Fokus på ordforråd i fagene

Et systematisk og eksplicit ordforrådsarbejde i undervisningen inden for det enkelte fag betyder, at der må være fokus på ordforråd inden for alle fire kompetenceområder af faget dansk som andetsprog; læsning, skrivning, lytning og tale.

I planlægning af undervisningen er det vigtigt at fokusere på:

• aktiviteter, der understøtter, at eleverne udvikler faglige kompetencer.
• sprogbrugssituationer, som støtter og stilladserer eleverne i at udvikle deres sprog og ordforråd, som en vigtig forudsætning for at tilegne sig faglig viden.

For at give helt konkrete idéer til, hvordan du kan udvide dine elevers ordforråd, gennemgås her et eksempel fra praksis, hvor der er arbejdet med både faglighed og ordforråd i et forløb om insekthoteller og biodiversitet. Eksemplet viser, hvordan du kan tilrettelægge forskellige sprogbrugsaktiviteter og en tydelig stilladsering af eleverne i et fagligt forløb.

De beskrevne aktiviteter er tænkt som eksemplariske eksempler på ordforrådsarbejde i undervisningen, og de kan overføres til andre fag og emner.

Før-aktiviteter – giv eleverne erfaringer

I planlægningen af et forløb skal der altid være fokus på, hvilket fagligt indhold eleverne skal lære gennem aktiviteterne, og hvilket ordforråd og sprog de har brug for at kunne anvende.

Du må derfor overveje, hvordan eleverne får de sproglige ressourcer og det ordforråd, de har brug for, samtidig med at de kan gøre sig konkrete erfaringer i forhold til det faglige indhold. Koblingen mellem egne erfaringer og ord og begreber er vigtig i arbejdet med at udvikle elevernes ordforråd i alle fag.

Eksempel

I den indledende fase af forløbet om insekthoteller og biodiversitet sætter læreren fokus på, at eleverne skal gøre sig konkrete erfaringer med, hvor insekter holder til, altså deres levesteder. Det skal ske ved en undersøgelse med kartoffelfælder og nedgravede syltetøjsglas.

Læreren modellerer, hvordan eleverne kan stille spørgsmål: ”Hvor er det bedst at grave syltetøjsglasset ned – og hvorfor?” ”Hvad er forskellen på at sætte kartoflen i sol og i skygge?”

Når læreren senere i forløbet præsenterer eleverne for ordet levesteder, har de konkrete erfaringer, som de kan koble til ordet. Dette kan lette deres arbejde med at tilegne sig det nye begreb.

Når eleverne skal lave insekthoteller, kan de anvende viden fra deres undersøgelse med syltetøjsglas og kartoffelfælder. Hvis de eksempelvis gerne vil lave et insekthotel til bænkebidere og skolopendre, skal de finde fugtige og halvrådne materialer i naturen. Læreren ønsker at få disse fagord (bænkebidere og skolopendre) og førfaglige ord (fugtige og rådne) i spil, så arbejdet med insekthotellet kan udvide elevernes ordforråd. Eleverne skal derfor gruppevis præsentere, hvilke dyr de gerne vil have skal flytte ind i deres insekthotel, og hvilke materialer de vil bruge.

Når eleverne skal finde konkrete materialer til insekthotellet, er læreren ligeledes opmærksom på at øge elevernes ordforråd ved at bruge synonymer og udbygge deres sætninger, når de taler sammen. Læreren præsenterer for eksempel ordene; pind, gren, kvist og strå og taler om betydningsforskelle, og hvilket ord der passer bedst til den fundne genstand.

Når du taler med eleverne om farver, størrelser, materialitet og tilhørsforhold, udvikles deres ordforråd og sproglige strategier i forhold til at beskrive materialerne. Det er afgørende, at det ikke kun er dig, der anvender ordforrådet, men at du sætter eksplicit fokus på, hvordan dine sproglige valg har betydning for det, du kommunikerer. Vigtigst er det, at du giver eleverne mulighed for at anvende ordforrådet i forskellige sprogbrugsaktiviteter, der samtidig understøtter deres faglige udvikling.

Eksempel

Læreren vælger to forskellige sprogbrugsaktiviteter, hvor eleverne skal anvende ordforrådet. Den første aktivitet er Kims leg, hvor genstande skjules under et klæde. I aktiviteten skal eleverne nævne, hvilke genstande de kan huske. Herved skal de gendanne den konkrete genstand som et indre billede og forbinde det med ordgruppen.

I den anden sprogbrugsaktivitet skal eleverne kategorisere de genstande, de har fundet i naturen. De skal i grupper forhandle sig frem til forskellige meningsfulde kategorier. Det kan være form, farve, størrelse eller vægt. Efterfølgende skal de præsentere deres kategorier. Læreren stilladserer eleverne ved at forære dem førfaglige ord, eksempelvis ordene lys og mørk, og sætningsstartere, eksempelvis: "Den er mere lys end...", eller "den lyseste er…".

Begge øvelser kan anvendes i alle fag og er eksempler på sprogbrugssituationer, hvor eleverne gør sig erfaringer med brug af nye ord og begreber. I stedet for at tage udgangspunkt i konkrete materialer kan før-aktiviteter laves med udgangspunkt i ordkort, billeder, modeller eller små tekststykker.

Før-aktiviteter - Tæt på sproget

Et eksplicit fokus på udvalgte ord og begreber i forløb gavner ikke kun elevernes ordforråd i den konkrete situation, men giver dem erfaringer og strategier til selv at kunne tilegne sig nye ord i andre kontekster.

Det er derfor afgørende, at du i hvert forløb går i dybden med udvalgte ord og folder dem ud på forskellige måder, så eleverne får udviklet strategier at til udvide deres ordforråd.

