Billedbeskrivelse - Dansk - GRUNDSKOLE

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse.

Anslået tidsforbrug: Ca. 8 lektioner.

Forløbet lægger op til at arbejde med det generelle ordforråd med udgangspunkt i billedbeskrivelser. Desuden er der fokus på at kunne formulere sig mundtligt og skriftligt i den beskrivende teksttype samt elevernes kommunikation med andre med særligt henblik på deres tanker om æstetiske billeder.

Forudsætninger, form og indhold

Konkrete forudsætninger for billedbeskrivelser er ikke nødvendige, da forløbet kan opfattes som introduktion til at skrive i en bestemt genre, der ikke tager afsæt i elevernes egne oplevelser.

I forløbet lægges særlig vægt på stilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.

Makrostilladsering kommer i dette forløb til udtryk i forløbets struktur, der tager udgangspunkt i den didaktiske model Teaching-Learning Cycle (TLC). Denne model vægter både lærerens eksplicitte undervisning (Teaching) og evaluering af elevernes tilegnelse af stoffet (Learning). Princippet i modellen er, at elevernes læring forløber som en cyklisk proces, hvor viden udvikles gennem gentagelse og gradvis udbygning af tidligere lært stof.

I TLC er der fire faser, som forløbet her er struktureret efter:

En fælles oplevelse som afsæt for at aktivere/etablere elevernes viden om emnet.
Læreren som rollemodel, der dekonstruerer den teksttype, der skal arbejdes med.
Lærer og elever konstruerer i fællesskab.
Selvstændig konstruktion

Eleverne mikrostilladseres på flere måder i dette forløb. Det sker i klasserumsdialogen, hvor læreren bruger dialogens muligheder for gennem spørgsmål om præciserende input at udvide elevernes sprog. I vejledningen kan læses konkrete eksempler på, hvordan dette kom til udtryk under afåprøvningen af forløbet. Der lægges op til, at du som lærer modellerer opgaveløsninger for klassen, inden eleverne skal lave en øvelse. Dermed bliver du som lærer både en faglig og sproglig rollemodel. I vejledningen kan du læse mere om læreren som rollemodel.

Gentagelse og variation i opgavetyperne er et vigtigt princip. Derfor er sprogbrugssituationerne struktureret, så eleverne først lytter og taler om ord og sætninger i relation til billeder, for at de derefter kan bruge deres ordforråd til at skrive og læse beskrivende tekster. I forløbet bruger eleverne de nye ord flere gange og i forskellige kontekster, således at de opnår dybdekendskab til ordenes betydning og funktion i teksterne.

Tilrettelæggelse

I forslag til lektionsplan, der findes nederst på siden, og i lærervejledningen findes beskrivelser af de konkrete aktiviteter. Forløbet har tre faser. Hver fase kan indledes med en introduktion, der præsenterer lektionens indhold, en bearbejdningsfase hvor eleverne kan arbejde aktivt med indholdet, og en opsamling med fokus på at genkalde sig lektionernes indhold.

Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Det er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for danskfaget i 3.-4. klasse kan gribes an og gennemføres. Forløbet illustrerer de grundlæggende principper for sprogbaseret undervisning i praksis.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
Hvordan skal makkerparrene sammensættes med udgangspunkt i elevernes sproglige niveau?
Hvilke krav skal stilles til præsentationen af en tekst for klassen?
Hvilken rolle vil du undervejs i gruppearbejdet indtage i forhold til at observere, differentiere og stilladsere?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her.

I evalueringen lægges op til en skematisk grennemgang og evaluering af elevernes beskrivende tekster. Forfatteren har beskrevet en grundig evaluering med udgangspunkt i læringsmål. Ønsker du at benytte denne tilgang, kan det overvejes, hvordan læringsmålene igennem forløbet skal præsenteres for eleverne.

I forløbet indgår fem illustrationer af den norske forfatter og illustrator Stian Hole. Illustrationerne er fra digtsamlingen Nattevagt af Synne Lea og Stian Hole, Høst & Søn, 2014. Det drejer sig om illustrationerne på bogens sidste to sider og side 69, 81, 48 og 46. Billederne præsenteres i forløbet i den nævnte rækkefølge.

