Tag ordet og bliv hørt

Hvorfor skal mundtlighed have opmærksomhed i undervisningen?

Mundtlighed er et – måske - forsømt område, der hænger uløseligt sammen med at kunne lytte. For at kunne gøre sig gældende i skolens samtalekultur, og i det hele taget som aktive og demokratiske medborgere, skal eleverne blandt andet kende til og kunne indgå i samtalens spilleregler. Det vil sige, at de skal kunne lytte, tage ordet, opretholde ordet og afgive ordet – hvilket vi samlet set kalder for turtagning i samtalen.

Turtagning i samtalen kræver, at eleverne har de nødvendige sproglige og kommunikative forudsætninger. Eleverne skal derfor modtage undervisning, der modellerer og træner deres kommunikative og sproglige færdigheder til at indgå i en samtale.

Tale i undervisningen

Tale er et særskilt kompetenceområde i dansk som andetsprog – både basis og supplerende – og der skal blandt andet arbejdes med, at eleverne:

• kan anvende og har viden om turtagningsprincipper
• har viden om og kan give udtryk for deres brug af kommunikationsstrategier
• kan udveksle meninger i en faglig sammenhæng
• kan argumentere for meninger og holdninger og har viden om argumentationsprincipper
• kan få deres budskab tydeligt igennem i argumentation og debat

For at udvikle og træne disse færdigheder er der brug for, at undervisningen støtter og motiverer eleverne til mundtligt at indgå i naturlige og kontekstspecifikke interaktioner. Med afsæt i udsagnet; "Man lærer sprog ved at bruge det så naturligt som muligt i ægte kommunikation", er det derfor vigtigt at skabe situationer i alle fag og emner, hvor der er fokus på at tale om noget, som:

• har betydning – er autentisk
• interesserer og optager eleverne
• giver anledning til diskussion (formulere meninger, holdninger og uenigheder)
• giver en oplevelse af, at jeg må sige noget
• gør det vigtigt for eleverne både at forstå samtalepartneren og selv komme igennem med deres budskab

Herunder beskrives et eksempel fra praksis i form af forløbet Tag ordet og bliv hørt. I forløbet arbejdes der med samtalens grammatik, der er en slags usynlig forhandling om, hvordan man indgår i henholdsvis tale- og lytterollen og hermed samtalens spilleregler (turtagning).

Praksiseksempel: Tag ordet og bliv hørt

Forløbet har særlig fokus på eksplicit at undervise i ordforråd og sprogbrug til at tage ordet, at beholde ordet og at afgive ordet. Aktiviteterne i forløbet er eksemplariske og ikke målrettet ét bestemt klassetrin eller fag/emne. Det er op til læreren at udvælge indhold og tilpasse aktiviteter til klassens elever. Forløbet indeholder en introduktion og tre eksempler på elevaktiviteter.

Introduktion til emnet - Tag ordet og bliv hørt

Forløbet kan indledes med, at to lærere spiller små rollespil om et givent emne, de gerne vil fortælle hinanden om. Det kan være: min morgen, en aktuel nyhed, en observation på vej til arbejde, eller noget de har set i skolegården.

I rollespillet agerer de to lærere som henholdsvis dårlige og gode lyttere som oplæg til en efterfølgende drøftelse i klassen med afsæt i følgende spørgsmål:

• hvad sker der i samtalen mellem de to?
• hvordan lyttede de?
• hvordan så de ud under samtalen (øjenkontakt, kropssprog, koncentration, imødekommenhed)?
• hvordan virkede det?

Lærerne kan derefter præsentere viden om samtalens spilleregler for eleverne – ikke mindst de usagte spilleregler, og hvad vi gør sprogligt og kropsligt, når vi indgår i samtaler. I skemaet nedenfor ses konkrete eksempler på spillereglerne.

Elevaktivitet 1: Observation af andres samtaler/debatter

Eleverne kan efter introduktionen præsenteres for tv-interviews, talkshows, debatter, samtaler og lignende, der indholdsmæssigt relaterer sig til noget, der optager eleverne, en aktuel samfundsmæssig begivenhed eller det emne, klassen arbejder med.

Med afsæt i oplægget om samtalens spilleregler kan eleverne notere, hvad samtalepartnerne gør eller ikke gør. Det kan ske med afsæt i nedenstående skema:

Hvad sker der i samtalen mellem deltagerne?