Eksempel

Læreren vælger, at sætte ordet insekthotel i fokus. Ordet er sammensat af to ord; insekt og hotel. Ordet insekt er en fælles betegnelse for en gruppe dyr. Ved at give eksempler på insekter, giver læreren eleverne mulighed for at skabe forbindelser mellem overbegrebet og de enkelte arter.

Herefter ønsker læreren at aktivere elevernes forforståelse for, hvad et hotel er, ved at lade dem skrive udsagn ned om hoteller. Eksempel: På et hotel overnatter man... Eleverne opfordres til i grupper at bruge deres flersproglige ressourcer, så de får aktiveret deres samlede ordforråd og forforståelse i aktiviteten.

Læreren lader efterfølgende eleverne lave nye sammensatte ord, hvor ordet hotel skal indgå. Herved får de erfaringer med at danne sammensatte ord, og de forholder sig til, hvordan to ord skaber nye betydninger, når de sættes sammen.

Under-aktiviteter - Faglig læsning

Eleverne kan opleve forskellige sproglige udfordringer i mødet med tekster, og de skal derfor støttes og stilladseres, når de læser fagtekster. Det er ofte en fordel at have sat fokus på konkrete ord som en før-aktivitet, så eleverne ikke møder ordene første gang, når de læser teksten.

Eksempel

Læreren vælger, at eleverne skal læse en tekst om insekthoteller. I forhold til teksterne har læreren følgende overvejelser:

• Den første del af teksten er skrevet i et bekrivende og billedskabende hverdagssprog med førfaglige ord (velplejede, boligmangel). Her er det vigtigt at have et særligt fokus på elevernes forforståelse for emnet, for at de kan forstå teksten.
  
  
• I anden del af teksten er der fagord, der skal forklares (yngle, forpuppe sig), for at eleverne kan koble det sammen med deres viden om, hvad et insekthotel er, og hvad insekterne bruger det til.
  
  
• Teksten indeholder flere steder sproglige konstruktioner, der kan være en udfordring for eleverne. Det er for eksempel nominalgrupper (en ordgruppe), der indeholder flere informationer, som eleverne skal læse som en samlet helhed, eksempelvis bundter af bambus. For at forstå sætningen kræver det både, at eleverne ved, hvad bambus er, og hvad det betyder, at det er i bundter. Her vil læreren vise eleverne et billede af bambus og efterfølgende demonstrere kropsligt, hvordan man bundter ting.
  
  
• I teksten er der også sætninger, der indeholder nominaliseringer (udsagnsord der er lavet om til navneord), for eksempel: Insekthotellet skal give beskyttelse. Ordet beskyttelse er en nominalisering og denne sætning er sværere at forstå, end hvis der stod: Insekter bliver beskyttet mod vind og vejr, hvis de bor i insekthotellet. Læreren vælger at lade eleverne pakke nominaliseringer ud for hinanden i makkerpar, inden det gøres fælles i klassen, så alle får mulighed for både at gætte på betydning - men også at få den rigtige forklaring.
  
  
• Flere sætninger indeholder forskellige sproglige konstruktioner, som kan være svære for eleverne at forstå, for eksempel: Reden består af blomsterblade, harpiks og mudder, som tygges til en masse. Her er der både faglige ord på konkrete genstande (blomsterblade, harpiks og mudder), der er passivformen (tygges) og et førfagligt ord (masse), som har en bestemt betydning i denne faglige kontekst. Endelig er der det førfaglige ord (består af) som anvendes i informerende naturfaglige tekster. Læreren vælger at stille spørgsmål for at få meningen i sætningen frem. Hvad er reden lavet af? Hvordan er reden lavet?

Du kan ikke arbejde med alle ord i en tekst. Det er vigtigt, at du ikke kun sætter fokus på fagord, men også er opmærksom på, at eleverne ofte har brug for hjælp til at forstå førfaglige ord, tekstformål, for eksempel beskrivelser, informationer, forklaringer, samt forskellige sproglige konstruktioner som nominalgrupper, passivformer og nominaliseringer.

Efter-aktivitet - Anvendelse af ordforråd

Et undervisningsforløb skal indeholde aktiviteter, hvor eleverne skal anvende det lærte faglige indhold og nye ordforråd på forskellige måder. Som i før- og underfasen, må du stilladsere eleverne på forskellige måder, så de har adgang til de sproglige ressourcer, de skal anvende i aktiviteterne.

Eksempel

Læreren har planlagt sit forløb, så elevernes viden og erfaringer med insekthoteller, bliver springbræt til, at de skal forholde sig mere overordnet til begrebet biodiversitet.

I denne fase laves en fælles planche med ord, som eleverne kan bruge, når de skal argumentere for, at insekthoteller bidrager til biodiversitet. Det er ord som bestøve, bolig, variation, arter mv.

Bagefter får eleverne hjælpesætninger som:

• Det er godt at have insekthoteller, fordi….
• Insekthoteller bidrager til biodiversiteten, fordi…

Læreren giver herved eleverne mulighed for at forbinde de ord, der er arbejdet med i forbindelse med insekthotellerne, med det abstrakt begreb biodiversitet.

Som afslutning vælger læreren, at eleverne skal udfylde et semantisk ordkort med ordet biodiversitet, for at samle den viden de har fået i forløbet.

Herunder ses et eksempel på, hvordan er sådan ordkort kan udformes og udfyldes.

© Mette Bech

Når du vælger at bruge ordkort, er det vigtigt, at du tilpasser dem dit fag, elevgruppen og det udvalgte ord/begreb.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Mette Bech, Pædagogisk konsulent, CFU Absalon