Vejen ind i skriftsproget - med fokus på læsning

Alle elever i skolen har en stor opgave i at udvikle sig fra at vide noget på eget hverdagssprog til at vide på et fagsprog. Hverdagssproget er kendetegnet ved at være konkret og kontekstbundet, mens fagsproget er abstrakt, løsrevet fra konteksten og informationstæt. For mange elever er det derfor svært at tilegne sig uden direkte instruktion. Eleverne kan ikke altid selv finde vejen fra hverdagssprog til fagsprog, men må have målrettet og veltilrettelagt undervisning, som støtter dem hele vejen.

Denne artikel handler om lærere og pædagogers arbejde med at få eleverne ind i skriftsproget som adgang til fagenes faglige registre og dermed mulighed for at lykkes i uddannelsessystemet.  

Fra hverdagssprog til fagsprog

Det er en glidende overgang at føre eleverne ind i skriftsproget. Meget undervisning foregår på hverdagssprog – talesprog. Læreren og pædagogen fortæller eleverne om dagens emne, eleverne diskuterer med lærer og pædagog om det, og så går undervisningen videre til den skrevne tekst. I det øjeblik er der rigtig mange elever, der falder fra, simpelthen fordi de ikke kan læse fagteksten på baggrund af en mundtlig introduktion. Årsagen er, at der er for langt mellem det sprog, der bruges i klassen, og det skrevne sprog. En central del af løsningen er, at lærer og pædagog gennem undervisningen bygger en bro fra hverdagssproget til fagsproget.

I en del undervisning kommer alt for få af eleverne ind i skriftsproget. Enten går læreren uden om de skriftlige tekster ved at genfortælle dem, så hun/han er sikker på, at eleverne nogenlunde ved, hvad der står i teksterne, uden at de selv har læst dem, eller også sættes en del af eleverne af. Det er meget uheldigt, hvis man på denne måde sætter niveauet ned for de elever, der sprogligt og skriftsprogligt ikke er så stærke. I skolen bliver teksterne hele tiden sværere, så hvis læreren først styrer uden om teksterne, får eleverne sværere og sværere ved at hægte sig på igen.

Eleverne skal skubbes ind i skriftsproget. Men de skal have støtte – de skal stilladseres. Stilladsering kan forstås som en undervisning, der både presser eleverne og samtidig støtter dem gennem at give dem det nødvendige stillads, som kan hjælpe dem i læringsprocessen.

Det mundtlige sprog som en bro til skriftsproget

Herunder gives konkrete bud på, hvad en undervisning, der bygger en solid bro for eleverne fra det mundtlige til det skriftlige sprog, kan indeholde. Alle bud skal naturligvis tilpasses elever og niveau.

Aktivering af forhåndsviden
Et forløb kan starte med, at alle elever får mulighed for at sætte sig grundigt ind i det emne, de skal beskæftige sig med. Læreren og eleverne kan, alt efter om det er geografi, historie, dansk eller et andet fag, tage ud og se på det, teksten handler om. Læreren kan også vise et filmklip, billeder eller på anden vis aktivere elevernes forhåndsviden om emnet.

Eleverne får på denne måde en masse input med så meget kontekst som muligt: De kan se, røre, opleve, smage – alt hvad emnet og omstændighederne kan bære. Det vigtige er at få eleverne engageret i emnet og bibringe dem en dyb forståelse for, hvad emnet handler om. Det er af stor betydning, at elevernes eget sprog (og gerne flere sprog) omkring emnet bliver aktiveret i denne fase, både i samspil med lærer og pædagog, men også i mindre grupper.

Formidling af oplevelser
Læreren og pædagogens næste opgave er at få flyttet elevernes sprog fra her-og-nu sprog til noget mere referende og dermed generaliserende. Det gøres oplagt ved at sætte eleverne i en situation, hvor de skal fortælle om det, de har oplevet/gjort/set. Lærer og pædagog fjerner altså konteksten og beder eleverne referere og videreformidle.

For at bidrage til at gøre eleverne motiverede og målrettede i deres sprog, er det vigtigt, at det ender ud i en formidling til nogle modtagere. Det kan være en formidling hjem til forældre eller til en anden gruppe/klasse. I denne fase får eleverne brug for langt mere præcist ordforråd, fordi de ikke kan sige den der og det der, når konteksten ikke længere er til stede.

De følgende aktiviteter skal føre eleverne direkte ind i teksten, med to formål:

• at give eleven de fornødne forudsætninger til at læse teksten
• at give eleven generelle strategier til at angribe tekster

Herunder gennemgås selve tekstarbejdet, der er inddelt i en før-, under- og efterlæsningsfase.

Førlæsningsfasen

I arbejdet med fagteksten, er det alfa og omega, at læreren og pædagogen har afklaret og formidlet til eleverne, hvad målet med tekstlæsningen er:

• Skal teksten informere eleverne?
• Skal teksten instruere dem til et forsøg?
• Skal teksten forklare faglige sammenhænge?

