Bevægelse i undervisningen med Bevægelsesblomsten

Bevægelsesblomsten er et didaktisk værktøj, der kan bruges, når der skal vælges bevægelsesaktiviteter til fagene. Med Bevægelsesblomsten bliver du bevidst om undervisningens faglige fokus, og eleverne kan opleve forskellige bevægelsesaktiviteter.

Når bevægelsen tænkes ind i undervisningen, er det som en pædagogisk og didaktisk metode til læring. Bevægelse i undervisningen kan skabe en forståelse, hvor den faglige abstrakte læring kobles til kropslige erfaringer. Igennem den kropslige forankring er der flere sanser i spil, og det kan betyde, at det faglige indhold opleves mere konkret og lettere for nogle elever.

Bevægelse, der kombinerer fysiske aktiviteter og samtidig kræver koncentration, styrker arbejdshukommelsen og skærper dermed elevernes evne til at huske. Meget tyder på, at det er af afgørende betydning, at bevægelseselementet er direkte relateret til det formålet med undervisningen, samt at det opleves meningsfuldt og veltilrettelagt. Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med implemen­teringen af faglige bevægelsesaktiviteter. På denne måde kan bevægelsen blive en del af planlægningen og metoden til at nå målene for undervisningen.

 

Hvad er bevægelsesblomsten?

Billede af redskabet bevægelsesblomsten fra Dansk Skoleidræt
© Dansk Skoleidræt

Bevægelsesblomsten er et redskab, der imødekommer ønsket om at udvælge og skabe meningsgivende be­vægelse, så bevægelse bliver et didaktisk greb til at skabe en varieret undervisning, hvor eleverne lærer mere.

I Bevægelsesblomsten sættes fagligheden først, hvorefter bevægelsesakti­viteten kobles på, så den kan bruges som metode til at nå de faglige mål.

Bevægelsesblomsten indeholder fem forskellige undervisningsfokus, som er til stede i de fleste fag. Nogle af områderne vil være mere repræsenteret i nogle fag end andre.

De fem undervisningsfokus, som bevægelsen kobles på, er:

  • Forforståelse og idégenerering
  • Forståelse og anvendelse
  • Analyse og refleksion
  • Diskussion og vurdering
  • Repetition og evaluering

De fem undervisningsfokus gennemgås herunder.

 

Forforståelse og idégenerering

Bevægelsesaktiviteter med dette fokus bliver typisk anvendt, inden klassen går i gang med at arbejde med et fagligt indholdsområde i faget. Aktiviteterne har til formål at skabe bevidsthed om, hvad eleverne allerede ved om emnet. Det kan ske ved, at eleverne danner sig indre forestillingsbilleder og hermed genkalder den viden, de allerede besidder på området. Bevægelsesaktiviteternes formål er også at skabe rum for den kreative tænkning ved, at eleverne gennem aktiviteterne genererer idéer til belysning af et emne eller til løsning af en opgave.

Arbejdsform og læreproces bærer således præg af:

  • at elevernes erfaringsverden bringes i spil.
  • at der er plads til opfindsomhed.
  • at der ikke findes nogle dårlige idéer.

 

Forståelse og anvendelse

Bevægelsesaktiviteterne med fokus på forståelse og anvendelse er typisk direkte integreret i arbejdet med det faglige stof. Akti­viteterne har til formål, at eleverne med egne ord, kropsliggørelse og konkrete eksempler konsoliderer det stof, de arbejder med eller har arbejdet med. Endvidere er formålet, at eleverne kan bruge denne forståelse af det faglige stof i nye sammenhænge og situationer.

Arbejdsform og læreproces bærer således præg af:

  • at konsolidere fagligt stof.
  • at kendt fagligt stof bruges i forskellige sammenhænge og situationer.
  • gentagelser/rutiner.

 

Analyse og refleksion

Bevægelsesaktiviteter med dette fokus er typisk direkte integreret i arbejdet med det faglige stof, og der stilles krav til, at eleverne kan bearbejde den viden og forståelse, som de har tilegnet sig. Aktiviteterne har til formål at nedbryde helheden inden for et fagligt stof for på den måde at bearbejde elevernes viden samt afdække og reflek­tere over, hvordan indholdet kan tolkes og forstås.

