Kortlæg din vej

Mellemtrin: Dette forløb tager afsæt i elevernes umiddelbare kendskab til og interesse for den vej, deres skole ligger på. Gradvist og med stigende kompleksitet udvides elevernes forståelse af, hvad kort og kortlægning kan være.

Forløbet er henvendt til 5.-6. klasse.
Anslået tidsforbrug: Ca. 12 lektioner.

Formålet med forløbet er, at eleverne får øget bevidsthed om deres eget lokalområde gennem udarbejdelse af forskellige slags analoge og digitale kortlægninger af et afgrænset fysisk område, nemlig deres skolegade. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Fremstilling.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet kræver ikke nogen særlige billedsproglige forudsætninger hos eleverne, men de skal kunne færdes på egen hånd i lokalområdet, så forløbet er mest velegnet for de ældste elever på mellemtrinnet.

Forløbet lægger op til, at eleverne undersøger forskellige allerede eksisterende kortlægninger af "Skolegade" (indsæt lokalt vejnavn). Et arbejde med de fire B´er kan give kompetence i at kaste forskellige blikke på deres lokalområde og i at fastholde og udtrykke disse blikke gennem anvendelse af både analoge materialer. 

Fakta om de fire B'er:
En måde at kunne arbejde med beskuerens forskellige blikke på i undervisningen kan være med inspiration og afsæt i de såkaldte fire B´er (Billede, Begivenhed, Blik og Betragter), som blandt andet er blevet introduceret af Helene Illeris i teksten Fra klassisk dannelse til visuel kultur, I: Billedpædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2005:

  • Billeder: Dækker alle visuelt orienterede fænomener - i bred forstand - som vi vælger at kigge på som billeder, både fysisk afgrænsede genstande, for eksempel fotografier, skulpturer og maleri, tøjbeklædning, men også fænomener, for eksempel landskaber, grafiske brugerflader, indretning af rum og tv-udsendelser.
  • Begivenheder: Er interaktioner, der omfatter hele ”synssituationen”: Billede, Blik og Betragter. Fokus på det unikke og situerede ved den enkelte synssituation: altså billedet som det ser ud for præcis denne betragter, i denne situation, på denne dag, med dette blik.
  • Blik: Er det samme som ”måder at se på”. Blikket kan være nysgerrigt, nedladende, analyserende eller vurderende. Men blikket kan også være antropologisk, kunstnerisk, økonomisk eller politisk. De forskellige blikke, der kan rettes imod et billede, viser, at synsakten aldrig er neutral, selvom det ofte er det, vi tror og oplever, når vi ser på noget.
  • Betragtere: Omfatter ”de, der ser” samt de positioner, de ser fra. Det er eksempelvis forskelligt, om en betragter befinder sig i en ”elevposition” eller i en ”fritidsposition”, om man er alene eller i en gruppe. Der er med dette B fokus på det sociale og kulturelle i blikket frem for det biologiske.

I forløbet kan eleverne samtale om forskellige slags kort og kortlægninger, både allerede eksisterende og deres selvfremstillede kortlægninger. Som afslutning kan eleverne forme en udstilling af deres analoge kort i skolens aula og fremstille QR-koder, som opsættes forskellige steder på Skolegade. Arbejdsprocesserne giver eleverne mulighed for at arbejde med forskellige nuanceringer og forståelser af, hvad "Skolegade" er, og hvordan gaden kan fremstilles forskelligt i kortlægninger alt efter kortproducentens interesser og kommunikationshensigt.

I alle faser af forløbet indgår lærerstyrede oplæg, selvstændigt elevarbejde med billedopgaver samt billedsamtaler i mindre grupper eller i klassen som helhed. Forløbet veksler mellem analyse, refleksion og elevernes egen selvproduktion. Der er indbygget progression i forløbet gennem elevernes arbejdsprocesser i tre faser. Opgavekravene skærpes tillige igennem forløbet.

De valgte opgaver i forløbet er formuleret på en sådan måde, at de rummer mulighed for, at alle eleverne kan løse dem og på deres eget niveau. Nogle elever vil fremstille ret simple kortlægninger, mens andre vil udarbejde mere komplekse og detaljerede kort.

 

Tilrettelæggelse

Som indledning og afslutning på alle faser foreslås en billedsamtale, hvor læreren kan samle op på det, som eleverne har lært. Som afslutningen på forløbet kan eleverne udstille deres kort på skolen og uploade digitale produktioner til en hjemmeside/blog, som læreren på forhånd har oprettet.

I valg af materialer vægtes både analoge fysiske og digitale produkter. I forløbets første faser arbejder eleverne med papir, blyanter, farvekridt og tusser. I forløbets sidste faser arbejder eleverne på tablets og/eller smartphones. Det er vigtigt, at der i billedkunstlokalet forefindes en computer og projektor til fremvisning af billeder/kort/hjemmesider.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvilke apps og hjemmesider, som viser en række eksisterende kort og kortlægninger, skal bruges som introduktion til forløbet?
  • Hvordan sikres det, at alle elever udfordres på deres niveau?
  • Hvilke rute skal klassen gå på de fælles ture uden for skolen, og hvilke steder skal fremhæves på første tur?
  • Hvordan skal tiden fordeles mellem forløbets fire faser?
  • Hvordan skal forløbets afsluttes? Skal der arbejdes med QR-koder, skal der laves en udstilling i aulaen, eller skal eleverne nøjes med at udstille og fremlægge i klassen?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Typer af kort og kortlægninger
I forløbets første fase kan eleverne igennem lærerens præsentation af eksempler introduceres til forskellige apps og hjemmesider, der viser historiske og nutidige samt forskellige typer af kort og kortlægninger. Eleverne kan selv undersøge, hvad der findes af kort om deres egen skolevej, og de kan fremstille deres individuelle tegnede kort over deres egen skolevej.

Læreren kan stille en praktisk opgave: Undersøg to og to, for eksempel i Google Maps, Historisk atlas (app) og Kunst på stedet (app), hvilke kort og billeder, der ligger på nettet af jeres individuelle skolevej, altså ruten fra elevernes hjem til skolen. I forbindelse med elevernes præsentationer af deres fund i opgaven kan der tales om, hvad kort egentlig er. I samtalen kan inddrages forskellige slags kort som globus, vægkort, atlas, Google Earth.

Herefter kan eleverne tegne et kort på A3 papir, der viser din egen skolerute. Det kan være op til eleverne selv, om de vil lægge sig op af eksisterende kortfremstillinger, eksempelvis bykort, om de vil lave en form for skattekort, eller om de vil lave deres eget unikke kort med særlig fokus på ting, de ser på deres skolevej, eksempelvis farver og mønstre. 

Eleverne kan hænge deres kort op og forklare de ideer og tanker, der ligger bag ved de enkelte korts forskellige udseende. De kan tale om deres valg af synsvinkel, farver, signaturer og symboler. Har de været inspireret af andre kort? I så fald hvilke? Har de forsøgt at udtrykke noget i kortet på en ny måde, som ikke er set før på andre kort, som eleverne kender til?

Der kan afslutningsvis tales også om, hvad elevernes kort har tilfælles, og hvad der er de mest markante forskelle. I forlængelse heraf kan deres gives nogle bud på nogle mulige kategoriseringer af de mange skolevejskort. 
 

2. Undersøgelse og analyse af ”Skolegade” og eksisterende kortlægninger af gaden
I anden fase kan eleverne i mindre grupper indsamle og undersøge, hvilke kort der findes over deres "Skolegade". Eleverne kan søge på biblioteket, på nettet eller kontakte relevante personer fra deres netværk. De fundne kort og materialer digitaliseres, hvis de ikke er det på forhånd,

Læreren kan herefter igangsætte en fælles billedsamtale om elevernes fund. Samtalen kan indeholde drøftelser og spørgsmål, som:

  • Hvordan kan de forskellige fundne korttyper forstås som visuel information?
  • Hvorfor ser kortmaterialet ud, som det gør?
  • Hvem har lavet de forskellige kort og med hvilken hensigt?
  • Hvem er kortene henvendt til, og er de brugbare?
  • Hvor varieret beskriver de forskellige kortlægninger strækningen?

Dernæst kan eleverne arbejde med to praktiske kortlægningsopgaver, der tager afsæt i to gåture i "Skolegade".

Første tur på "Skolegade"
Sammen kan klassen gå en tur i ”Skolegade”. Læreren kan have udvalgt et par steder på ruten – med særlige udfordringer, for eksempel en grund med en ældre fabriksbygning, der står tom, og et vejkryds, hvor der er dårlig oversigtforhold. Eleverne kan se stederne og drøfte, hvordan de aktuelle udfordringer kan løses.

Eleverne kan få til opgave at skitsere et oversigtkort over, hvordan der ser ud nu på de to udvalgte steder. Tilbage på skolen kan eleverne i grupper drøfte muligheder og tegne et kort, der viser forslag til mulige løsninger af området med eksempelvis fabrikken og de dårlige oversigtsforhold i krydset. 

I en billedsamtale kan de andre elever og læreren kommentere og spørge ind til forslagene. 

Anden tur på "Skolegade"
Klassen kan gå endnu en tur i ”Skolegade”. Her kan eleverne få opgaven: I skal to og to fotografere steder, genstande eller udsigter fra gaden, som I finder særligt interessante.

Tilbage på skolen kan læreren vejlede og hjælpe eleverne i deres praktiske arbejde med udvælgelse og print og beskæring. Hvert par kan vælge to af deres fotos, printe dem og hænge dem op. Eleverne kan lave forklarende skilte med oplysninger om adresse og grunden til, at netop dette motiv er udvalgt. Eleverne kan til sidst præsentere for de andre i klassen, hvad de har udvalgt på ruten og hvorfor.
 

3. Egen kortlægning
I tredje fase kan grupperne udvikle deres egen kortlægning af "Skolegade" ud fra egne interesser, men under hensyntagen til et særligt blik på gaden, turistblikket. De kan arbejde med digitale ressourcer og værktøjer i form af tablets, smartphones, hjemmesider og QR-koder.

Der kan stilles følgende opgave: Eleverne skal med brug af primært tablets og smartphones foretage deres egen kortlægning af ’Skolegade’.

Læreren og eleverne kan tale om mulige målgrupper og korthensigter. De kan drøfte forskellige blikke, eksempelvis forskellen på at se strækningen med turistens nysgerrige highlight-blik over for skraldemandens blik på gaden, hvor der er fokus på parkeringsmuligheder og tilgængelige ruter fra skraldepand til skraldebil.

Grupperne kan arbejder med sammenhængen mellem turistblikket og ideer til deres kort/kortlægninger og brug af app(s). Eleverne skal arbejde billedproducerende med udgangspunkt i en eller flere relevante app(s), de selv har og kender til eller vælger at arbejde i.

Læreren kan her fungere som vejleder og godkender de enkelte gruppers ideer til kort, deres kommunikationshensigt og skitser til produktionen, inden grupperne går videre med selve fremstillingsfasen.

Eleverne kan for eksempel arbejde i fem grupper:

  • Gruppe 1: Fokus på turistens behov for overblik og highlights.
    Eleverne udarbejder derfor et kort, der både viser hele strækningen og udvalgte steder. Kortet er suppleret af en kort speak, der forklarer, hvordan kortet skal læses. Som medie bruger gruppen tablets og appen Doceri.
     
  • Gruppe 2: Fokus på turistens ønske om at få overblik på en nem måde.
    Gruppen fremviser hele ”Skolegade” i form af en videoproduktion lavet med brug af deres mobiltelefoner og redigeret i programmet iMovie. Videoen viser hele ruten, men er lavet med en tidsmæssig forkortning, så den færdige video kun varer ca. 30 sekunder.
     