De fem illustrationer er valgt, fordi de samme elementer indgår i alle billeder: stol, fugle, træer og huse. Herved får eleverne mulighed for at lytte til, anvende og genanvende de nye ord i forskellige sammenhænge. Fotoet understreger forskellen på billeder af virkeligheden og kunstbilleder og indeholder desuden mange af de samme elementer, som kan ses i Stian Holes billeder.

Forløbet kan også bygges op omkring andre billeder.

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i tre faser:

1. At opleve og beskrive billeder
Udgangspunktet i denne fase er et fælles billede, der kan tømmes for ord, hvorefter læreren som rollemodel kan vise, hvordan et billede kan beskrives med brug af ord, klassen har fundet i fællesskab. Herefter kan eleverne arbejde med semantiske ordkort, der beskrives nærmere i vejledningen.

2. Fra ord til sætninger til beskrivelse
Der kan i denne fase arbejdes med fokus på opbygning af beskrivende sætninger, der kan lede til en samtale om fortolkningen af billedet med udgangspunkt i beskrivelsen.

3. Fra ord til sætninger til beskrivende tekst
I denne fase kan der arbejdes med udgangpsunkt i mundtlige beskrivelser, hvorefter eleverne i en kollaborativ skriveøvelse kan skrive beskrivelser og fortolkninger ned i en skema, der til sidst vil fremstå som en beskrivende tekst. Eleverne kan sammenligne deres tekster i grupper og vælge en tekst, der skal fremlægges for klassen.

Inspiration
Find et forslag til en konkret lektionsplan til forløbet nederst på siden.

Evaluering

Det kan løbende observeres, hvor meget eleverne deltager, og hvordan deres mestring af fagsproget og det faglige stof udvikler sig. I dialogen med eleverne er der mulighed for at iagttage deres sprog, når de deltager i klassesamtaler, makkerarbejde og fremlæggelser. Disse observationer kan bruges til at give feedback til eleverne om deres fremskridt og til at planlægge stilladseringen for de enkelte elever i de næste aktiviteter.

Det er langt fra sikkert, at hver eneste elev kan nå at få feedback undervejs i gruppe- og makkerarbejde, men alle elever i hver gruppe bør høre den feedback, læreren giver til de enkelte elever.

Det kan være en idé at præsentere elevene for andre elevers produkter og bruge dem til at vise, hvordan eksemplarisk tekst ser ud, ligesom det kan vises, hvordan en tekst med god plads til forbedring ser ud.

Eleverne kan i en klassesamtale undervejs i forløbet eller efter forløbet få mulighed for at give udtryk for, hvad der fangede dem mest, og hvad de derfor lærte mest af, hvad de gerne ville lære mere om, eller hvordan de tror, at forløbet kunne organiseres, så de ville lære mere. Det kan gøres som parvise elevsamtaler, der efterfølges af en plenumsamtale.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

Hvordan giver de forskellige sprogbrugssituationer eleverne mulighed for at bruge sproget meningsfuldt omkring faget?
Var alle elever stilladserede til at kunne løse opgaven på et tilstrækkeligt højt niveau?
Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk

Forslag til lektionsplan

Forløbet er bygget op i tre faser, der kan gennemføres på 8 lektioner. Hver fase indholder ideer til arbejdet med indledning, bearbejdning og opsamling.

Indledning

Forløbet kan introduceres ved, at læreren forklarer kriterier for billedbeskrivelser samt præsenterer programmet for lektion 1 og 2.

For at introducere en billedsamtale kan der i klassen tales om et billede, hvilket kan give en fælles oplevelse som intro til forløbet (se forslag til billede og introduktion i lærervejledningen).

Herefter kan der arbejdes med aktiviteten: At tømme billedet for ord, hvor eleverne i par på tid kan finde så mange deltagere i billedet som muligt (se detaljeret beskrivelse i vejledningen).

Læreren kan til sidst beskrive og dekonstruere billedet mundtligt foran klassen. Denne beskrivelse kan fungere som modeltekst for senere aktiviteter.

Bearbejdning

Læreren kan nu introducere til en fælles indsamling af ord til beskrivelse af det første Stian Hole-billede (se forslag til billeder vejledningen). Arbejdet med semantiske ordkort kan introduceres og modelleres med eksemplerne ”stol” og ”fugle”.

