er der mulighed for at iagttage deres sprog, når de deltager i klassesamtaler, makkerarbejde og fremlæggelser. Disse observationer kan bruges til at give feedback til eleverne om deres fremskridt og til at planlægge stilladseringen for de enkelte elever i de næste aktiviteter. 

Det er langt fra sikkert, at hver eneste elev kan nå at få feedback undervejs i gruppe- og makkerarbejde, men alle elever i hver gruppe bør høre den feedback, læreren giver til de enkelte elever.

Det kan være en idé at præsentere elevene for andre elevers produkter og bruge dem til at vise, hvordan eksemplarisk tekst ser ud, ligesom det kan vises, hvordan en tekst med god plads til forbedring ser ud. I vejledningen findes under evaluering tre forskellige elevtekster, som kan bruges til dette formål. Ortografien er ændret til korrekt dansk, for at dette ikke skal påvirke vurderingen, og der er kun understreget deltagere, der er udvidet med beskrivende ord. Der er desuden udarbejdet et konkret skema til evaluering af elevernes tekster med udgangspunkt i læringsmål. Du kan læse mere om dette til sidst i vejledningen.

Eleverne kan i en klassesamtale undervejs i forløbet eller efter forløbet få mulighed for at give udtryk for, hvad der fangede dem mest, og hvad de derfor lærte mest af, hvad de gerne ville lære mere om, eller hvordan de tror, at forløbet kunne organiseres, så de ville lære mere. Det kan fx gøres som parvise elevsamtaler, der efterfølges af en plenumsamtale. 

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan giver de forskellige sprogbrugssituationer eleverne mulighed for at bruge sproget meningsfuldt omkring faget?
  • Var alle elever stilladserede til at kunne løse opgaven på et tilstrækkeligt højt niveau?
  • Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med en stor andel af tosprogede elever.

Siden er opdateret 01. juli 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.