  • Gruppe 3: Kortlægning, der indeholder ti udvalgte ”turist”-highlights fra ”Skolegade”.
    De fotograferer de udvalgte steder med det indbyggede kamera i deres tablet. Herefter indsætter de billederne i appen/programmet My story. De bearbejder alle ti fotos med programs indbyggede tegne- og maleredskaber. Slutproduktet bliver en sammenhængende tegnet historie med supplerende tekst om tre elevers tur på ruten, hvor de bl.a. møder en operasangerinde, der har travlt og skal til koncert.
     
  • Gruppe 4: Fremviser udvalgte punkter på gaden, som de synes kunne være særligt interessante at se på, og hvor de mener, at turisten kan danne sig et godt overblik.
    De vælger at lave en Prezi-præsentation, hvor de på fem udvalgte steder på ”Skolegade” har taget en serie fotos. Disse fotos giver en 360 graders panoramaoptagelse af de udvalgte steder, så turisten kan orientere sig ligesom på Google Street View. En anden mulighed kunne have været, at gruppen anvender appen 360 Panorama, panoramafunktionen i smartphonens indbyggede kamera eller lignende.
     
  • Gruppe 5: Billedquiz til turisten, som kan medvirke til at fokusere blikket på detaljer på strækningen. De laver fotos fra forskellige steder på gaden, som kun delvis afslører, hvad fotografierne forestiller, så turisten derved kan få lyst til at finde det motiv, eleverne har fotograferet. Eleverne går gaden igennem og med tablet og smartphones tager de en række fotos med de indbyggede mønstre-filtre, i appen Photobooth (fx filteret Kaleidoskop).

 

4. Etablering af udstilling og evaluering
Læreren kan på forhånd have opbygget en enkelt hjemmeside/blog, Kortlægning af Skolegade, der dels forklarer, hvad projektets idé er, dels har henvisninger til en underside pr. elevgruppe.

Gruppernes færdige produkter fra fase 3 kan fremlægges, og der kan gives respons i klassen. Elevernes digitale produkter kan uploades til hjemmesiden, og eleverne kan fremstille QR-koder ved hjælp af en QR-kode-generator, en kode for hver gruppe, der linker til hver af gruppernes produkter. QR-koderne kan så printes, lamineres og sættes op på de relevante steder på ”Skolegade”’, for eksempel på lygtepæle, plankeværker og bænke.

I skolens aula kan laves en opslagstavle i form af et kort over strækningen, Her kan skolens elever, lærere og forældre opleve i billeder og ord, hvad det er for et projekt og kortlægning, klassen har gennemført. QR-koderne kan også sættes på opslagstavlen.

 

Evaluering

Efter forløbet kan elevernes læringsudbytte evalueres både af eleverne selv og af læreren. Der kan fokuseres på, i hvilken grad eleverne kan fremstille kortlægninger af et lokalområde. Det kan ses og drøftes ud fra elevernes selvproducerede kort og kortlægninger i forløbet. I denne proces er det også oplagt at fokusere på brugen af digitale ressourcer - hvilken betydning har det for undervisningen og for elevernes læring?

Samtale med eleverne
I evalueringen af, i hvilken grad eleverne kan se på/betragte en lokalitet med forskellige blikke, vil der kunne fokuseres på elevernes præsentation og italesættelse af deres arbejde med turistblikket i forhold til deres selvvalgte kortlægning af "Skolegade".

Der kan også fokuseres på elevernes italesættelse og erkendelse af, hvilke interesser der kan ligge bag de allerede producerede kort og billeder, som findes over "Skolegade" og deres egen skolevej. Hvad har de forskellige kortproducenter villet fortælle, med hvilket blik og med hvilken hensigt mon?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang har eleverne fået øget bevidsthed om deres eget lokalområde, og er de blevet i stand til at betragte med forskellige blikke?
  • Var der i forløbet nok muligheder for at differentiere og udfordre eleverne på den enkeltes niveau?
  • Gav det mening at inddrage De fire B'er?
  • Hvordan fungerede inddragelse af det digitale igennem forløbet?
  • Er der erfaringer fra dette forløb, der kan bruges i fremtidig planlægning af undervisningsaktiviteter?
Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.