Artikel

Forebyg afkodningsvanskeligheder med børnestavning

Børnestavning er en vigtig del af tidlige forebyggende indsatser for elever i indskolingen, der er i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder. Her får du konkrete forslag til bedre børnestavning.

Elever i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder har behov for systematisk og direkte undervisning i sammenhængene mellem bogstaver og de enkelte sproglyde i ord. Her får du indsigt i principper om systematisk og direkte undervisning i disse sammenhænge og inspiration til, hvordan de kan indarbejdes i undervisningsaktiviteter med børnestavning.

 

Børnestavning og skriftens lydprincip

Allerede ved starten af børnehaveklassen kan elevernes børnestavning være et udtryk for, at de kan høre nogle sproglyde i et ord, som de gerne vil skrive, og at de forbinder de sproglyde med bogstaver. Vil en elev skrive Emma, må han/hun høre efter sproglyde og bruge sin begyndende viden om sammenhængen mellem bogstaver og lyde for at lave børnestavningen MA. Aktiviteter med børnestavning kan på den måde være en anledning til, at eleverne kobler deres begyndende opmærksomhed på sproglyde og viden om bogstav-lyd-forbindelser og på den måde gør sig tidlige erfaringer med skriftens lydprincip. Aktiviteter med børnestavning er derfor et bud på en hjælpsom undervisningsaktivitet, når målet er, at eleverne tilegner sig funktionel viden om skriftens lydprincip.

Dette fokus på skriftens lydprincip er centralt i tidlige indsatser, der skal forebygge senere afkodningsvanskeligheder hos elever, men det er også vigtigt, at aktiviteterne er tilrettelagt systematisk og direkte. I følgende afsnit kan du finde inspiration til, hvordan undervisning i skriftens lydprincip kan tilrettelægges.

 

Mere direkte undervisning med børnestavning

Børnestavning er i en dansk kontekst blevet brugt som et redskab, der gør det muligt at give eleverne erfaring med at skrive tekster før, de kan stave korrekt. Ofte børnestaver eleverne så godt, de kan, og den voksne skriver med ”voksenstavning” under elevens tekst. Det virker logisk, at eleverne gennem denne form for undervisningsaktivitet med børnestavning øver sig på at forbinde sproglyde med bogstaver. For elever i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder er det dog vigtigt, at denne form for undervisning med børnestavning justeres, så den giver dem mere direkte undervisning i skriftens lydprincip. Direkte undervisning er kendetegnet ved, at læreren modellerer og stilladserer hvordan man børnestaver og giver eleven feedback på deres børnestavningsforsøg med det formål at rette elevens opmærksomhed mod, hvordan man udnytter skriftens lydprincip mere præcist i sin børnestavningen.

 

Sådan gør du din undervisning mere direkte

Her følger en række eksempler på tiltag, som kan gøre undervisningsaktiviteter med børnestavning mere direkte. De kan kombineres eller fungere adskilt.

  • Arbejd med udvalgte enkeltord – eller udvalgte ord fra elevens sammenhængende tekst frem for alle ord i en tekst
  • Modeller hvordan du trækker sproglydenes udtale - gør det sammen med eleven - lad derefter eleven selv øve sig i at sige ordet langsomt - og trække sproglydenes udtale – giv eleven feedback
  • Modeller hvordan du hører antallet af sproglyde i et ord og fastholder ved for eksempel streger, brikker eller tapping. Giv eleven antallet af sproglyde i ordet eksempelvis med streger – gør det sammen med eleven - lad derefter eleven selv høre antallet af sproglyde. Lad eleven visualisere og fastholde
  • Afgræns antallet af mulige bogstaver i ordet ved kun at have et udvalg af bogstavbrikker eller laminerede bogstavsedler for eksempel fra klassens alfabettavle
  • Hav en alfabettavle, hvor billederne repræsenterer bogstavernes standardlyd. Modeller hvordan du bruger alfabetsagen til at finde bogstavet ved at pege og kigge på bogstav for bogstav i alfabetsangen. Lad derefter eleven bruge alfabettavlen til at huske bogstaver, de er usikre på.
  • Giv feedback på elevernes børnestavning.
    • Vis og forklar, hvilke lyde de har hørt og skrevet, som du også har hørt.
    • Vis og forklar manglende bogstaver, ikke lydnære eller overflødige bogstaver i deres børnestavning.
    • Lad dem børnestave samme ord igen

 

Mere systematisk undervisning med børnestavning

Ud over mere direkte undervisning med børnestavning, er det særligt væsentligt for elever i risiko for afkodningsvanskeligheder, at undervisningen tilrettelægges systematisk. Systematisk undervisning er kendetegnet ved, at bogstaver og lyde bliver introduceret i en rækkefølge, som har fokus på at lettere og hyppigere sproglyde, bogstaver og bogstav-lyd-forbindelser kommer før det sværere.

 

Sådan gør du din undervisning mere systematisk

Her følger en række eksempler på kendetegn ved lette sproglyde, bogstaver og bogstav-lyd-forbindelser. Du kan bruge dem til at tilrettelægge undervisningsaktiviteter med børnestavning, så de er mere systematiske.

Nogle sproglyde er nemmere at identificere end andre. Start derfor med:

  • Ord uden flere konsonantsproglyde i træk før vokalen som ved hus
  • Hyppige sproglyde for eksempel sproglydene i barnets eget navn 
  • Sproglyde der kan trækkes som vokaler og [s,l,m,n,r,f,v]
  • Lyde i ord med kendt betydning og udtale for eksempel mus før bal

Nogle bogstaver er nemmere at huske. Start derfor med:

Nogle bogstav-lyd-forbindelser er nemmere end andre. Start derfor med:

  • Lydrette ord som sol
  • Hyppige og stabile bogstav-lyd-forbindelser som S [s] frem for eksempelvis T [t]
  • Korte ord med 1-3 bogstaver
  • Ord med konsonant-vokal rækkefølge for eksempel sol frem for slå

Elever i risiko for afkodningsvanskeligheder har brug for flere gentagelser. Gentag arbejdet med bogstav-lyd-forbindelsen - børnestav samme ord flere gange eller børnestav nye ord med samme bogstav-lyd-forbindelser.

Det er på den måde muligt at tænke principper om direkte og systematisk undervisning ind i aktiviteter med børnestavning. Det er væsentligt, hvis vi skal tilrettelægge hjælpsomme indsatser med børnestavning for elever i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder.  

 

Kreditering

Stine Fuglsang Engmose ph.d., adjunkt ved Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, cand. mag. i audiologopædi.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.