Arbejdsform og læreproces bærer således præg af:

  • at arbejde detaljeorienteret.
  • at arbejde med kropslige udtryksformer.
  • at kropsliggøre det faglige stof.

 

Diskussion og vurdering

Disse bevægelsesaktiviteter foregår typisk løbende, eller efter eleverne har arbejdet med et fagligt stof i faget. Formålet med bevægelsesaktiviteter med fokus på diskussion og vurdering er, at eleverne selvstændigt tager stilling, overvejer for og imod og sætter et emne i relation til andre synsvinkler og sammenhænge.

Arbejdsform og læreproces bærer således præg af:

  • personlig stillingtagen.
  • at sætte egne holdninger i relation til andres.
  • at bringe viden og erfaringer i spil.

 

Repetition og evaluering

Bevægelsesaktiviteter med dette fokus foregår enten efter, eleverne har arbejdet med et undervisnings­forløb (summativ evaluering), eller undervejs i et undervisningsforløb (formativ evaluering). Formålet er, at eleverne genkalder det stof, de har arbejdet med og sætter deres nye viden og forståelse, analyse og vurdering af stoffet i relation til undervisningens mål og elevernes eget udbytte af det lærte.

Arbejdsform og læreproces bærer således præg af:

  • at aktiviteterne foregår undervejs eller efter læringsprocessen.
  • at aktiviteterne ofte er præget af gentagelser.
  • at der er fokus på, hvad eleverne har lært.

 

Sådan bruges modellen

Bevægelsesblomsten kan bruges på flere måder. For at arbejde hen imod en systematisk implementering af bevægelse i det enkelte fag, kan bevægelsesaktiviteterne skrives ind i årsplanen. Helt konkret kan dette gøres ved at lave en kolonne i årsplanen, der hedder ”Bevægelse”. I kolonnen skrives først et undervisningsfokus, og ud fra dette kobles relevante bevægelsesaktiviteter på.

Ved at lave en systematisk oversigt over valget af bevægelsesaktiviteter får du hurtigt et overblik over, om du varierer dine valg af bevægelsesaktiviteter. Derud­over giver sådan en oversigt både elever, forældre, ledelse og kollegaer indsigt i, hvordan du helt konkret tænker, at bevægelsen kan bidrage til at højne fag­ligheden i dit fag. På denne måde bliver det ikke kun bevægelse for bevægelsens skyld, men bevægelse for faglighedens skyld.

Indsigt i hinandens årsplaner om undervisningsfokus og bevægelse kan også være en det af teamsamarbejdet. Teamet kan understøtte og sparre med hinanden, så der bliver implementeret gode bevægelsesaktiviteter på baggrund af kvalificerede valg og overvejelser. Samtidig kan en planlægning med udgangspunkt i bevægelsesblomsten give indblik i, om teamet primært anvender bevægelse i bestemte undervisningsfokus, eller om I er gode til at variere brugen af bevægelse.

Når teamet kender hinandens brug af bevægelse, kan der skabes både genkendelighed og variation for eleverne. Teamet kan sammen med eleverne få defineret spørgsmålet; hvad er bevægelse? og der kan sættes fokus på, hvornår eleverne bevæger sig i undervisningen.

 

Inspiration til bevægelse i de boglige fag

I hæftet Praksiseksempler til Bevægelsesblomsten findes flere idéer til, hvordan modellen kan bruges som et redskab i planlægningen. Derudover indeholder hæftet masser af konkrete eksempler på bevægelses­aktiviteter, der kan anvendes i alle fag inden for de fem undervisningsfokus, som Bevægelsesblomsten beskriver.

Brug Dansk Skoleidræts projekt Sæt Skolen i Bevægelse til at få kroppen mere med i undervisningen. Her kan læring let kombineres med leg og bevægelse i både brain breaks og fagfaglige bevægelsesaktiviteter.

Læs mere om brain breaks i artiklen: Brain breaks kan styrke elevernes læring

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Dansk Skoleidræt.

Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.