Problembaseret undervisning – virkelighedsnær og anvendelsesorienteret

Problembaseret undervisning spiller en central rolle i naturfagene. Bliv klogere på, hvad det vil det sige at arbejde problembaseret i naturfagene, og hvordan du som naturfagslærer kan styrke din problembaserede undervisning.

Hvad er problembaseret undervisning?

Den problembaserede undervisning er et alternativ til den mere traditionelle lærerstyrede undervisning, og den tager udgangspunkt i autentiske situationer. Den problembaserede undervisning sætter eleverne i komplekse situationer, hvor de for eksempel selv er med til at formulere spørgsmål inden for et afgrænset naturfagligt område. I samspil med hinanden og med deres lærere kan de vælge, hvilke undersøgelsesmetoder de vil benytte.

Problembaseret skal i denne sammenhæng forstås i tråd med forståelsen i læseplanerne for de fire naturfag, således at ”undervisningsforløbet har udspring i en autentisk situation, der kalder på elevernes forundring og naturfaglige undersøgelser”. Der er derfor ikke nødvendigvis tale om et problem i klassisk forstand. Et ’problem’ betyder i denne sammenhæng en virkelighedsnær udfordring, der ikke nødvendigvis er negativ. Eleverne kan derved også have fokus på en forundring eller en udfordring, som de møder i deres hverdag, eller som de på anden måde er optaget af. Det kan eksempelvis være, hvordan dyrerene holder varmen om vinteren. Eleverne kan anvende naturfaglige kompetencer til at undersøge dette.

 

Naturfagslærerens roller

Den problembaserede undervisning stiller krav til læreren både før, under og efter forløbet. Det kræver fokus på forskellige typer af lærerroller, når den problembaserede undervisning skal tilrettelægges, gennemføres og afrundes. Naturfagslæreren skal både kunne rammesætte problemstillingen, engagere eleverne, facilitere læringsprocesser og elevernes egne undersøgelser og evaluere elevernes læring.

 

De fællesfaglige forløb som problembaserede

I de fællesfaglige forløb i udskolingen spiller den problembaserede undervisning også en central rolle. De fællesfaglige forløb kan være en anledning til at styrke elevernes evne til at tænke på tværs af fagligheder og opleve kompleksiteten i et problembaseret forløb som en håndterbar udfordring. Det problembaserede kommer til udtryk, når eleverne arbejder selvstændigt med et fællesfagligt fokusområde og skal formulere egne problemstillinger. Her er det vigtigt, at læreren har fokus på, hvad der kan kaldes ’eksemplariske problemstillinger’.

 

Den eksemplariske problemstilling

Eksemplariske problemstillinger er kendetegnet ved at være tilstrækkelig brede til, at eleverne kan tilegne sig og udvikle en bred vifte af deres naturfaglige kompetencer og bringe deres egne indsigter i spil. Det er lærerens opgave at vurdere, i hvilket omfang en problemstilling lever op til at være eksemplarisk. Læreren kan sætte en ramme om og retning for elevernes egne problemstillinger med et ’driving question’. Et sådant spørgsmål sikrer, at elevernes egne problemstillinger fastholder et eksemplarisk indhold. Samtidig giver det plads til, at elevernes egne interesser, holdninger og præferencer danner baggrund for formuleringen af elevernes mere specifikke problemstillinger.

 

Opsamling

Den problembaserede undervisning rummer meget potentiale for elevernes læring og motivation i naturfag. Det sker gennem undervisning, der bliver mere virkelighedsnær og anvendelsesorienteret med problemstillinger, udviklet af eleverne selv. I den problembaserede undervisning fungerer læreren blandt andet som rammesætter og facilitator.

 

Inspiration 

Læs mere om problembaseret undervisning hos det nationale naturfagscenter Astra: astra.dk.

Find Astras forslag til eksempler på forløb med problembaseret undervisning:

Hent desuden inspiration til naturfagslærerens roller i den problembaserede undervisning i Faghæfterne til naturfag (Undervisningsvejledningens afsnit 3.3):

På Astras hjemmeside findes mere om de fællesfaglige forløb og fællesfaglige fokusområder: Forløb på tværs og Fællesfagligt fokus.

 

Kreditering 

Denne artikel er udviklet af BUVM i samarbejde med Det nationale naturfagscenter Astra. 

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.