Det er også af stor vigtighed, at lærer og pædagog kender teksten rigtig godt, således at det sikres, at eleverne i førlæsningsfasen føres sikkert hen mod teksten. Når eleverne er godt inde i emnet og allerede kender eller har stiftet bekendtskab med et ordforråd, der peger hen mod teksten, skal der bruges tid på, at eleverne forholder sig til selve teksten.

Der kan sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvad er det for en tekst?
• Hvilket formål skal teksten tjene?
• Hvordan ser den ud/hvilken struktur har teksten?

Lærer og pædagog kan med fordel have teksten på den elektroniske tavle, så eleverne kan se den, og det kan noteres på tavlen, hvor de forskellige dele af teksten er placeret: rubrik, underrubrik, orientering, beskrivelse m.m.  

Det er vigtigt at undervise eleverne i, at de kan få oplysninger ved at se på illustrationer, rubrikker, underrubrikker og billedtekster. Disse aktiviteter skal give eleverne gode strategier til at angribe tekster generelt og til selvstændigt at kunne læse lignende tekster.

Ordforråd
Ordforrådet er en central del af arbejdet med fagteksten. Fagteksten kan nemlig indeholde endog meget svære ord, som ikke er en del af elevernes ordforråd. Disse ord skal lærer og pædagog have gjort sig helt klart og sørge for at arbejde med på en tydelig og grundig måde, inden teksten læses. I ordforrådsarbejdet skal der både arbejdes med ordenes betydning og kontekst samt med ordenes opbygning. 

Stimulering af forhåndsviden
Inden tekstlæsningen er det vigtigt at stimulere elevernes forhåndsviden om tekstens indhold. Det kan være nyttigt, at eleverne får mulighed for at gætte kvalificeret på, hvad teksten handler om.

Gæt kan kvalificeres på mange måder, eksempelvis:

• ved at læse rubrik og underrubrikker
• ved at læse første linje i hvert afsnit (afsnittets emnesætning)
• ved at se teksten an
• ved at udfylde ordkendskabskort eller begrebskort for udvalgte nøglebegreber i teksten
• ved at læse elevvenlige ordforklaringer

Når eleverne er blevet forberedt på teksten, og man også har arbejdet med forberedelsesstrategier ift. tekstens indhold, er man klar til selve læsningen. Det kan være en god ide at have læst en lignende tekst sammen med eleverne, så man har vist dem, hvordan teksten er bygget op, hvordan sætninger er skruet sammen i denne slags fagtekster og givet strategier til, hvordan man angriber teksten. Det, eleverne har gjort sammen med lærer og pædagog, kan de så efterfølgende gøre i grupper og på egen hånd.

Underlæsningsfasen

Eleverne skal have en konkret læseopgave, mens de læser. Det kan være at udlede en bestemt viden, eksempelvis:

• Hvad står der i teksten om vandets tilstandsformer?
• Notér alt, hvad der står om de forskellige landes styreformer?
• Hvad får vi at vide om hovedpersonen Viggo gennem hans handlinger?

Sådanne opgaver vil træne eleven i at læse fokuseret, og det vil motivere de elever, som synes, at det er uoverkommeligt at læse og forstå alt i teksten.

Læseopgaven kan også gøres mere overkommelig ved at dele den op i mindre dele, og lade forskellige elever sætte sig grundigt ind i de forskellige dele af teksten, for efterfølgende at skulle forklare hinanden, hvad de har læst.

Efterlæsningsfasen

Når eleverne har læst teksten og forholdt sig aktivt til, hvad de har læst, er det tid til at fastholde tekstens indhold og ordforråd. Det gøres ved at bede eleverne formidle tekstens indhold. De kan eksempelvis omsætte indholdet til en anden form. Det kan være en planche, en tegning, en graf eller en læse-let-udgave af teksten med en yngre klasse som målgruppe.

Yderligere fokusområder

Ud over selve indholdet i undervisningen, har undersøgelser påvist gode effekter af en eksplicit instruktion, hvor lærer og pædagog gør det klart for eleverne:

• Hvad formålet med undervisningen er.
• Hvad eleverne skal lære.
• Hvordan eleverne skal lære det.
• Hvorfor eleverne skal lære det.

Ud over at være eksplicit, påvirker det læringen positivt, hvis undervisningen er systematisk med en hensigtsmæssig progression og en tydelig feedback.

I et forløb som ovenstående kunne det betyde, at lærer og pædagog har opstillet (sproglige og skriftsproglige) mål og gjort det tydeligt, hvilket ordforråd der skal arbejdes med og tilegnes i forløbet, samt hvad eleverne kan forvente sig af fagteksternes formål og struktur. Det gør det muligt at arbejde målrettet, følge udviklingen og evaluere til sidst for at være sikker på, at eleverne har lært det, der var hensigten med undervisningen.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af af Mette Ginman, lektor og udviklingskoordinator, Københavns Professionshøjskole, og Trine Nobelius, specialkonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.