Herefter kan eleverne i par arbejder med semantiske ordkort med ”hus” og ”træ” (se nærmere beskrivelse af arbejdet med semantiske ordkort i vejledningen). Fortæl eventuelt eleverne, at det semantiske ordkort er tænkt som et lille ”opslagsværk”, de kan bruge, når de skal beskrive de næste billeder. Derfor er det vigtigt for eleverne at finde så mange ord som muligt om deltagerne, så de kan lære at beskrive så detaljeret som muligt.

Opsamling

Der kan opsummeres med spørgsmål som: 

Hvad har vi arbejdet med i dag? 
Hvordan var det? 
Har vi lært noget nyt i dag?

Indledning

Der kan indledes med en klassesamtale om ”at beskrive”. Der kan tages udgangspunkt i de ord, eleverne fandt i sidste lektion, og læreren kan vise, hvordan eleverne kan konstruere sætninger, der beskriver. Det kan også demonstreres, hvordan hele sætninger, der beskriver, er bygget op. Eleverne kan byde ind med formuleringer, hvor de fundne ord indgår i hele, beskrivende sætninger.

Bearbejdning

Eleverne kan nu arbejde i makkerpar og formulere hele, beskrivende sætninger på papirstrimler (se nærmere beskrivelse af aktiviteten i vejledningen). Hvis der samles op på elevernes sætninger, kan klassen komme med forslag til forbedringer og udbygninger af sætninger, og i makkerpar kan egne sætninger justeres med nye begreber.

Herefter kan modelteksten fra lektion 1-2 findes frem, og fagbegreber til billedbeskrivelse kan introduceres, inden klassen kan have en samtale om fortolkningen af billedet med udgangspunkt i beskrivelsen.

Opsamling

Der kan opsummeres med spørgsmål som: 

Hvad har vi arbejdet med i dag? 
Hvordan var det? 
Har vi lært noget nyt i dag?

Indledning

Som opstart kan det gennemgås, hvad eleverne har arbejdet med i forløbet indtil nu. Eleverne kan selv byde ind med tanker om, hvad de har lavet, og hvad de har lært. Der kan også samles op på begreber som forgrund, mellemgrund og baggrund samt stedsangivelser.

Herefter kan følgende opgave præsenteres: Beskriv et billede for en blind (se nærmere beskrivelse af aktiviteten i vejledningen). Læreren kan starte som rollemodel og beskrive et billede for eleverne, som de tegner, uden at de kan se billedet. Så kan tegninger sammenlignes med billedet for at se, om læreren var god til at beskrive, og om eleverne kunne lytte og forstå, hvad der blev fortalt.

Bearbejdning

Forslag til instruktion, inden eleverne skal tegne: 

A4-papiret skal vende på højkant. Papiret er lig med billedets form, så brug hele papiret og tegn stort med plads til detaljer.
Mens billedet beskrives, kan I prøve at se billedet inde i hovedet. Billedet beskrives i små bidder. Tegn ikke, før I har hørt hele beskrivelsen. 
Kig op, når I har tegnet, så kan jeg se, at I er klar til næste bid. Hvis I ikke kan tegne det, jeg siger, venter I bare med at tegne, til I igen kan være med.

Tegningerne kan hænges op og sammenlignes. Herefter kan eleverne prøve at beskrive billeder og tegne for hinanden i makkerpar. Igen kan de hænge tegningerne op og sammenligne med forlægget. Der kan tales om ligheder og forskelle, og hvad der var svært – både for den, der skulle tegne, og den der skulle beskrive.

Her i slutningen af forløbet kan fortolkning af billeder introduceres. Det kan modellere sprogligt, hvordan et billede kan sætte tanker i gang. Det kan gøres ved at konkretisere de tanker, der sættes i gang ved at se på billedet. Der kan stilles åbne spørgsmål til billedet, og eleverne kan byde ind med svar på spørgsmålene.

Eleverne kan nu arbejde parvis med først at beskrive og derefter fortolke billeder i en kollaborativ skriveøvelse. De kan skrive deres beskrivelse og fortolkning i et skema, og efterfølgende kan de arbejde sammen i grupper, hvor de sammenligner deres tekster og vælger en tekst, som til sidst kan fremlægges (se nærmere beskrivelse af den kollaborative skriveøvelse i vejledningen).

Opsamling

Der kan opsummeres med spørgsmål som: 

Hvad har vi arbejdet med i dag? 
Hvordan var det? 
Har vi lært noget nyt i dag?