Artikel

Co-teaching som led i et vejledningsforløb i dansk som andetsprog

Co-teaching som led i et vejledningsforløb giver mulighed for, at en faglærer og en dansk som andetsprogs-vejleder deltager i undervisningen med hver sine kompetencer og fagligheder. 

Co-teaching som led i et vejledningsforløb, er et forløb, hvor en dansk som andetsprogs-vejleder og en lærer sammen udvikler undervisningen med udgangspunkt i metoden co-teaching. Undervisningsmetoderne og forløbene, der udvikles, kan med fordel beskrives og videndeles til inspiration i teamet/afdelingen/skolen.

Et vejledningsforløb som dette består af tre faser;

  • Forberedelsesfasen
  • Planlægningsfasen
  • Evalueringsfasen

Faserne udfoldes sammen med en beskrivelse af forskellige metoder til Co-teaching i denne artikel.

 

Forberedelsesfasen

I forberedelsesfasen afstemmer vejlederen og faglæreren forventningerne til samarbejdet og drøfter klassens tosprogede elevers sproglige udfordringer. Det aftales også, hvilke data der skal være indhentet, inden planlægningsfasen starter. Det kan være et elevinterview, elevprodukter, sprogscreening, test, observationer eller andre relevante data.

I forberedelsesfasen kan der med fordel udarbejdes en samarbejdskontrakt, hvor lærer og vejleder i fællesskab kan gøre sig overvejelser om punkter som:

  • Rammer for og roller i møder og undervisning
  • Mål for forløbet og udviklingsbehov 
  • Fælles spilleregler og rutiner i klassen
  • Samarbejde, tillid og kommunikation
  • Videndeling (hvad, hvem og hvornår)

 

Planlægningsfasen

I denne fase drøftes indholdet af den fælles undervisning på baggrund af de indsamlede data fra forberedelsesfasen. Der kan i fasen tages udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvad giver data anledning til, at vi handler på?
  • Hvordan sætter vi fokus på det i den almene undervisning?

Herefter planlægges undervisningen i det konkrete forløb.

 

Seks arbejdsformer

Der kan tages udgangspunkt i en af nedenstående seks arbejdsformer fra Co-teaching, når undervisningen skal planlægges og organiseres.

1. Én underviser, én assisterer
I denne arbejdsform underviser én lærer, mens den anden hjælper eleverne med at være opmærksomme og/eller guider dem i brugen af understøttende stilladserende redskaber eller i at være deltagende. Den assisterende lærer bidrager dermed aktivt i undervisningen, og det er aftalt på forhånd, hvilken rolle den assisterende lærer har.

2. Stationsundervisning
Eleverne deles i tre grupper – tre stationer: To bemandede grupper og en ubemandet gruppe, hvor eleverne arbejder selvstændigt. Undervejs roterer enten elever eller lærere, så lærerne ser alle elever. De to lærere kan undervise i hvert sit emne, og når eleverne arbejder selvstændigt, kan de løse opgaver i forskellige sværhedsgrader.

Rotationen behøver ikke være slavisk. For eksempel kan nogle elever have gavn af at være to gange hos vejlederen og springe det selvstændige arbejde over. Nogle elever kan med fordel begynde med at arbejde selvstændigt, derefter undervises af læreren, og afslutningsvis arbejde selvstændigt igen.

Det kan eventuelt være en god ide at lade den ubemandede station starte med at være én sproggruppe, hvis eleverne taler samme modersmål, og har gavn af at aktivere deres forforståelse på modersmålet, før de arbejder med det på dansk.

3. Én underviser, én observerer
Det kan være godt at få andre øjne på sin undervisning. I denne form observerer den ene lærer den andens undervisning og tager notater undervejs. Notaterne er vigtige for at få de nødvendige data til at udvikle praksis ud fra.

Det aftales på forhånd, hvad der skal observeres på, eksempelvis:

  • Har læreren øjenkontakt med eleverne?
  • Hvor længe venter læreren, før eleverne får lov at svare?
  • Er læreren særlig opmærksom på, om elever med anden etnisk baggrund end dansk, har forstået opgaven?

4. Teamundervisning
Udgangspunktet er her, at lærerne har et fælles oplæg. Det kan eksempelvis være, at den ene lærer instruerer klassen, mens den anden tager elevernes parti og modellerer, hvad de tænker om opgaven. Læreren kan eksempelvis sige: "Nu er jeg forvirret. Hvad er det, du vil have os til?". Det kræver, at lærerne planlægger, hvem der gør hvad og hvordan. Ellers er der stor risiko for at lave ekko-undervisning, hvor den ene blot gentager det, kollegaen lige har sagt.

5. Alternativ undervisning
I denne form arbejder læreren med hovedparten af klassen, mens vejlederen giver en lille gruppe elever en særlig introduktion/forforståelse til det, klassen skal arbejde med. Det er vigtigt at udskifte den lille gruppe indimellem, så eleverne ikke får oplevelsen af at blive stigmatiseret som klassens ”anderledes” børn. Modellen kan med fordel bruges til at samle op på undervisningen med elever, som har været syge/fraværende.

