Lærervejledning til forløbet Billedbeskrivelse

Om forløbet

Forløbet tog i afprøvningen afsæt i en fælles oplevelse med Per Gottliebs foto af flyvende svaner. Formålet med introen er at aktivere elevernes forforståelse om billeder, at koble til eventuelle tidligere forløb og at etablere et fælles udgangspunkt for forløbet. Gottliebs billedet er desværre ikke længere tilgængeligt - find i stedet et andet billede af flyvende svaner til den indledende aktivitet.

I danskfaget arbejdes med et udvidet tekstbegreb. Fagets tekster omfatter både mono- og multimodale tekster, det vil sige tekster, der er produceret i skrift, tale, billede og lyd. Arbejdet med andres tekster og bevidsthed om genrefamilier og tekststrukturer kan bidrage til at styrke elevernes egen produktion eller deres måde at forholde sig til tekster på. Forløbet har fokus på at analysere og producere beskrivende tekster.

De konkrete fagord, eleverne lærer i forbindelse med dette forløb, er ord som præsentation, i forgrunden, i mellemgrunden og i baggrunden. Herudover er der særligt fokus på, at eleverne udvikler et mere detaljeret og nuanceret hverdagssprog ved blandt andet at bruge beskrivende ord og stedsangivelser i stedet for kun at svare med eller skrive enkeltord.

Fase 1: Lektion 1-2

Introduktion

Forløbet kan indledes med at fortælle, at beskrivelser er en måde at tale og skrive på, som findes i mange tekster. Sådanne tekster kaldes beskrivende tekster. Eleverne skal i forløbet lære at beskrive et billede så godt, at folk, der ikke ser billedet, kan danne sig et indre billede af, hvordan det ser ud. Derfor skal man kende ord for det, man ser, og man skal kunne beskrive billedet detaljeret. Forløbet har fokus på at beskrive et billede både mundligt og skriftligt og fortælle, hvilke tanker billedet sætter i gang.

Eksempel fra afprøvningen af forløbet

Indledning til denne fase og mikrostilladsering i forhold til genren ud fra billedet af Per Gottlieb:

Lærer: Først skal vi i fællesskab finde ud af, hvad vi ved om billeder. Hvad er det for en type billede? Hvad har I af bud?

Elev: Nogle fugle.

Lærer: Ja, det er det, der er på billedet, men hvilken type billede er det? Tror du, det er malet eller … Hvad er det for en type billede?

Elev: Nej, det er et rigtigt billede?

Lærer: Det er et rigtigt billede, og hvad mener du, når du siger et rigtigt billede? Kunne det for eksempel være taget med din mobiltelefon?

Elev: Ja, med et kamera.

Lærer: Ja, billedet er taget med et kamera. Det er et fotografi. Vi kalder denne type billede for et fotografi eller et foto.

Lærer fortsætter: Nu har vi fundet ud af, at typen er et foto/fotografi, og nu skal vi se, hvad billedet forestiller, hvad der er på billedet. Vi skal tømme billedet for ord og udtryk. Vi kan kalde alle de ting/elementer, vi ser på billedet for deltagere. Der var en af jer, der sagde fugle. Fugle er en deltager på fotoet. Hvilke andre deltagere kan I finde? I får lige tre minutter til to og to at finde så mange ord for deltagere som muligt. Skriv dem ned på jeres papir.

Derefter siger eleverne på skift et ord, og læreren skriver ordene for deltagerne oven på billedet, så der dannes en slags visuel ordbog på tavlen. Også i denne proces er det vigtigt at stilladsere elevernes ordkendskab, fx sådan:

Elev: Der er også en vej, fordi der er et hegn.

Lærer: Kan du huske, hvad sådan et hegn hedder?

Elev: Så man ikke kører galt. Lærer: Ja, det rigtigt, derfor hedder det et autoværn. Auto er et andet ord for bil, og værn betyder, at det er noget, der værner imod/beskytter, så man ikke kører galt. Autoværnet værner/ beskytter biler fra at køre i vandet.

Herefter forklares, at det, de nu har gjort, er at tømme et billede for ord og udtryk om deltagerne.

Beskrivelse og dekonstruktion af et billede

Næste punkt på programmet er at lytte til lærerens beskrivelse af billedet.

Eksempel fra afprøvning af forløbet

Læreren beder eleverne lytte efter, hvad hun gør, når hun beskriver billedet, da de senere selv skal kunne beskrive et billede på samme måde. Lærerens beskrivelse står som tekst på smartboardet:

Billedbeskrivelse

Her ses et foto af et dansk vinterlandksab.

I forgrunden er vandet frosset til is, og strandbredden er dækket af et tyndt lag sne. Enkelte græstotter stikker op af sneen. Over vandet flyver 11 hvide svaner. Deres vingefang er meget stort. De har strakte halse og ben. De flyve ri to højder og lyser smukt op på den blå himmel.

