Artikel

Inspirationsmateriale fra sprogprøveprogrammet

Inspirationsmaterialet er udviklet som led i forsøgs- og udviklingsprogrammet med sprogprøver i børnehaveklassen og er målrettet skoler, der ikke er omfattet af kravet om at gennemføre obligatoriske sprogprøver.

Materialet giver inspiration til, hvordan børnehaveklasseelevernes sproglige udvikling kan styrkes gennem løbende prøvning af elevernes sproglige kompetencer kombineret med en målrettet sprogstimulerende indsats i både klassen og hjemmet.

For information om obligatoriske sprogprøver i grundskolen henvises til uvm.dk/sprogproever.

Inspirationskatalog til arbejdet med sprog i børnehaveklassen

I inspirationskataloget kan du lære mere om, hvordan du kan vurdere elevernes sproglige kompetencer via sprogprøver udformet som sproglege og udvikle deres sproglige kompetencer gennem målrettet individuel sprogstimulering, kollektiv dialogtræning i klassen og systematisk forældreinddragelse.

Forældrefolderen ”Brug Sproget!”

Forældrefolderen kan inspirere og understøtte forældre til børn i børnehaveklassen til at stimulere elevens sproglige udvikling i hjemmet. Folderen indeholder strategier for højtlæsning samt eksempler på temaer og konkrete spørgsmål som forældrene kan tale med barnet om derhjemme.

Kreditering

Inspirationsmaterialet er udarbejdet af Deloitte, Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, UC SYD og University College Lillebælt for Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.