Tosprogede elever og ordblindhed

Lærere og andre fagpersoner antager ofte, at svage skriftsproglige færdigheder og langsom skriftsproglig progression hos elever med dansk som andetsprog er en følge af svage mundtlige sprogfærdigheder og ringe sprogforståelse på andetsproget (Gellert, 2009).

Tosprogede elever kan også være ordblinde

Det er umiddelbart en fin antagelse, da tosprogede elever oftere kan have svag sprogforståelse (Nielsen, 1998; Petersen, 2008). Men tosprogede elever kan også være ordblinde, og det er derfor vigtigt også at være opmærksom på disse elevers afkodningsfærdigheder. Der er nemlig lige så mange ordblinde elever med dansk som andetsprog som blandt elever med dansk som modersmål, men de overses nogle gange af fagpersonerne, som kan tro, at de ”kun” har almindelige tosprogsudfordringer.

Undersøgelser tyder desværre også på, at skolesystemet ofte har lavere forventninger til elever fra sproglige minoritetsgrupper og derfor ikke i tilstrækkelig grad agerer på elevens sproglige og skriftsproglige vanskeligheder (Gellert, 2009).

Tosprogede elever har ikke sværere ved fonologisk baseret afkodning

Undersøgelser viser, at elever med et andet modersmål end det, de undervises på, efter nogle års skolegang opnår fonologisk baserede afkodningsfærdigheder, der er på niveau med færdighederne hos jævnaldrende klassekammerater, der undervises på modersmålet (Lesaux m.fl., 2006 ref. i Gellert, 2009; Siegel, 2016).

Mindst to danske undersøgelser viser ligeledes, at tosprogede elever generelt ikke har svagere fonologisk baserede afkodningsstrategier end elever med dansk som modersmål (Nielsen, 1998; Petersen, 2008). Netop derfor bør det vække opsigt, når en tosproget elev, efter struktureret og systematisk undervisning i basalt ordkendskab samt skriftens lydprincip, viser vanskeligheder med kobling af bogstav og lyd i læsning og kobling af lyd og bogstav i stavning.

Afdækning af ordblindhed hos tosprogede elever med basalt dansk ordforråd

Til at afdække ordblindhed hos tosprogede elever, som har modtaget undervisning i dansk sprog og skriftsprog i nogle år, og som har et basalt dansk ordforråd, kan der anvendes testmaterialer, som er udviklet til afdækning af ordblindhed hos elever med dansk som modersmål.

Når eleverne har modtaget systematisk og struktureret undervisning i de danske bogstaver og deres lyde og i syntese af bogstaver og lyde, og til trods for denne undervisning viser overraskende vanskeligheder med skriftens lydprincip, kan man for eksempel teste eleverne med Ordblindetesten.

Læs mere om Ordblindetesten på uvm.dk.

Afdækning af ordblindhed hos tosprogede elever uden basalt dansk ordforråd

Hvis du som ordblindetestvejleder ved, at en elev har dansk som sit andetsprog og samtidig har meget mangelfulde danskfærdigheder, bør eleven ikke testes med Ordblindetesten.

For at kunne afdække ordblindhed hos elever, som endnu kun kortvarigt har modtaget undervisning i dansk sprog og dansk skriftsprog, skal der  anvendes testmaterialer, som er helt eller delvist "sprogneutrale" og ikke eller kun lidt følsomme over for sprogforståelse og erfaringer med dansk tale- og skriftsprog.

Risikotest for ordblindhed

Risikotest for ordblindhed, som er en test til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed, retter sig mod elever i slutningen af børnehaveklassen, midten af 1. klasse og slutningen af 1. klasse.

Testen består blandt andet af deltesten ’Dynamisk afkodningstest’ (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022). Den dynamiske afkodningstest er sprogneutral og ufølsom over for sprogforståelse og erfaringer med dansk tale- og skriftsprog. Den dynamiske afkodningstest er kun standardiseret til brug i slutningen af børnehaveklassen.

I forskningsafprøvningen af Risikotest for ordblindhed blev testmaterialet sammenlignet med andre eksisterende og andre nyudviklede test til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Afprøvningen viste, at testmaterialet var det bedste af de afprøvede testmaterialer til at forudsige elevers afkodningsfærdigheder i slutningen af 2. klasse. Dette gjaldt ikke blot for elever med dansk som modersmål, men også for elever med dansk som andetsprog (Gellert & Elbro, 2016).