I mellemgrunden ligger en vej, der er afspærret af et autoværn og et tæt krat. En stor elmast tårner sig op midt i krattet.

I baggrunden ligger marker dækket af sne. I horisonten kan man ane et hus, og bag det ligger en skov.

Læreren peger, når begreberne i forgrunden, i mellemgrunden, i baggrunden forekommer.

Der fokuseres på, at de ord (deltagere), eleverne fandt, da de tømte billedet for ord, nu optræder i sætninger i teksten. Der er også fokus på, hvad en sætning er, og hvordan man adskiller sætninger ved hjælp af tegn, her punktum. Dernæst fokuseres på de ord, der beskriver deltagerne. Herefter fortælles, at en beskrivelse har til hensigt at fortælle, hvordan noget ser ud eller er. Der sker ikke en hel masse. Man kan sige, at teksten står stille.

Fælles indsamling af ord til beskrivelse af et billede

Nu kan der sættes fokus på det første af de billeder, eleverne skal beskrive (billedet over de to sidste sider i Nattevagt). Billedet er valgt, fordi det er muligt at overføre meget fra lærerens intro til brug ved beskrivelsen af dette billede. Det kan fortælles, at Stian Holes billeder fungerer som illustrationer til digtsamlingen, Nattevagt, og at billederne består af forskellige modaliteter: collager af fotos, tegninger, malerier.

Der kan i starten spørges ind til, hvilken type billede det er, og man kan forsat tale om forskellen på et foto og en illustration/kunstbillede. Begrebet genrer kan introduceres, og der kan kobles til genrer i skrevne tekster.

Herefter kan eleverne tømme billedet for ord og udtryk – deltagere. Eleverne kan opfordres til at sige, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de to billeder. Introduktionen til de semantiske ordkort tager afsæt i stolen på billedet i Nattevagt.

Læreren som rollemodel – semantiske ordkort

Det kan ved hjælp af en stol vises, hvilke ord der kan bruges til at beskrive stolen. Dele af det semantiske ordkort kan udfyldes på tavlen med de anvendte ord, eleverne kan inddrages, og i fællesskab kan der findes flere ord. Bagefter kan eleverne skrive ordene i deres egne ordkort og fylde flere ord på gennem dialog med en makker:

Semantisk ordkort for ordet stol kan indeholde

En stol består af: ben - ryg - sæde - armlæn

Hvordan kan stolen se ud?

Eksempel fra afprøvning af forløbet

Beskrivelse af en stol med nogle af de ord, som klassen har fundet i fællesskab. Det er også et eksempel på, hvordan læreren stilladserer elevernes ordkendskab med hensyn til betydning, udtale og stavemåde:

Lærer: Nu vil jeg beskrive min stol: Jeg har en kontorstol. Den har hjul. Den er lavet af plastik og stål. Ryglænet er ovalt, og sædet er firkantet. Sædet er betrukket med blødt, gyldent stof. Den er rar at sidde på. Den har en rigtig god funktion. Jeg kan køre rundt på den. Nu skal I skrive de ord ned, der står her på tavlen, og finde flere ord om stol.

Elev: Der er også en slap-af-stol.

Lærer: Ja, en lænestol.

Elev: En stol med hjul på.

Lærer: Ja, vi kan kalde sådan en stol for en kontorstol, eller måske er det en kørestol?

Elev: Er der ikke også sådan en stol, man kan lægge sine fødder op på? Et stoleskam … eller sådan noget.

Lærer: Jo da, man kalder det en fodskammel. Det er jo rigtigt, en skammel er jo også en stol.

Elev: Nåh ja, …

Lærer: Ja, en skammel har jo også en særlig funktion. Man kan lægge sine fødder på den.

Elev: Er det ikke sk …

Lærer: Jo, det er skammel. På samme måde arbejdes der med fugle. I fællesskab findes ord til alle kategorier på ordkortet, hvorefter eleverne arbejder videre i makkerpar, og til sidst samles der op på deres forslag i fællesskab. Eleverne arbejder efter samme koncept med ordene hus og træ, men før den fælles opsamling fremlægger de deres forslag for et andet makkerpar og skriver flere ord på eller justerer deres egne forslag.

Fase 2: Lektion 3-4

Fra ord til sætning

I aktiviteten er der fokus på at anvende de fundne ord til at formulere beskrivende sætninger med beskrivende ord, stedsangivelser og processer skrevet i nutid forstået som det almene og generelle. Det er denne betydning, der er aktuel her.

Eksempel fra afprøvning af forløbet

Lærer: Når man beskriver, siger man ikke bare enkeltord, man formulerer sig i sætninger. Hvad ser I på billedet?

Elev: Fugle.

