Fabelvæsener – magiske og overnaturlige figurer i litteraturen

Formålet med forløbet er, at eleverne bliver opmærksomme på, at tekster taler med hinanden, for eksempel når tekster låner ord, figurer og temaer af andre tekster. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet fortolkning, stiller skarpt på magiske og overnaturlige figurer i litteraturen og sigter mod, at eleverne kan se tekster i en større sammenhæng.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet lægger op til, at eleverne skal så på opdagelse i datidens forestillinger om fabelvæsener. Eleverne skal undersøge, hvilke kendetegn og egenskaber, man forestillede sig, fabelvæsenerne havde.

Eleverne kan i forløbet besøge Det Kongelige Biblioteks online udstilling, som viser Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks samling af naturhistoriske værker. I udstillingen kan de se og læse, hvordan tidligere tiders forfattere har beskrevet og afbildet dyr og menneskeracer, som man troede eksisterede. Webudstillingen giver et indblik i datidens forestillingsverden. Eleverne kan herefter præsentere et udvalgt fabelvæsen for klassen, skrive en leksikonartikel om dyret, samt perspektivere til en eller flere kendte tekster.

Forløbet forudsætter dermed, at eleverne ved, hvad der kendetegner en leksikonartikel. De skal vide, at en leksikonartikel er en kort, informativ tekst, som er skrevet i et klart og direkte sprog, samt at den har en oplysende overskrift og gerne et billede.

Eleverne kan arbejde med at se tekster i en større sammenhæng. De kan fokusere på gennemgående litterære figurers oprindelse. Omdrejningspunktet er, at samme figurer kan iagttages i mange forskellige genrer og i nyere og ældre tekster. Eleverne kan undervejs i forløbet perspektivere et udvalgt fabelvæsen til billeder, citater eller navne fra tekster de tidligere har stiftet bekendtskab med.

Om fabelvæsener

Fabelvæsener er skabninger, som ikke findes i virkeligheden. Fabelvæsenernes oprindelse fortaber sig i menneskets forhistorie. Men for eksempel var reformationstiden kendetegnet ved en stærk tro på, at fabelvæsenerne var den skinbarlige virkelighed. I dag ved vi bedre, men mange af disse fabelvæsener lever videre som magiske og overnaturlige figurer i fiktionstekster.

I reformationstiden blev modsætningen mellem det gode og det onde, gud og djævelen, på flere måder skærpet. I Danmark lurede djævelen overalt i 1500- og 1600-tallet, og han var hele tiden klar til at friste menneskene. Eksempelvis troede man, at djævelen kunne friste folk til at blive hekse. Man troede også, at han stod bag en mangfoldighed af fabelvæsener, for eksempel ellefolkene, som boede i høje, moser og under hyldetræer, og som stjal menneskebørn og forførte mennesker, så de forsvandt, døde eller blev ustyrlige (ellevilde) resten af livet.

Tilrettelæggelse

Anders Schunks film kan anvendes til at understøtte forklaringen af begrebet intertekstualitet.

Eleverne skal i forløbet besøge Det Kongelige Biblioteks online udstilling, som viser Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks samling af naturhistoriske værker. Det skal overvejes, hvordan eleverne skal introduceres til og arbejde med denne samling.

De fleste elever, vil i forvejen være fortrolige med leksikonartikler gennem deres brug af for eksempel Wikipedia. Det kan dog være en god ide, at lade eleverne lave en efterligning af form og stil i en konkret leksikonartikel, som læreren i forvejen har udvalgt.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal begrebet intertekstualitet forklares?
• Skal der arbejdes med kriterier til en leksikonartikel ud fra en modeltekst?
• Hvordan skal eleverne præsentere deres fabeldyr?
• Hvordan skal elevernes arbejde i fase to (research og forberedelse af fremlæggelse) organiseres?
• Hvordan skal der gives feedback på elevernes fremlæggelser?
• I hvilket omfang skal der inddrages andet materiale om fabelvæsener, og hvordan skal der arbejdes med det?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

1. Introduktion

Læreren kan introducere forløbet ved at fortælle eleverne og formål, indhold og tidsramme. Derefter kan begrebet intertekstualitet forklares, og der kan sættes fokus på den historiske ramme for fabeldyr, for eksempel med udgangspunkt i tro og overtro i 1500- og 1600-tallet.

Læreren kan herefter vise eleverne vej ind i online udstillingen Fabelvæsener, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek.

Følgende opgave kan stilles til eleverne:

Vælg et fabeldyr, og læs om dyret i udstillingen Fabelvæsener. Søg derefter videre på nettet efter oplysninger om og billeder af dyret. Lav en Power Point om dyret, og forbered at præsentere det for klassen. I Power Pointen skal der indgå følgende 3 ting:

• Billeder og faktuelle oplysninger om dyret.
• En leksikonartikel I selv har skrevet om dyret.
• Billeder, citater eller navne fra nutidige fortællinger der forbinder sig til fabeldyret.
  
  

2. Research og forberedelse af fremlæggelse

Eleverne kan i denne fase arbejde med at researche, skrive og forberede deres fremlæggelse af det udvalgte fabeldyr.

3. Fremlæggelse

Eleverne kan nu fremlægge deres arbejde og modtage feedback fra lærer og de andre elever ud fra på forhånd fastlagte kriterier.

Efter fremlæggelserne kan forløbet rundes af med at samle op på, hvad begreberne fabeldyr, intertekstualitet og den historiske rammesætning for arbejdet med fabeldyrene, hvis denne blev inddraget i introduktionen.

Evaluering

Som afslutning på forløbet kan der udleveres en post-it til hver elev. Som en slags "udgangsbillet" til frikvarter, kan eleverne skrive det vigtigste, der er lært på billetten og hænge den på klassens dør.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang vurderer du, at eleverne blev klogere på begrebet intertekstualitet.
• Hvordan kan der fremadrettet arbejdes videre med elevernes arbejde med intertekstualitet?
• Hvordan fungerede elevernes arbejde i fase 2? Var det muligt at indgå som vejleder undervejs i elevernes arbejde?
• Hvordan fungerede elevernes fremlæggelse?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet?