Forløb

På jagt efter vindens hemmeligheder med sæbebobler

I dette forløb undersøger eleverne fænomenet vind. Eleverne gør vinden synlig ved hjælp af sæbebobler.

Forløbet er henvendt til børnehaveklassen

Anslået tidsforbrug: 4-5 lektioner

Målet med dette undervisningsforløb er, at eleverne kommer til at kende fænomenet vind bedre gennem konkrete oplevelser. Mange naturfænomener kan ikke ses med det blotte øje og må derfor synliggøres gennem eksperimenter. Vind er et eksempel på dette.

I forløbet lægges der vægt på, at eleverne kan opnå viden gennem undersøgende og eksperimenterende adfærd og introduceres til at lave eksperimenter. Eksperimenterne giver eleverne konkrete oplevelser og en basal forståelse for vindens egenskaber.

Forløbet har særligt fokus på kompetenceområdet naturfaglige fænomener.

Leg er et centralt element i Fælles Mål for børnehaveklassen, og det er oplagt at lade leg indgå i de foreslåede aktiviteter. Legen opstår, hvor der skabes tilpas frie rammer i eksperimenterne til, at børnene selv kan vælge, hvordan de vil variere aktiviteterne.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet består af en række eksperimenter, som eleverne kan udføre, og hvor børnehaveklasselederen hjælper eleverne med at sætte ord på deres iagttagelser.

Et eksperiment er et spørgsmål, vi stiller naturen. Et vellykket eksperiment kræver derfor, at vi ved, hvad vi spørger om. Inden hver aktivitet kan det derfor være en god øvelse for børnehaveklasselederen at identificere, hvad hvert eksperiment viser.

Forløbet lægger op til, at eleverne på den ene side får stor frihed til at bruge egne ideer og gøre egne iagttagelser, og på den anden side skal de fastholde fokus på begrebet vind. Et godt redskab er at spørge ind til, hvad eleverne iagttager undervejs, og hjælpe eleverne med at beskrive iagttagelserne med de rette begreber. Der er angivet fagbegreber til hver aktivitet.

Forløbet giver i et vist omfang eleverne mulighed for hypotesedannelse og frihed i forhold til at fortolke deres iagttagelser og kan derfor bruges som begyndende undersøgende undervisning.

Læs mere om undersøgelsesbaseret undervisning i naturfag på emu.dk

Forløbet lægger også op til eksperimenterende leg. Det indebærer at kunne afprøve egne ideer, og at der er plads til at fejle, før man finder gode løsninger. Eksperimenterende leg indeholder gerne gentagelser, som kan være et vigtigt element i at blive bekendt med nye fænomener. Og vigtigst, så er leg forbundet med glæde, som kan stimulere læringen.

 

Tilrettelæggelse

Aktiviteterne kan laves som et samlet forløb over et par dage. Aktiviteterne er dog ikke gensidigt afhængige, og du kan derfor vælge at ændre rækkefølgen eller kun at udføre udvalgte aktiviteter

Materialer til introduktion af forløb:
Forløbet kan introduceres med sangen Blæsten kan man ikke få at se (sangglad.dk)

Materialer til aktivitet 1 +2:
Sæbebobleblanding: Bland 1 dl glycerin, 1 dl Fairy opvaskemiddel original, 8 dl sæbeboblevand fra en legetøjsforretning og fyld op med vand til 2-litersflasken er fuld.

Der skal desuden bruges redskaber til at blæse bobler med og baljer eller skåle til sæbevand. Til at lave store bobler skal I bruge blomsterpinde og tyk bommuldssnor. Se hvordan på soapbubble.dk

Materialer til aktivitet 3:
½-liters plastflasker, vandhaner, krus med sæbebobleblanding.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Skal forløbet bruges som et selvstændigt tema om vind, eller indgår aktiviteterne fra forløbet som del af andet undervisningsforløb, for eksempel om luft eller om årstiderne?
  • Er det primære faglige fokus vind, det at lære at lave eksperimenter eller begge dele?
  • Børn elsker at lege med sæbebobler, og legen er en del af undervisningen. Hvordan sikres faglig refleksion og læring gennem en legende tilgang?
  • Hvordan kan der kontinuerligt arbejdes med at gøre eleverne fortrolige med relevante faglige og før-faglige ord og begreber før og efter de konkrete eksperimenter?

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af tre aktiviteter. Som introducerende aktivitet kan sangen Blæsten kan man ikke få at se synges.

 

Aktivitet 1. Vindretning

I denne aktivitet kan eleverne gøre vinden synlig ved hjælp af sæbebobler. Særligt er det muligt at se, at vinden ændrer retning omkring bygninger og i forskellige højder. Aktiviteten foregår udendørs en dag med lidt vind.

Børnehaveklasselederen kan starte aktiviteten ved at spørge eleverne, om de kan mærke vinden, og om de kan mærke, hvilken retning vinden bevæger sig. Måske kan eleverne mærke, at vindretningen er forskellig forskellige steder, eksempelvis tæt på bygninger eller andet, som vinden skal passere.

Spørg eventuelt eleverne, hvad de tror der sker, når man laver sæbebobler i blæsevejr. Vil boblerne bevæge sig, og hvordan? Bevæger boblerne sig anderledes, hvis man laver dem tæt på en mur eller bag ved et hus?

Eleverne kan efter introduktionen lave sæbebobler for at synliggøre vindretningen. I kan starte et sted uden læ, for eksempel på fodboldbanen. Derefter kan I prøve på vindsiden og læsiden af bygninger.

Det kan være interessant at se, hvordan vinden bevæger sig rundt om bygningen. På den side af bygningen, som vinden blæser ind imod, vil man ofte se, at bobler (og altså vinden) følger muren rundt om eller op over bygningen. Særligt på læsiden vil I kunne se hvirvler i luften. Nogle steder kan hvirvlerne være så kraftige, at de store sæbebobler blive revet fra hinanden og danner flere små bobler.

En åben struktur som et trådhegn eller en busk uden blade er ikke en barriere for vinden. Her vil boblerne ikke ændre retning, men fortsætte ind i strukturen (og briste). Børnehaveklasselederen kan hjælpe eleverne med at sætte ord på det, de ser, og også med at forklare, hvorfor vinden bliver nødt til at bevæge sig, som den gør.

Som opsamling på aktiviteten kan der i klassen tales om, hvordan eksperimentet gik, hvad eleverne har undersøgt og iagttaget, og hvad de har lært om vind.

Begreber: vindretning, kraftig vind, stille vind, læ.

 

Aktivitet 2. Vindkraft

I denne aktivitet tager eleverne højde for vindretning, og de kan bruge kraften fra vinden til at styre sæbebobler mod et forudbestemt mål. Der er elementer af hypotesedannelse i forhold til at lave sæbeboblerne det rette sted for få vinden til at føre boblen i mål. Aktiviteten foregår udendørs en dag med lidt vind.

I klassen kan I starte med at tale om, hvordan vejret er i dag. Blæser det meget eller lidt? Hvordan kan man se, hvor meget det blæser (skyer, træer, blade)? Fortæl gerne eleverne om den aktivitet, de skal lave nu, og spørg for eksempel, hvor langt de tror, deres sæbebobler vil kunne flyve.

Eleverne kan gå sammen to og to og undersøge, hvor langt boblerne kan svæve, før de brister. Den ene kan lave en sæbeboble og lade den svæve med vinden. Den anden kan løbe ud i vindens retning og sætte en pind der, hvor sæbeboblen sprang.

Eleverne kan eksperimentere med, hvor de skal stå i forhold til vinden, og med, om store eller små bobler kommer længst. Når eleverne laver sæbebobler på denne måde, bliver de ekstra opmærksomme på vinden, fordi de skal tage højde for styrke og retning for at kunne danne boblerne og for at få boblerne til at svæve langt væk. Undervejs kan børnehaveklasselederen introducere begrebet vindkraft, for eksempel ved at sammenligne med luftballoner eller sejlskibe som også drives frem af vindkraft.

Eleverne kan også vælge et mål, de skal forsøge at ramme med boblerne. Målet kan være en person, som stiller sig op som målskive, en genstand, som hænges op i et træ, eller noget andet. Eleverne kan nu forsøge at gætte (hypotese), hvor de skal stå, for at vinden vil tage deres boble i mål. Afstandene og målenes størrelse kan varieres i forhold til sværhedsgrad. Særligt udfordrende vil det være at lave eksperimentet i nærheden af en bygning, hvor vindens retning varierer.

Som opsamling på aktiviteten kan klassen i fællesskab tale om, hvordan eksperimentet gik, hvad eleverne har undersøgt og iagttaget, og hvad de har lært om vind.