Lærer: Ja, der er fugle på billedet. Ved I, hvad det er for fugle?

Elev: Svaner.

Lærer: Ja, på billedet er der 11 svaner. Hvad laver svanerne?

Elev: Flyver.

Lærer: Ja, så man kunne sige: Der er 11 svaner, der flyver. Kan I sige, hvordan svanerne ser ud?

Elev: Store.

Elev: Hvide.

Lærer: Er der en af jer, der kan lave sætninger, hvor I bruger alt det, vi nu ved om svanerne?

Elev: På billedet er der 11 store, hvide svaner. Svanerne flyver.

Læreren som rollemodel – beskrivende sætninger

Elevernes sætninger kan skrives på tavlen. Stedangivelsen, deltageren med de beskrivende ord og processerne i nutid kan udpeges. For hver gang relateres der til kriterier for billedbeskrivelser.

Der kan også fokuseres på stort begyndelsesbogstav og punktum. Punktum afgrænser den ene sætning fra den anden, og det er derfor vigtigt, at eleverne får sat punktummer, så de ikke bare får lavet en kæde af opremsede ord med og imellem, som mange kan være tilbøjelige til.

Der kan formuleres et par sætninger mere i fællesskab efter samme model som beskrevet ovenfor. Lad eventuelt også eleverne vurdere, hvilke sætninger, der bedst beskriver noget. Hvilken forskel er der for eksempel på nedenstående to sætninger:

• Der er et hus.
• I udkanten af en mørk skov ligger der et lille, hvidt hus på en bakke. Huset har rødt tegltag og to vinduer med sprosser. Der kommer en svag røg op af skorstenen. Husets hvide farve lyser op i billedet og står i modsætning/kontrast til den mørke skov i baggrunden.

Herefter kan eleverne arbejde sammen i makkerpar og skrive deres forskellige forslag til sætninger på papirstrimler – en sætning på hver strimmel. Papirstrimlerne har den fordel, at eleverne bagefter kan flytte rundt på sætningerne og gruppere dem i forhold til kompositionen, og de må bruge sproget til at argumentere for, hvorfor en sætning skal stå et bestemt sted.

Fra sætning til beskrivende tekst - komposition

Fokus kan nu igen rettes på modelteksten, og begreberne præsentation, forgrunden, mellemgrunden, baggrunden på fotoet kan præsenteres. Det kan udpeges, hvordan begreberne er brugt i kompositionen. I den forbindelse kan bruges ord som foran, i midten og bagved.

Eleverne kan få begreberne som ordkort og herefter gruppere deres sætninger i forhold til kompositionen. Herefter kan sætningerne justeres, så de bliver til en billedbeskrivelse.

Fortolkning af billede

Nogle gange er det ikke nok at skrive. Man kan også forholde sig til det, man ser på billedet, når man skriver en billedbeskrivelse. Der kan derfor i fælleskab tales om, hvad billedet fortæller, hvilke tanker det sætter i gang hos eleverne, og om det er et realistisk billede.:

• Hvorfor står der mon en stol midt i det hele?
• Hvem mon har siddet på den?
• Ligger der noget symbolsk i stolen?
• Betyder den noget?

I afprøvningen bød eleverne ind med stolens betydning som udtryk for ensomhed og forladthed.

Fase 3: Lektion 5-8

Beskriv et billede for en blind

Som intro til denne øvelse kan der igen vendes tilbage til modelteksten, og karakteristika ved den beskrivende tekst kan repeteres.

Eleverne kan nu bruge de ord og udtryk, de har lært, ved at beskrive et billede for en ”blind”. Det er en slags tegnediktat, hvor den ene elev beskriver et billede for den anden, som ikke kan se billedet, men som skal tegne det efter anvisningerne. Øvelsen kan give opmærksomhed på de ord, de har lært, og på at beskrive så detaljeret som muligt, så andre kan danne en indre mental model og vise den i en tegning.

At danne indre mentale modeller er en læring, der kan bruges i mange andre sammenhænge, for eksempel når man læser og skriver historier eller skal fortælle om en oplevelse. Øvelsen har også fokus på at kunne forstå og bruge stedsangivelser. Det kan være en idé, at eleverne før øvelsen i makkerpar læser og repeterer betydningen af ordene på de semantiske ordkort for hus, fugl, træ og stol.

Læreren som rollemodel – beskriv et billede for en blind (Billede side 69 i Nattevagt)

Øvelsen kan først laves i fællesskab ud fra nedenstående billede med læreren som rollemodel, der viser, hvordan øvelsen foregår.

Alle elever skal tegne efter lærerens anvisninger på et stykke A4-papir, der vender på højkant. Papiret er lig med billedets form. Eleverne opfordres derfor til at bruge hele papiret/tegne stort, for der skal også tegnes detaljer. Det er en fordel først at præsentere billedet, så eleverne er sporet ind på, hvad de skal tegne.

