Forløb

Syndefaldsmyten

Udskoling: Dette forløb sætter fokus på intertekstuel læsning med udgangspunkt i syndefaldsmyten. Der er fokus på, hvordan tekster taler med hinanden gennem læsning af bibeltekst, maleri og reklame.

 

Forløbet er henvendt til 8.-9. klasse.

Anslået tidsforbrug: ca. 6 lektioner.

Formålet med dette undervisningsforløb er, at eleverne skal kende og forstå fortællingen om syndefaldet. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet fortolkning.

Forløbets omdrejningspunkt er, at eleverne arbejder målrettet med analyse og fortolkning af et antal værker. Værkerne fortolkes ud fra en bestemt analysetilgang, nemlig med afsæt i begrebet intertekstualitet. Forløbet sigter mod at give eleverne en fornemmelse for, hvordan tekster taler med hinanden.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet forudsætter, at eleverne tidligere har stiftet bekendtskab med begrebet intertekstualitet. Undervejs i forløbet kan intertekstualitetsbegrebet som tilgang til litteraturen genopfriskes, og herefter arbejder eleverne selvstændigt med at anvende syndefaldsmyten i fortolkningen.

Eleverne kan i forløbet læse myten og sætte fokus på, at mange senere tekster står på skuldrene af fortællingen om Adam og Eva i Paradisets Have. Eleverne kan derefter arbejde med at trække tråde fra syndefaldsmyten til maleriet Adam and Eve af Lucas Cranach og reklamebilleder fra Smirnoff.

Den fælles læsning af syndefaldsmyten udbygger elevernes faglige kompetencer og skaber grundlag for en sammenlignende læsning af syndefaldsmyten, maleriet og reklamebillederne. I forløbets sidste fase er elevernes selvstændige arbejde med at analysere værkerne omdrejningspunktet for undervisningen.

Om syndefaldsmyten
Adam og Eva var de første mennesker. De levede med Gud i Paradis. Men på et tidspunkt blev de fristet af djævelen, i form af slangen, til at spise af den forbudte frugt fra "træet til kundskab om godt og ondt", og dermed brød de Guds regler.

Konsekvensen var, at Adam og Eva opdagede, at de var nøgne. De blev forvist fra Paradis til at leve på Jorden. Og selv om Gud oprindeligt skabte menneskene som udødelige, blev de som straf gjort dødelige. Alle Adam og Evas efterkommere arvede den syndighed, der kom til udtryk, da de gik imod guds bud, nemlig arvesynden.

Eleverne skal forstå, at arvesynden ifølge fortællingen om Adam og Eva havde konsekvenser, som gik i flere retninger - nemlig i forhold til kundskaben, seksualiteten og døden. I fortællingerne i Det Nye Testamente ofrede Jesus sig selv som syndoffer for at frelse menneskene fra arvesynden.

Forløbet kan også bruges i forbindelse med undervisning i reformationen: Modsætningen mellem godt og ondt, gud og djævelen, er et vigtigt tema i syndefaldsmyten - en tankegang som stod stærkt i reformationstiden. Lucas Cranach omtales i øvrigt ofte som "reformationens maler".

 

Tilrettelæggelse 

Begrebet intertekstualitet kan genopfriskes ved hjælp af en film af Anders Schunk

Syndefaldsmyten findes i Det Gamle Testamentes 1. Mosebog, kap. 3. Find teksten online på bibelselskabet.dk/bibelen-online

The Courtauld Gallerys hjemmeside: Lucas Cranachs maleri Adam & Eve

Forslag til tre reklamer for Smirnoff, der kan arbejdes med i forløbet: 1. reklame, 2. reklame, 3. reklame

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal begrebet intertekstualitet introduceres/genopfriskes?
  • Hvordan skal der arbejdes med analysen af Cranachs maleri?
  • Hvilke reklamer skal eleverne arbejde med?
  • Hvordan skal elevernes overvejelser om reklamerne præsenteres/fremlægges?
  • Skal der i forløbet trækkes linjer til reformationen?
  • Skal der samarbejdes med fagene kristendom eller historie?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:
 

1. Intro til syndefaldsmyten
Efter en generel introduktion til forløbet kan læreren læse syndefaldsmyten højt for eleverne.

