Brain breaks kan styrke elevernes læring

Rigtig mange bruger brain breaks ved inddragelse af bevægelse i undervisningen. Denne artikel giver et bud på en kategorisering af brain breaks samt konkrete ideer til forskellige aktiviteter. Her beskrives fire forskellige bevægelseskategorier, der også kan være med til at udfordre en til tider ensidig opfattelse af, hvad bevægelse er.

Brain breaks er små, aktive pauser i den fagopdelte undervisning, som giver eleverne et break og muligheden for at få ny energi til den næste læringssituation. Fysisk aktivitet i løbet af dagen, giver et større indlæringspotentiale og medfører ekstra hjerneaktivitet. Opdelingen af brain breaks i kategorier skal være med til at sikre variation, så eleverne prøver forskellige typer af aktivitet, der har hvert sit formål og dermed hvert sit udbytte.

Brain breaks kan være nem måde at inddrage fysisk aktivitet på, fordi der ikke er krav om, at aktiviteten også opfylder et fagligt mål. Brain breaks er fysisk aktivitet, der generelt gør noget godt for børnene både fysisk, psykisk og socialt. Der findes forskellige portaler, hvor det er nemt at hente færdige brain breaks, og på den måde kan lærerens forberedelsestid bruges på det faglige stof eller på at kategorisere de færdige brain breaks, så der er variation for eleverne.

Herunder præsenteres fire bevægelsesformer inden for brain breaks, der på hver sin måde understøtter læringsparatheden hos eleverne. Der kan findes konkrete eksempler på alle typer af brain breaks under overskriften ”Inspiration” i slutningen af artiklen.

 

Brain breaks med fokus på koordination

Koordinationsøvelser kan styrke elevernes evne til at koordinere og forbedrer derigennem hjernens ydeevne. Koordination handler om, hvordan eleverne er i stand til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne. Når eleverne laver nye krydsbevægelser, det vil sige koordinering af højre og venstre side af kroppen, stimuleres hjernebjælken, så den bliver tykkere og kan overføre information hurtigere fra den ene hjernehalvdel til den anden. Det er blandt andet grundlæggende for skrive- og læsefærdigheder. Derudover har hjernebjæl­kens ydeevne indflydelse på vores indlæring, hukommelse og motivation.

Kendetegnene for brain breaks med koordination er krydsbevægelser, udfordringer, mange gentagelser og at øge tempoet.  

 

Brain breaks med fokus på koncentration og opmærksomhed

Denne type øvelser kan skærpe elevernes evne til at være opmærksomme og koncentrere sig, så de bliver mere læringsparate. Åndedrætsøvelser, mindfulness og massage har en positiv indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen, så de bliver mere rolige og opmærksomme på sig selv, hinanden og det faglige stof. Arbejdet med disse aktiviteter har også vist sig at mindske mobning blandt eleverne, fordi de udvikler deres empatiske evner i fællesskab. Det gør det nemmere for eleverne at håndtere og løse konflikter og uoverensstemmelser.

Kendetegnene for brain breaks med koncentration og opmærksomhed er et indadrettet fokus, stor koncentration, alene-aktiviteter med fokus på åndedrættet og par-aktiviteter med kropskontakt (massage).

 

Brain breaks med fokus på puls

Pulsøvelser kan gøre eleverne mere læringsparate ved at skabe bedre rammer for, at hukommelsen kan lagre det faglige stof, de netop har arbejdet med. Et fokus på puls er vigtigt, fordi en række undersøgelser har påvist, at motion og bevægelse kan ændre hjernens struktur og funktion ved mere forgrenede nerveceller og et tættere netværk i hjernebarken. Pulsaktiviteter før undervisningen kan give mere læringsparate elever, idet neuronkoblingerne i hjernen styrkes. Her er det vigtigt, at aktiviteterne ikke er af for høj intensitet i for lang tid, da det kan skabe en mindre stresstilstand i kroppen. Målet er således ikke at stresse kroppen, men at opkvikke krop og hjerne. Pulsaktiviteter efter undervisningen kan ikke umiddelbart fremme tilegnelsen af det faglige stof, men den kan bidrage til at fremme lagring og hukommelse.

Kendetegnene for brain breaks med puls er, at pulsen stiger, der kan med fordel bruges mere plads rent fysisk, der kan være et legende element, eventuelt med små konkurrencer og der kan være fokus på samarbejde i aktiviteten.