Begreber: vindretning, kraftig vind, stille vind, hurtige og langsomme bevægelser, måling af afstande, vindkraft.

 

Aktivitet 3. Hvor kommer vinden fra?

Dette er en ekstra aktivitet, som forklarer, hvordan vind opstår. Den viser, at en ændring i temperatur kan få luft til at bevæge sig. Vinden opstår altså som følge af ændringer i temperaturer. Aktiviteten adskiller sig fra aktivitet 1 og 2 ved, at der er mindre plads til kreativitet fra eleverne, idet det kræves, at eleverne gør noget helt bestemt for at se en bestemt virkning.

Aktiviteten kan starte med en samtale om, hvad blæst er (luft som bevæger sig), og eleverne kan tænke over, hvad der får luften til at bevæge sig. Børnehaveklasselederen må gerne forklare, at varme fra solen får luften til at udvide sig, og at den varme luft kommer til at skubbe til den kolde luft omkring.

Eleverne kan dyppe toppen af en flaske i et krus med sæbevand, så der dannes en sæbehinde over flaskens åbning. Hvis eleverne holder bunden af flasken under den varme vandhane, vil luften i flasken blive varmere og udvide sig. Eleverne vil se, at sæbehinden pustes op til en lille boble. Hvis eleverne holder flasken under den kolde hane, vil luften i flasken blive koldere, og boblen vil skrumpe.

Børnehaveklasselederen kan hjælpe eleverne med at sætte ord på det, de ser, nemlig at varm luft fylder mere end kold luft, og at luften bevæger sig. Luften udvider sig, når vi varmer luften, og trækker sig sammen, når vi køler den. Derved kommer noget af luften til at bevæge sig ud eller ind i flasken.

Vind er luft, der bevæger sig. Man kan derfor sige, at vi laver en ganske svag vind ud af og ind i flasken, når vi varmer og køler luften. Denne iagttagelse kan børnehaveklasselederen derpå bruge til at forklare, hvorfor det blæser: Når solen står op og varmer kloden, vil den varme luft udvide sig (højtryk) og skubbe til den kolde luft omkring. Den bevægelse oplever vi som blæst.

Som opsamling på aktiviteten kan børnehaveklasselederen samle klassen for at tale om, hvordan eksperimentet gik, hvad eleverne har undersøgt og iagttaget, og hvad de har lært om luft.

Begreber: varme/kulde, lufttryk, vind.

Formålet med aktiviteten er, at eleverne gennem iagttagelse skal blive bekendte med sammenhængen mellem varme/kulde og lufttryk, og dermed årsagen til hvorfor det blæser. Det er ikke formålet, at eleverne skal kunne forklare, hvorfor varme får lufttrykket til at øges. Dette kræver en dybere forståelse af gassers egenskaber.

 

Evaluering

Efter forløbet kan børnehaveklasselederen vælge at samle op på forløbets pointer sammen med eleverne. Børnehaveklasselederen kan spørge eleverne om:

  • Hvad er vind?
  • Hvor bevæger vinden sig hen?
  • Hvad er vindretning?
  • Har I oplevet, at vinden bevæger sig i forskellige retninger? Hvorfor gør den det?
  • Kan I tegne, hvordan vinden bevæger sig omkring et hus?
  • Hvad sker der med luften, hvis den bliver varmet op/kølet ned?
  • Hvorfor blæser det?
  • Hvad er et eksperiment?
  • Hvad har vi lært af de eksperimenter, vi har lavet?

I samtalen med eleverne har børnehaveklasselederen mulighed for at repetere eller genforklare de forskellige faglige pointer og samtidig vurdere, i hvor høj grad forløbet har understøttet læringen.

Erfaringen med vind, som eleverne opnår i forløbet, kan danne basis for senere forståelse af andre sammenhænge inden for andre områder, eksempelvis:

  • Årets gang
  • Bæredygtighed, for eksempel fokus på vindmøller og vindkraft

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, når forløbet er gennemført:

  • Fungerede det praktiske med at lave sæbebobler i aktiviteterne?
  • Var der behov for, at arbejde i længere tid med at lære at lave sæbeboblerne?
  • Var det muligt at holde et fagligt fokus omkring vind, eller blev aktiviteterne mere til leg med sæbebobler?
  • Hvordan var det at arbejde med eksperimenter?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Anne Hjerrild Rønning, Projektleder og Naturvejleder, Børn og Science

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.