Kildekritisk søgning og læsning på nettet

Forløbet kan med fordel bruges som forberedelse til projektopgaven, da det både giver metodisk viden om kildekritik søgning og læsning på nettet, samt faglig viden fra kulturfagene. Desuden sigter forløbet mod at tydeliggøre, at hjemmesider ofte – bevidst eller ubevidst – påvirker vores opfattelse af verden i en bestemt retning. Undervejs i forløbet lægges der op til at analysere digitale tekster og anvende kildekritik. Der kan arbejdes med flere positioner inden for det tværgående tema "it og medier", idet eleverne undervejs kan indtage rollen som kritisk undersøger og analyserende modtager.

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet kan der med afsæt i "Tørklædedebatten" arbejdes med at analysere og vurdere hjemmesiders afsenderforhold og visuelle udtryk.

Eleverne vil i forløbet få grundlæggende viden om integration, kulturer og religiøse symboler. Forløbet sætter fokus på vigtigheden af kritisk at vurdere de mange tekster, vi hele tiden læser på nettet. Forløbet kan bruges til at skærpe elevernes bevidsthed omkring kilder på nettet. Det kan også bruges som optakt til et mere selvstændigt projektarbejde.

Forløbet tager udgangspunkt i "tørklædedebatten" og ord som ligestilling, danskhed, religiøse og kulturelle forklaringer og i følgende databaser: islaminfo, Google og YouTube.

Forløbet er både lærerstyret og lægger op til elev- og gruppeaktiviteter. Første del af forløbet lægger op til at arbejde med den religiøse og kulturelle forklaring af tørklædet. Der er også fokus på at tydeliggøre vigtigheden af en kildekritisk tilgang, når der søges information på nettet. Anden del præsenterer arbejdsopgaver, der kan træne eleverne i kildekritik.

Tilrettelæggelse

Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Hvis nogle elever har brug for at blive udfordret på et højere niveau, kan de få til opgave at afkode, hvem bagmændene på leksikon.org er.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal "Tørklædedebatten" introduceres?
• Hvordan sikres det, at diskussioner holdes på et sagligt og fagligt grundlag?
• Hvordan skal fragtmentlæsningen introduceres og modelleres?
• Hvordan skal tiden fordeles mellem forløbets fire faser?
• Hvordan sikres det, at eleverne undervejs i søgningen udvælger hensigtsmæssige kilder?

Forløbets opbygning

Forløbet består af fire faser.

1. Introduktion med quiz og byt

Gennem en quiz og byt-øvelse kan du spore eleverne ind på emnet: Religiøs anvendelse af tørklædet. Du kan introducere forskellige holdninger og forståelser af anvendelsen af religiøse symboler. Det kan bidrage til en begyndende refleksion over egne og andres synspunkter og forståelser.

Første fase kan afsluttes med en gennemgang af forskellen mellem ord som tørklæde, slør og burka, samt en drøftelse af forskellige mediers formidling af emnet.

2. Fragtmentlæsning

I denne fase kan der arbejdes med udgangspunkt i et spørgsmål som: Hvilke begrundelser er der for, at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde?

Klassen kan i fællesskab google ordet ”tørklæde”, og det kan modelleres, hvordan eleverne ved hjælp af fragmentlæsning kan læse sig frem til, hvad hjemmesidernes formål er, og hvem der står bag. Herefter kan eleverne i grupper udvælge et par af de sider, der dukker op, når de søger på nettet. De kan forsøge at kategorisere siderne samt udvælge relevante sider til besvarelse af det overordnede spørgsmål.

3. Kritisk it-læsning

Erfaringerne med fragmentlæsningen kan gennemgås ud fra spørgsmål som:

• Hvilke sider var lette/svære at kategorisere?
• Hvilke sider fravalgte I? Hvorfor?
• Hvilke sider kan give den viden, I søger?

Herefter kan eleverne igen i grupper undersøge de udvalgte hjemmesider for at se, om de ramte rigtigt med deres vurdering. I slutningen af denne fase, kan eleverne gå mere i dybden med en udvalgt hjemmeside som for eksempel islaminfo.dk. De kan undersøge siden ud fra kildekritiske spørgsmål om afsender, interesser, formål og troværdighed.

4. Opsamling

Til sidst kan der samles op på arbejdet med islaminfo.dk, og der kan gøres opmærksom på sidens billeder. Hermed kan det gøres klart, hvordan det visuelle udtryk kan have betydning for læserens opfattelse og forståelse af det emne, der beskrives på en hjemmeside. Forløbet kan afsluttes med, at klassen i fællesskab formulerer nogle gode pointer/huskesætninger i forhold til at have en kritisk tilgang til information, der bliver fundet på nettet.

Beskrivelser og idéer

Se mere detaljerede forslag til gennemførelse af forløbet og finde idéer til spørgsmål til quiz og byt-øvelsen i linket nederst på siden.

Evaluering

Igennem forløbet er der mulighed for løbende evaluering af både arbejdsformer, sprogbrug, saglighed og det at have en kritisk tilgang til kilder på nettet. Det kan ske, når der efter hver aktivitet samles op i klassen.

Mens eleverne i grupper undersøger hits og hjemmesider, er det også muligt at observere og samtale med eleverne som en formativ evaluering.

Ønskes en mere summativ opsamling på elevernes udbytte i forhold til emnet kildekritik, kan den afsluttende øvelse med at formulere sætninger laves individuelt i stedet for i fællesskab.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan forløb elevernes dialog, og hvordan var deres sprogbrug? Var dialogen sund og saglig?
• Fik eleverne mulighed for at begrunde deres til- og fravalg af de forskellige hits?
• Hvordan fungerede gruppearbejdet?
• Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring elevernes kildekritiske kompetencer?
• Hvordan kan erfaringerne fra dette arbejde bruges fremadrettet, for eksempel når der arbejdes projektorienteret?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af deltagerne i udviklingsprojektet It-læsning i fagene, som har fået støtte af Kulturstyrelsens udviklingsmidler.