 

Brain breaks med fokus på tillid og samarbejde

Formålet med aktiviteter med fokus på tillid og samarbejde er, at eleverne får det godt med hinanden i klassen. Aktiviteterne har fokus på, at eleverne bliver gode til at samar­bejde, og at de oparbejder tillid til hinanden. På den måde kan aktiviteterne bidrage til at skabe et godt og trygt klassemiljø, hvor alle tør afprøve, stille nysgerrige spørgsmål og tale om ting, de ikke er helt sikre på. Det skaber gode rammer for læring.

Kendetegnene for brain breaks med tillid og samarbejde er, at eleverne tør deltage, at de samarbejder, at de stoler på hinanden og viser hinanden tillid.

 

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse kan også bruges som pædagogisk og didaktisk metode til læring. Bevægelse i undervisningen kan skabe en forståelse, hvor den faglige abstrakte læring kobles til kropslige erfaringer. Igennem den kropslige forankring er der flere sanser i spil, og det kan betyde, at det faglige indhold opleves mere konkret og lettere for nogle elever. Bevægelse, der kombinerer fysiske aktiviteter og samtidig kræver koncentration, styrker arbejdshukommelsen og skærper dermed elevernes evne til at huske. Meget tyder på, at det er af afgørende betydning, at bevægelseselementet er direkte relateret til det ønskede læringsmål i undervisningen, samt at det opleves meningsfuldt og veltilrettelagt.

 

Husk formålet

Når bevægelse inddrages i undervisningen, er det vigtigt at være klar over formålet med det. Læreren skal derfor gøre sig overvejelser over, hvad man vil med bevægelsen og hvad målet skal være. Bevægelse kan eksempelvis kombineres med det faglige indhold i timerne, bruges som variation i en lang skoledag eller som et break fra den faglige læring. Det vigtigste er dog, at læreren er bevidst om brugen af bevægelse, da det også kan skabe mere kvalitet for eleverne, eftersom bevægelsesaktiviteterne da vil være mere velovervejede.

 

Inspiration til konkrete øvelser

 

Brain breaks med fokus på koordination:

1-2-3: Her skal eleverne med koncentration og opmærksomhed koordinere bevægelser og tal.

Styr på fingrene: Her skal eleverne i par lave forskellige øvelser som styrker fingrene.

Makkerklap: Eleverne skal i par lave klappeøvelser som styrker motorik og koordination.

 

Brain breaks med fokus på koncentration og opmærksomhed:

Tælleforbandelsen: Her skal eleverne samarbejde om at tælle til 21 uden at afbryde hinanden.

Lad klemmet vandre: Her danner eleverne en cirkel og sender et klem videre i cirklen med lukkede øjne.

Hold afstand: Eleverne skal i denne øvelse bevæge sig rundt i lokalet uden at røre hinanden og uden at snakke sammen.

 

Brain breaks med fokus på puls:

Kortsortering: I denne øvelse skal eleverne i fire grupper forsøge at samle én kulør fra et kortspil.

Stolehop: I denne øvelse skal eleverne i par hoppe op på en stol med skiftevis højre og venstre fod, mens den anden holder fast på stoleryggen.

Tænk på tre personer: Eleverne skal vælge tre personer, som de henholdsvis skal kravle igennem benene på, danse en svingom med eller give en high-five.

 

Brain breaks med fokus på tillid og samarbejde:

Hold papiret: Her skal eleverne i par samarbejde om at føre et stykke A4-papir gennem hinandens ben uden at tabe papiret.

Balancekost: Her skal eleverne samarbejde om at bevæge et kostskaft, mens den balancerer på pegefingeren.

Det flyvende bord. Eleverne skal i grupper af otte forsøge at løfte et bord med pegefingeren og dernæst løfte bordet med en person liggende på bordet.

 

Inspiration til bevægelse i de boglige fag

Brug Dansk Skoleidræts projekt Sæt Skolen i Bevægelse til at få kroppen mere med i undervisningen. Her kan læring let kombineres med leg og bevægelse i både brain breaks og fagfaglige bevægelsesaktiviteter. På hjemmesiden findes brain breaks inden for de fire beskrevne kategorier, og mange af dem er understøttet af en lille instruktionsfilm. Der er mulighed for at søge på bestemte klassetrin, fag og kategorier.

 

Kreditering

Artiklen og aktiviteterne er udarbejdet af Dansk Skoleidræt.

unpublished


Dansk Skoleidræt, Faktaark, Sunde Børn Bevæger Skole, https://skoleidraet.dk/sundeboernbevaegerskolen/inspiration-og-materialer/faktaark/

 

Udvalgt litteratur fra SBBS Faktaark:

Tomporowski, P. D. 2003. Effects of acute bouts of exercise on cognition. Acta Psychologica Budde, H., et al. 2008. Acute coordinative exercise improves attentional performance in adolescents. Neuroscience Letters

Hillman, Cet al. 2009. The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience 159(3):1044. Pesce, C et al. 2009. Physical activity and mental performance in preadolescents: Effects of acute exercise on free-recall memory. Mental Health and Physical Activity 2(1):16-22.