Læs mere om Risikotest for ordblindhed på uvm.dk.

Der mangler ordblindetest til tosprogede elever, som ikke har et basalt dansk ordforråd

Den dynamiske afkodningstest i Risikotest for ordblindhed til børnehaveklassen kan anvendes til test af tosprogede elever, som er i risiko for at udvikle ordblindhed. Derudover findes Ordblindetesten til afdækning af ordblindhed hos tosprogede elever, som har modtaget nogle års direkte og systematisk undervisning i skriftens principper, ikke mindst skriftens lydprincip, og som har et grundlæggende ordforråd på dansk. Men der mangler et testmateriale til afdækning af ordblindhed blandt tosprogede elever, som ikke har et tilstrækkeligt ordforråd på dansk.

Alle skal med: Tilpasning af ordblindetest til børn og unge med dansk som andetsprog

Som led i regeringens Ordblindeudspil I er mål 3 beskrevet således: "Mål 3: Alle skal med: Tilpasning af ordblindetest til børn og unge med dansk som andetsprog” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019). Der er således indgået aftale om at få tilpasset en ordblindetest til børn og unge med dansk som andetsprog.

Læs mere om Ordblindeudspil I på uvm.dk.

Undervisning af tosprogede elever, som er ordblinde eller viser tegn på ordblindhed

I mangel af testmaterialer til tosprogede elever, som viser tegn på ordblindhed, og som ikke er undervist tilstrækkeligt i skriftens lydprincip i dansk ortografi, og som heller ikke har udviklet et basalt ordforråd, vil det være hensigtsmæssigt at afdække elevens øvrige sprog- og skriftsprog. Der bør desuden sættes ind med struktureret og systematisk undervisning og løbende vurdere progressionen af denne undervisning. Indsatsen skal aldrig afvente, at eleven er testet ordblind.

De metoder, der anvendes i undervisningen af elever med dansk som modersmål med ordblindhed, er også velegnede til tosprogede elever. Tosprogede ordblinde elever (eller elever i risiko for at udvikle ordblindhed) har samme gavn af veldokumenteret, struktureret og systematisk undervisning i skriftens principper, herunder ikke mindst skriftens lydprincip.

Centrale elementer i undervisningen af tosprogede ordblinde elever (eller elever, hvor der er tegn på ordblindhed) vil således være:
(Inspireret af Juul, 2006):

• Fokus på at etablere et basalt ordforråd af lydrette ord, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med og tilegnelsen af skriftens lydprincip. Husk semantisk understøttelse, så ordmaterialet er kendt, og også ordkendskabet udvikles, for eksempel billedunderstøttelse, mimik/krop, artikulation, kontekst med mere.
• Træning af velspecificerede fonologiske repræsentationer. Her tænkes ikke så meget på udtalemæssig præcision som på perceptuel og hukommelsesmæssig præcision angående danske ords udtale.
• Specifik træning af bogstav-lyd-kendskab og syntese af bogstaver og lyde.

Også Bleses & Højens (2013) idékatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelse af læseundervisning af tosprogede børn samt Trygfondens Børneforskningscenters (2018) ’Viden om’-materiale om sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever kan inspirere til tilrettelæggelse af læseundervisningen af tosprogede elever. Idékataloget og ’Viden om’-materialet har fokus på sprog- og læseundervisning mere generelt, men det er også anbefalelsesværdigt som inspiration til dele af arbejdet med tosprogede ordblinde elever.

Find Viden Om - Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever på emu.dk

Samarbejde mellem læsevejledere, ordblindelærere og dansk som andetsprogsvejledere

I afdækningen af ordblindhed er det selvfølgelig relevant at inddrage information om elevernes sprogindlæringshistorie, skriftsprogstilegnelse på modersmålet, skriftsprogstilegnelse på andetsproget, mængden af læsning i hjemmet/fritiden og læsevanskeligheder og ordblindhed i familien.

At afdække og undervise ordblinde tosprogede elever trækker på en bred viden om sprog- og skriftsprogstilegnelse samt sprog- og skriftsprogsvanskeligheder og kan styrkes af et tæt samarbejde mellem læsevejledere, ordblindelærere og dansk som andetsprogsvejledere.

Kreditering

Artiklen er udviklet af Trine Nobelius, Lektor, cand.mag. i audiologopædi