Forløb

Forårsforløb

Forløbet tager udgangspunkt i dansk som andetsprog - basis. Der er god mulighed for justering i forhold til aldersgruppe og elevforudsætninger, og forløbets struktur kan udvikles og overføres til andre emner.

Dette forløb sætter fokus på typiske foråstegn. Efter forløbet skal eleverne kunne kende de mest typiske tegn på forår i skoven/ haven/uden for skolen/ med fokus på flora og fauna og benævne blomstens/træets, insekters dele og farver (stilk, blade, træ, stamme, knop, gren m.m.)

Forløbet lægger desuden op til, at eleverne skal beskrive forskellige træarter/forårsblomster/insekter og berette om en oplevelse mundtligt og skriftligt med brug af tidsbindeord og i datidsform.

Forudsætninger, form og indhold

Dette forløb er målrettet alle modtageklasser og tager udgangspunkt i kompetenceområdet tale i dansk som andetsprog - basis. Eleverne kan i forløbet gøre brug af alle deres sproglige ressourcer, det vil sige dansk og modersmålet, fremmedsprog, kropssprog med mere. Dette er med til at sikre, at eleverne udfordres til at anvende risikostrategier.

Forløbet er opbygget i tre faser. I første fase skal eleverne derhjemme eller i makkerpar på skolen tale om billeder af forårstegn. I fase to skal eleverne i grupper en tur ud i nærmiljøet omkring skolen og tage billeder af forårstegn. Til sidst skal eleverne fortælle hinanden om billederne og dagens aktiviteter.

Tilrettelæggelse

Inden forløbet gennemføres, skal læreren finde et antal billeder, som skal bruges til arbejdet med emnet “Forår”. Indholdet på billederne skal helst kunne genfindes i nærmiljøet. På billederne kan der være både flora og fauna, såsom forårsbebudere, nøgne løvtræer, løvtræer med blade, mariehøns, bier osv.

Der lægges op til, at eleverne i første del af forløbet skal tale med deres forældre om de udleverede billeder med forårstegn. Det er vigtigt, at forældrene på forhånd er orienteret om denne hjemmeopgave. Et alternativ kan også være, at eleverne i makkerpar gennemfører denne opgave på skolen.

Læreren skal desuden udarbejde passende differentierede tekster om billederne, som eleverne skal bruge i deres læse/skriveaktiviteter, hvis eleverne skal arbejdet med del 2 i anden fase.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvilke forårsbilleder skal eleverne have udleveret i fase et?
  • Skal eleverne have billeder med hjem, så de kan tale om dem med deres forældre?
  • Hvordan skal turen rundt i nærmiljøet på jagt efter forårstegn organiseres?
  • Skal eleverne arbejde med del 2 i anden fase, hvor de skal læse en fagtekst og skrive en lille tekst selv?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Fase 1: Før aktiviteter - forforståelse - hjemme og på skolen

Hjemme

Eleverne kan få et antal billeder med hjem (antal afhænger af en konkret individuel vurdering af elevernes faglige og sproglige niveau). Eleverne kan sammen med familien tale om, hvad de ser på billederne, altså tømme billedet for ord. De skal tale på deres stærkeste sprog om:

  • Hvad de kan se på billedet.
  • Om floraen/faunaen også findes/vokser i deres hjemland.
  • Hvad det hedder på modersmålet.

Hvis eleven/forældrene kan, må de gerne skrive, hvad der er på billedet, på modersmålet.

På skolen

Eleverne kan deles ind i mindre grupper, gerne sproggrupper hvis det kan lade sig gøre. På skift kan eleverne fortælle hinanden, hvad der er på de billeder, de fik med hjem.

Der kan samles op mundtligt og laves et mindmap med de forskellige billeder. Mindmappet kan senere stilladsere eleverne i deres læse-/skriveopgaver. Læreren kan supplere med de ord, som eleverne ikke er kommet med, men som er vigtige for det videre forløb.

Fase 2: Under aktiviteter - I nærmiljøet omkring skolen

1. del

Eleverne skal nu i deres grupper en tur ud i nærmiljøet. De skal se, om de kan finde den flora og fauna, som de har set på billederne. Når et dyr eller en blomst/træ fra et af billederne er fundet, kan eleverne tage et billede af det. Hvor mange billeder, eleverne skal tage, beror på en individuel vurdering.

Når eleverne kommer tilbage til deres base med deres fund, kan deres fortælling stilladseres ved at stille åbne spørgsmål og eventuelt understøtte med diverse sproglige benævnelser.

2. del

Eleverne kan nu finde ét billede, som de ønsker at gå i dybden med. De kan læse en tekst om det udvalgte dyr/blomst/træ. Efterfølgende kan de skrive deres egen lille fagtekst. Den kan skrives i en skriveskabelon med overskrifter, hjælpesætninger og fokusord. Elevernes billeder kan eventuelt printes ud, så de kan bruges aktivt i skriveopgaven.

Fase tre - Efter aktiviteter - på skolen

Som afslutning på dagen eller forløbet kan eleverne mundtligt to og to berette om dagens aktiviteter med afsæt i brug af billeder og tidsadverbier, der måske er skrevet på skilte (først, senere, herefter, bagefter, til sidst).

Eleverne kan også slutte dagen af med at skrive logbog, hvor de med ord eller sætninger, billeder og/eller tegninger beretter om dagens aktiviteter med afsæt i spørgsmål som:

  • Hvem har jeg været sammen med?
  • Hvor har vi været?
  • Hvad har vi set/fundet/oplevet?
  • Hvad har jeg lært?

Evaluering

Det kan med fordel afklares allerede i planlægningsfasen, hvorledes forløbet skal evalueres. Der kan eventuelt tages afsæt i de mål, som er opstillet for forløbet. Det er vigtigt, at eleverne er bekendte med målene fra begyndelsen, da det kan højne motivationen.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede det at lade eleverne få billeder med hjem?
  • Gjorde eleverne brug af alle deres sproglige ressourcer, det vil sige dansk og modersmålet, fremmedsprog, kropssprog med mere og blev dermed udfordret til at anvende risikostrategier?
  • Hvilke observationer blev gjort i forbindelse med elevernes brug af strategier?
  • Er der noget eksemplarisk ved dette forløb, som kan tilpasses og genbruges i et fremtidig planlægning af undervisningsaktiviteter?

Kreditering

Dette undervisningsforløb er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.