Øvelsen handler om at beskrive detaljeret, og at den ”blinde”/tegneren hele tiden prøver at se en mental model af billedet for sit indre. Der skal kun beskrives lidt af gangen, og eleverne skal ikke begynde at tegne, før de har hørt hele beskrivelsen, og der kommer en pause.

Eksempler fra afprøvning af forløbet

Lærerens beskrivelse som den blev læst op ses herunder. Der blev læst fra / til / i nedenstående tekst.

I forgrunden og nederst i billedet er der nogle lave, tætte buske. De fylder ca. 1/4 del af billedets højde. / I venstre hjørne og foran den ene busk er der en bregne. Det er en plante, hvor stænglen og bladene er tydelige./ Bag buskene er der nogle grantræer. De står op ad en bakke fra midten af billedet og ud mod højre./

I mellemgrunden og helt ude til venstre er der et hus. Huset er vendt på hovedet. Taget vender altså nedad./ Man kan se gavlen og forsiden på huset./ Der er tagsten på taget/, og der er en skorsten midt på taget./ I gavlen er der to store vinduer./ På vinduerne er der sprosser, som danner et kryds./ Over de to store vinduer er der et lille vindue./ På forsiden er der en dør. Den er placeret til højre på forsiden./ Ved siden af døren er der to vinduer./ Vinduet yderst til venstre er delt af en sprosse midt igennem./ Det andet vindue har en sprosse for oven. 7 /

Mellem huset og buskene er der fire brune spisebordsstole, der falder ned fra huset. En stol vender skråt nedad/, to stole står skråt opad mod højre hjørne/, og den fjerde stol står næsten ret op. / Midt i billedet og ud mod højre hjørne flyver fem svaner. De har bredt deres vinger ud og har strakte halse og ben./ Svanerne flyver med huset. Der er snore mellem svanerne og huset./

I baggrunden er der to skyer til venstre for svanerne./ Over svanerne er der tre små skyer./

Kollaborativ skriveøvelse (Billede side 46 i Nattevagt).

Eleverne kan foruden at beskrive billederne også tale og skrive om, hvordan de oplever billederne, og hvad de tænker om dem. Den kollaborative skriveøvelse støtter denne proces. Øvelsen lægger op til at skelne mellem at beskrive og at fortolke, samtidig med at eleverne kan forholde sig til hinandens tekster ved at stille opklarende spørgsmål.

Læreren som rollemodel – tanker om billede

Læreren kan som rollemodel demonstrere sine tanker om billedet ud fra sætningsindledere som: 

• Jeg lægger mærke til, at … 
• Jeg kan godt lide …, fordi … 
• Jeg kan ikke lide …, fordi … 
• Det undrer mig, at … 
• Jeg tænker …

Læreren kan også stille sig selv spørgsmål, for eksempel: 

• Hvorfor er huset vendt på hovedet? 
• Hvor er svanerne mon på vej hen? 
• Hvordan er stemningen i billedet?

Læreren kan selv svare og også inddrage elevernes bud på tanker om billedet.

Eleverne ser og beskriver

Eleverne kan nu starte med at beskrive billedet på side 46. De skal have et skema med fire kolonner. Når kolonnerne er udfyldt, har de lavet en beskrivende tekst. Indhold i de fire kolonner:

1. Se på og beskriv billedet: Her skal eleverne konkret beskrive, hvad de ser på billedet og bruge ord som forgrund, mellemgrund og baggrund.

2. Min oplevelse af billedet: Her skal eleverne med brug af sætningsindlederne fortælle, hvad de synes om billedet. Denne form er anvendt for at undgå, at eleverne bare skriver enkeltord som flot, grimt, kedeligt. Sætningsindledere kan være:  Jeg lægger mærke til, at …  Jeg kan godt lide …, fordi …  Jeg kan ikke lide …, fordi …  Det undrer mig, at …

3. Skriftlige spørgsmål til din makker: Efter at have skrevet i de to første kolonner, skal eleverne bytte papir med deres makker, læse hvad makkeren har skrevet i de to første kolonner, og derefter stille spørgsmål til makkerens tekst i den tredje kolonne.

4. Svar på din makkerens spørgsmål: Eleverne bytter igen papir og sidder nu med deres eget. Her svarer eleven på spørgsmålene:  Jeg tænker, at …  Jeg synes, at …

Når denne del af øvelsen er færdig, kan eleverne gå sammen i grupper. Eleverne kan så på skift læse deres kolonner op for hinanden, drøfte forskelle og ligheder og vælge en af teksterne til fremlæggelse i klassen. De skal kunne argumentere for, hvorfor denne tekst er særlig god.

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Vejledningen er en del af forløbet Billedbeskrivelse.