6. Parallelundervisning
Lærerne underviser hver sin halvdel af klassen. Denne opdeling giver den enkelte elev større mulighed for at komme til orde. Eleverne kan deles efter niveau og arbejde med materialer i forskellige sværhedsgrader, eller lærerne kan undervise på hver sin måde. Der kan også diskuteres det samme emne i begge grupper, men fra hver sin synsvinkel. Til sidst kan eleverne mødes i plenum.

 
I planlægningen af Co-teaching kan følgende spørgsmål drøftes:

  • Hvilke Co-teaching former egner sig bedst i forhold til de sproglige mål, der er sat for undervisningen?
  • Hvordan kan de forskellige stationer og arbejdsformer tilgodese det sproglige fokus i fagundervisningen?
  • Hvordan tilrettelægges ”før-, under-, efteraktiviteter”, der er centrale i arbejdet med sproget i faget?
  • Hvordan styrkes elevernes muligheder for at gøre brug af det sprog, der knytter sig til det fagspecifikke indhold?

 

Gennemførsel

Når det konkrete forløb gennemføres med udgangspunkt i det udvalgte faglige indhold og de valgte metoder og stationer, kan der sigtes mod disse kendetegn for Co-teaching (Højholdt 2017):

  • Samtidighed: Co-teaching gennemføres samtidigt, og lærerne samarbejder om at skabe gode læreprocesser for eleverne.
  • Afklaret forskellighed: Lærerne søger aktivt at drage nytte af hinandens faglige forskelligheder.
  • Fælles didaktisk proces: Læreprocesserne planlægges, gennemføres og evalueres i fællesskab og med delt ansvar.
  • Aktiv rolle: Lærerne har begge en aktiv rolle i elevernes læreprocesser.
  • Diversitet som styrke: Elevernes forskellighed søges håndteret, så undervisningen rummer både fagligt og socialt udfordrende rammer for alle i fællesskabet.
  • Læring: Der skabes læring både blandt elever og voksne.
     

Evalueringsfasen

Det er vigtigt at evaluere undervisningen sammen, så den løbende kan justeres. Der skal evalueres på udbyttet af undervisningen, hvordan eleverne tog imod undervisningen samt samarbejdet undervejs. Samarbejdskontrakten og den fælles forberedelse kan evalueres, og det kan aftales, om der skal justeres på undervisningsplan/metode til næste gang. Det er vigtigt, at lærer og vejleder sammen reflekterer over undervisningen og forholder sig lyttende til hinandens oplevelse af undervisningen.

Når forløbet afsluttes, kan spørgsmål som disse overvejes:

  • Hvad skal fastholdes og videreudvikles i forløbet?
  • Hvordan kan vi følge elevernes udvikling?
  • Hvilken støtte eller hjælp er nødvendig for at fastholde den nye praksis uden vejleder?
  • Hvordan har samarbejdet og samarbejdskontrakten fungeret?
  • I hvilken grad har samarbejdet levet op til kendetegnene for Co-teaching?
  • Hvordan vil vi dele vores erfaringer med andre?

 

Hvorfor arbejde med Co-teaching ?

Herunder gennemgås forskellige mulige gevinster ved at arbejde med Co-teaching som vejledningsforløb.

Variation og afveksling
I Co-teaching veksles der mellem brugen af forskellige stationer og arbejdsformer, hvilket er med til at sikre variation og afveksling i undervisningen. Der skabes hermed muligheder for at medtænke evidensbaserede metoder til undervisning af tosprogede elever i den daglige undervisning. 
Se mere her: Viden om sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever

Mere ro og koncentration
Co-teaching er med til at skabe ro og koncentration i klassen, da eleverne kan veksle imellem henholdsvis bemandede og ubemandede stationer, hvor opgaveløsningen er tilpasset elevernes faglige og sproglige niveau. De forskellige variationer skaber mulighed for undervisningsdifferentiering, hvilket medfører, at lærerne får et nyt blik på eleverne og på denne måde får mulighed for at målrette undervisningen i højere grad. Når eleverne er blevet vant til denne måde at arbejde på, skabes der rum til fordybelse, hvilket er med til at højne koncentrationen og undervisningen.  

Flere deltagelsesmuligheder og fokus på sproglig udvikling
Der opstår nye muligheder for at sætte eleverne i  forskellige kommunikationssituationer, der aktiverer og styrker deres sproglige og faglige læring og hermed deres deltagelsesmuligheder i undervisningen. Co-teaching giver også anledning til at inddrage elevernes flersproglige ressourcer, idet der kan dannes sproggrupper, såfremt der er elever, der taler det samme modersmål og kan have gavn af at trække på dette i sin andetsprogstilegnelse.   

Medlæring og erfaringsudveksling
Co-teaching som led i et vejledningsforløb skaber mulighed for, at vejleder og lærer i fællesskab tilrettelægger en praksis, hvor de andetsprogspædagogiske metoder afprøves og evalueres løbende. Der skabes rum for fordybelse, fælles eksperimeteren og didaktiske refleksioner, der er med til at højne undervisningen og skabe lige deltagelsesmuligheder for alle.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af læringskonsulenterne for dansk som andetsprog.


Friend, M (2019) Co-teaching i praksis – samarbejde om inkluderende læringsfællesskaber, Dafolo

Højholdt, A. (2017) Co-teaching, samarbejde om læring, Hans Reitzels forlag

Hedegaard Hansen J (2019): Co-teaching, Århus Universitetsforlag


Siden er opdateret 27. maj 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.