Der kan derefter tales om fortællingens budskab, eksempelvis med afsæt i disse spørgsmål:

  • Hvilken indsigt får Adam og Eva, da de har spist af det forbudte æble?
  • Hvilke konsekvenser har det, at Adam og Eva får kundskab om godt og ondt?
  • Hvordan straffer Gud?
  • Hvordan er det onde kommet ind i verden?

Læreren kan også tale med eleverne om temaet fristelse. Hvordan og hvornår oplever eleverne eksempelvis selv at blive fristet i dag?

2. Analyse af Adam & Eve, Lucas Cranach
Denne fase kan starte med, at læreren opridser begrebet intertekstualitet for eleverne. Brug eksempelvis Anders Schunks film.

Herefter kan eleverne lave en billedanalyse af Cranachs billede med afsæt i spørgsmål som:

  • Hvor er de vigtigste begivenheder placeret i billedet? I for-, mellem- eller baggrund?
  • Hvordan er afstand og perspektiv? 
  • Hvilke ting og dyr ses på maleriet? Er der ting, der knytter sig særligt til personerne?
  • Hvordan er Adam og Evas kropsholdning? Hvilken farve har deres hud, øjne og hår?
  • Hvilke blikke ses på maleriet? Hvor peger de hen? Hvilken virkning har det?
  • Hvad symboliserer de forskellige ting og dyr?
  • Hvilke farver ses på billedet? Hvilken betydning har farverne for billedets stemning? Symboliserer farverne noget bestemt?
  • Hvad står der på træstammen?
  • Hvilket tidspunkt i fortællingen om syndefaldet er det, Cranach har malet?

Der kan lægges mærke til følgende ting i analysen:

  • Årstallet som er indridset i træstammen: 1526. Det er det år, værket blev malet.
  • Adam og Eva er malet, så de passer til 1500-tallets europæiske skønhedsideal – med lys hud, lyst, krøllet hår og grønne øjne.
  • Slangen er fremstillet helt naturligt – i modsætning til mange andre syndefaldsbilleder.
  • Symboler er for eksempel vindrueplanten og druerne, som symboliserer vin Kristi blod – måske en henvisning til at Kristus senere dukker op og redder menneskene?
  • Lammet symboliserer Kristi uskyldighed og opofrelse, sande kristne som følger deres hyrde.
  • Løven er gådefuld. Måske symboliserer den djævelen og det onde? Eller måske modet til at være i verden udenfor Paradisets Have?

Der kan samles op på billedanalyse af gennem en lærerstyret klassesamtale om komposition, afstand, perspektiv og symboler.
 

3. Analyse og perspektivering af reklame
Eleverne kan herefter deles i grupper. Hver gruppe kan tildeles en af de tre reklamer, og læreren kan sætte eleverne i gang med at analysere reklamebillederne med afsæt i spørgsmålene, som også blev brugt i analysenaf Cranachs billede. Der kan desuden sættes fokus på spørgsmålet:

  • Hvordan trækker reklamen på syndefaldet? Hvad symboliserer de forskellige ting og dyr? Hvad handler det nye ”twist” om?

Læreren kan samle op på elevernes arbejde gennem en lærerstyret klassesamtale. Samtalens omdrejningspunkt kan være at indkredse, hvordan reklamerne trækker på syndefaldsmyten, samt hvordan de giver myten et nyt ”twist”.

 

Evaluering

Efter forløbet kan elevernes læringsudbytte evalueres både af eleverne selv og af læreren. Det kan ske ved, at læreren afrunder forløbet med at opridse, hvad målet med forløbet var, og hvad eleverne har arbejdet med undervejs. Læreren kan bede eleverne hver især vurdere, hvad de har fået ud af forløbet. Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt. 

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang vurderer du, at eleverne fik en dybere forståelse af begrebet intertekstualitet?
  • Hvordan kan der arbejdes videre med dette begreb i kommende forløb?
  • Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis forløbet skulle gennemføres en anden gang?
Siden er opdateret 09. juli 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.