Synopsis

Skal eleverne aflevere en synopsis i forbindelse med projektopgaven? Her finder du forslag til synopsens indhold og eksempler på synopser skrevet af elever.

Bekendtgørelsen om projektopgaven indeholder ikke krav om, at eleven skal aflevere en synopsis. Det er frit for den enkelte skole, hvordan arbejdet organiseres.

Hvad kan en synopsis?
En synopsis kan give et samlet overblik over det valgte emne. Her kan eleven tydeliggøre, hvordan han/hun har valgt at afgrænse sit emne, og hvilke problemstillinger der er søgt svar på. Synopsen kan desuden give både elev og lærer et overblik over, hvad der skal præsenteres for klassen, og i hvilken rækkefølge det vil ske. Struktur, udformning og krav til en synopsis kan variere.

Forslag til arbejdet med synopsis

Synopsen må fylde max fem sider, og den kan indeholde:

  • Angivelse af overemne og delemne
  • Emnebegrundelse
  • Problemformulering
  • Underliggende problemstillinger
  • Delkonklusioner – ud fra arbejdet med de underliggende problemstillinger
  • Sammenfattende konklusion og perspektivering – ud fra problemformuleringen
  • Disposition for fremlæggelsen
  • Beskrivelse af produktet og hvordan det benyttes i fremlæggelsen
  • Litteraturliste

Herunder findes fire eksempler på synopser. Eksemplerne er lavet af elever på 8. og 9. klassetrin på Gammelgaardsskolen i Åbyhøj. KLassen kan eventuelt gå på opdagelse i eksemplerne og lede efter forskelle, styrker og svagheder i de enkelte synopser.

Siden er opdateret 07. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.