Forløb

Yahya Hassan - digte med svirp i sproget

Udskoling: Forløbet giver ideer til litteraturarbejde med Yahya Hassans digte ud fra modellen: Ind til værket, inden for værket, rundt om værket, ud af værket.

Forløbet er henvendt til 8.-9. klasse.
Anslået tidsforbrug: ca. 8 lektioner.

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet fortolkning og lægger op til, at eleverne skal digte, undersøge forfatterens baggrund, lave en digital citatsamling og producere film, hvor de fremfører egne digte. 

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet præsenterer forfatteren Yahya Hassan og hans lyrik, og eleverne kan arbejde med sproglige billeder, lyriske genrer og forfatterens baggrund. Eleverne kan også skrive egen lyrik og fremføre den. Forløbet giver et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med lyrik ud fra en model i fire faser, hvor eleverne først arbejder sig ind til værket, og derefter arbejdet med selve værket, altså inden for værket. herefter kan de arbejde rundt om værket, inden de til sidst arbejder sig ud af værket.

Forløbet kan gennemføres som en vekselvirkning mellem gruppearbejde og fælles litteratursamtale. Der kan afsluttes med en fremvisning af elevernes produktioner. I forløbet læses digtene BARNDOM og PLASTIKBLOMST.  

Pointer om Hassans lyrik:
Hassans selvbiografiske digte er ikke kun et vredt debatindlæg, de er også ordkunst. Digtene er hudløse og hårdtslående, og sproget er nyskabende og fyldt med sproglige billeder. Hassans digte taler ofte til unge - også dem der ikke normalt er optaget af at læse lyrik.

Hassan skriver konsekvent med versaler og helt uden tegnsætning. Hvert digt er sat op som én lang sammenhængende strofe. Tilsammen giver det digtene en vred og insisterende karakter. De mange opremsninger og gentagelser af ord og vendinger understøtter den insisterende tone og giver sproget rytme.

Hassan bruger sproget efter forgodtbefindende. Eksempelvis spiller han bevidst på det såkaldte ”perkerdansk”. Det sker blandt andet gennem manglende bøjningsendelser og omvendt ordstilling. Også enkelte arabiske ord sniger sig ind i teksterne.

Eksempler på nye ord og billedsprog: flergræderi, pisset er et vandfald, hyperaktive bulldozere, fortørnede kropsdele. Hassan benytter en usædvanlig sammenstilling af ordene, og ligesom i mange af samlingens andre digte kredser han om kropslighed.

 

Tilrettelæggelse

Eleverne skal have adgang til nettet. De får også brug for mobiltelefon, iPad eller kamera til at optage sig selv på film.

Hvis eleverne skal høre Yahya Hassan læse op, kan de for eksempel se denne video, hvor digtet BARNDOM fremføres.

Sæt eventuelt barren lidt højere for de dygtigste elever. Der kan for eksempel stilles krav om, at deres selvskrevne digte skal fungere som et svar til Yahya Hassan og den samfundskritik, han fremfører.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal forløbet og forfatteren Yahya Hassan introduceres?
  • Skal der inddrages flere digte end BARNDOM og PLASTIKBLOMST?
  • Hvordan skal elevernes selvstændige arbejde med teksterne organiseres?
  • Hvordan skal tiden mellem de fire faser fordeles?
  • Skal eleverne optage deres egne digtoplæsinger?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Ind i værket 
Læreren kan efter at have introduceret eleverne for forløbets indhold og opbygning læse digtet BARNDOM med eleverne. 

Eleverne kan arbejde  opgaver til teksten, eksempelvis:

  • Hvordan er digtet opstillet typografisk, for eksempel i forhold til strofer og vers?
  • Hvordan bruger Hassan tegnsætning?
  • Beskriv hvilken virkning typografien og tegnsætningen har på læseren.
  • Find eksempler på nye ord og billedsprog.