Eleverne kan på skift præsentere deres iagttagelser i plenum, og denne aktivitet kan afsluttes med en fælles drøftelse af, hvad elevernes iagttagelser fortæller i forhold til deres viden om samtalens spilleregler.

Elevaktivitet 2: Observation af elevernes egne samtaler/debatter

Eleverne kan nu i mindre grupper diskutere en række udsagn eller påstande, der er udarbejdet af læreren og skrevet på små kort. Udsagnene skal være knyttet til det faglige indhold, der arbejdes med i klassen, eller andre emner, der optager eleverne. Udsagnene kan være sande, falske, provokerende eller omstridte. Eleverne skal udtrykke deres meninger og argumentere for dem.

Eksempler på emner, der kan give anledning til dialog og argumentation:

• Børns rettigheder: Børn bør selv bestemme, om de må have mobil med i skole.
• Dilemmahistorie: Hvem er der den mest skyldige og hvorfor?
• Boganmeldelse: Bogen får fem stjerner, fordi…
• Kriminalitet: Den kriminelle lavalder bør sænkes, fordi…
• Sundhed: Det skal være forbudt at købe slik i skolens kantine, fordi…
• Aktiv dødshjælp: Det skal være i orden at give aktiv dødshjælp til et sygt barn, hvis forældrene synes, at barnets liv ikke er værd at leve.

I forbindelse med diskussionen kan eleverne hente inspiration i skemaet nedenfor, hvor de kan finde eksempler på argumenterende sprogbrug. Læreren og eleverne kan supplere med flere eksempler.

En eller to elever i gruppen kan undervejs i gruppediskussionen notere gruppens samtaleforløb med henblik på en efterfølgende analyse med afsæt i nedenstående skema:

Hvad sker der i samtalen mellem deltagerne?

Der kan samles op på gruppernes diskussioner i klassen med fokus på to dele:

1. Fremlæggelse af gruppens diskussioner om de forskellige udsagn, og hvad de nåede frem til. Læreren kan med fordel stilladsere elevernes fremlæggelse med relevant sprogbrug, for eksempel bindeord, der er nyttige i diskussioner: på den ene/anden side, dog, alligevel, derfor, desuden…
    
2. Fremlæggelse af observatørernes analyse af samtaleforløbet og sprogbrugen: Hvad fungerede godt, mindre godt og hvorfor? Hvad kan vi lære til næste gang?

Elevaktivitet 3: Træning af elevernes kommunikative kompetencer med afsæt i et fagligt indhold

Som led i forfortåelse og introduktion til et nyt emne, kan læreren på fire store ark skrive fire forskellige udsagn, der relateres sig til det nye emne. Det kan være fagspecifikke udsagn eller holdningsprægede udsagn.

Er emnet eksempelvis Kropsidealer - hvordan opstår de? kan de fire udsagn være:

• Kropsidealer opstår på de sociale medier, fordi…
• Kropsidealer hænger sammen med den familie, du lever i, fordi….
• Kropsidealer er du selv med til at definere, fordi…
• Kropsidealer opstår i min vennekreds, fordi…

Der kan placeres et ark i hvert hjørne af lokalet, og eleverne får lidt tid til at tænke over udsagnene, inden de placerer sig i det af hjørnerne, hvor de er mest enige. Eleverne kan nu starte en samtale i deres hjørner, hvor de begrunder og argumenterer for deres valg af udsagn. Samtalen kan begynde parvis, inden der samtales i hele gruppen. Der kan vælges en referent, som tager noter fra samtalen.

Afslutningsvis kan de fire hjørnegrupper fremlægge pointer fra deres samtale.

Opsamling og inspiration

Dette forløb er tænkt som en introduktion til arbejdet med mundtlig kommunikation og samtalens spilleregler, men arbejdet med mundtlig fremstilling og kommunikation bør være et tilbagevendende fokusområde gennem hele skoleforløbet og i alle fag.

Du kan finde mange flere ideer til arbejdet med mundtlige aktiviteter inden for kompetenceområdet tale - mundtlig fremstilling og kommunikation i inspirationsmaterialet, Inspiration til arbejdet med sprog i 1.-9. klasse på emu.dk

Yderligere inspiration på emu.dk:

Se artiklen Lytning en vej til læring

Læs mere i faghæftet for dansk som andetsprog

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af læringskonsulenterne for dansk som andetsprog.