Hillman CH, et al: Acute cardiovascular exercise and executive control function. IntJ Psychophysiol 2003, 48:

Pellegrini, A. D., P. D. Huberty, and I. Jones. 1995. The effects of recess timing on children’s playground and classroom behaviors. American Educational Research Journal Jarrett, et al 1998. Impact of recess on classroom behavior: Group effects and individual differences. Journal of Educational Research 92(2):121-126.

Barros, R. M., E. J. Silver, and R. E. K. Stein. 2009. School recess and group classroom behavior. Pediatrics 123(2

Cameron, T. A., Lucas, S. J. E. and Machado, L. (2014), Nearinfrared spectroscopy reveals link between chronic physical activity and anterior frontal oxygenated hemoglobin in healthy young women. Psychophysiology.

Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference Udgivet i april 2016 af Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Basso JC, Suzuki WA. The Effects of Acute Exercise on Mood, Cognition, Neurophysiology and Neurochemichal Pathwys: A Review. Brain Plasticity, vol2. No.2, pp. 127-152, 2017.

Herting et al., 2014, White matter connectivity and aerobic fitness in male adolescents. Developmental Cognitive Neuroscience. Volume 7, January 2014

Fjørtoft, 2001, ”The Natural Environment as a Playground for Children:The Impact of Outdoor Play Activities in Pre-Primary School Children.

Have, M., 2014. ”FYSISK AKTIVITETS INDFLYDELSE PÅ BØRNS KOGNITIVE EVNER” i PM Aktive børn hurtigst til at lære matematik, Svendborgprojektet.

IOM (Institute of Medicine). 2013. Educating the student body: Taking physical activity and physical education to school. Washington, DC: The National Academies Press.

Chaddock et al., A Review of the Relation of Aerobic Fitness and Physical Activity to Brain Structure and Function in Children, Journal of the International Neuropsychological Society (2011), 17, 1–11.

Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København.

Dreyer, JKK & Hounsgaard, JD 2013, 'Mathematical model of dopamine autoreceptors and uptake inhibitors and their influence on tonic and phasic dopamine signaling' Journal of Neurophysiology, vol 109, no. 1.

Bugge & Froberg, 2015. Rapport for ”Forsøg Læring i Bevægelse”, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Kjærgård, Helle, Støvring, Bente og Tromborg, Aase: Barnets lærende hjerne - børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frydenlund, 2012.

Keinänen, Mia. 2012, Gå og bli smart - Ikke bare kroppen din lider når du sitter stille. Hjernen din fungerer også mye dårligere. Fra forskningsmiljøene. En artikkel fra Norges idrettshøgskole.

Herting MM, Colby JB, Sowell ER, Nagel BJ: White matter connectivity and aerobic fitness in maleadolescents. Dev Cogn Neurosci 2014, 7: 65-75.

Kristensen, Ole Søbye: Idræt i indskolingen - leg og sansemotorisk træning for de 5-9 årige. Skoleidrættens forlag, 1987.

Byrd, C. E., and S. M. Ross. 1991. The influence of participation in junior high athletics on students’ attitudes and grades. Physical Educator 48(4):170-176.

Janssen I, LeBlanc AG. Systematic review of the health benefits of physical activity and fitness in school-aged children and youth. Int J Behav Nutr Phys Act 2010; de la Haye m.fl.. 2011. How physical activity shapes, and is shaped by, adolescent friendships. Social Science and Medicine 73(5):719-728. Macdonald-

Wallis, m.fl.. 2011. School-based friendship networks and children’s physical activity: A spatial analytical approach

Bailey, R. 2006. Physical education and sport in schools: A review of benefits and outcomes. Journal of School Health 76(8):397-401. Oser T. Skaper fysisk aktivitet kloke og selvsikre mennesker?

Sport og Psyke; (august): 14-22. 2000. Gruber J.J. Physical Activity and Selfesteem Development in Children: A Meta- Analysis. American Academy of Physical Education Papers 1986. NASPE 2004.

Moving into the future: National Physical Education Content Standards (2nd ed.). Danmarks Evalueringsinstitut, 2014, Inspiration til arbejdet med skolereformen.


Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.