Der kan tales om opgaverne i klassen, og eleverne kan ledes i retning af følgende pointer om versaler og tegnsætning, sprogbrug, nye ord og billedsprog.
 

2. Inden for værket
Eleverne kan i denne fase arbejde med opgaver som:

  • Hvad mener Hassan med sætningen: ”HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER”? Måske hænger det sammen med digtets tre afsluttende vers ”I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK, DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK, ET SLAG ET SKRIG ET TAL”?
  • Hvad er digtets tema?
  • Definér digtets genre. Hvilke træk i digtet peger i retning af lyrisk digt, hvilke træk peger i retning af prosadigt?
  • Læs også digtet PLASTIKBLOMST og undersøg genretræk. Adskiller det sig fra BARNDOM i forhold til genretrækkene? 
  • Hvad synesI om teksterne? Hvorfor?

Efter elevernes selvstændige arbejde med teksterne, kan der samles op og tales om opgaverne i klassen. Eleverne kan vises på vej mod følgende pointer:

  • Digtene har forældresvigt, vold og kriminalitet som omdrejningspunkt. De peger for eksempel på, at vold avler vold. Et vigtigt tema er desuden Hassans samfundskritik, af det han kalder ”den nydanske underklasse”, som han synes, har en dobbeltmoralsk tilgang til både islam og det danske velfærdssamfunds ydelser. 
  • Hassans lyrik er prosadigte. De er uden fast mønster, men de har masser af rytme og sproglige billeder. Digtet PLASTIKBLOMST har stærke episke træk, fordi det skildrer et lille handlingsforløb.

 

3. Rundt om værket 
Eleverne kan nu høre Yahya Hassan læse BARNDOM. 

herefter kan læreren tale med eleverne om, hvad der kendetegner oplæsningen, og hvad eleverne oplever, at oplæsningen gør ved digtet?

Læreren kan så sætte eleverne i gang med at undersøge Yahya Hassans baggrund og samfundsdebatten om hans lyrik. Der kan eksempelvis laves en klassens væg på Padlet.com. Hver elev kan så udvælge ét citat, som indsættes på væggen. Eleverne kan få besked på, at de skal være forberedte på at begrunde, hvorfor det netop er disse ord, der er interessante.

Denne fase kan afsluttes med en klassediskussion af digterens kritik af sine forældres generation, den sociale råddenskab og muslimernes dobbeltmoral. Lad for eksempel eleverne formulere spørgsmål til forfatteren - og stil selv provokerende spørgsmål, som får eleverne op af stolene. Kan man eksempelvis bedre tillade sig at kritisere folk med anden etnisk herkomst end dansk, hvis man ikke selv er etnisk dansk? 
 

4. Ud af værket 
I den sidste fase kan eleverne producere efterligninger af Hassans digte. De kan skrive egne digte med titlen BARNDOM, som de kan fremføre. Eleverne kan forsøge at kopiere Hassans insisterende optræden, når han læser op. Eleverne skal optage fremførelserne på film og vise dem for klassen. 

 

Evaluering

At producere en efterligning af digtet BARNDOM kræver, at eleverne har opnået et godt kendskab til Hassans lyrik - både i forhold til indhold, genre, den sproglige stil og rytmen. Gennem fremførelsen af digtet, bliver det synligt for læreren, hvad der er lært. 

Der kan også i fællesskab tales om, hvilke elementer i elevernes egne digte, som fungerede fint, og hvilke elementer det ikke lykkedes dem så godt at efterligne Hassan med.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Lykkedes det for eleverne at kopiere Hassans stil i deres egne digte?
  • I hvilket omfang motiverede forløbet eleverne til at arbejde med lyrik?
  • Hvordan fungerede det at arbejde med de fire faser: Ind i værket, inden for værket, rundt om værket og ud af værket?
  • Kan erfaringer fra dette forløb bruges i planlægning af fremtidig undervisning med fokus på lyrik?
Siden er opdateret 09. juli 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.