Tematisk billedarbejde

Et tematisk udgangspunkt for elevernes billedarbejde sigter mod at give børn og unge muligheder for at kommentere og reflektere over deres egne og andres liv. Arbejdet med billeder og det visuelle er en erkendelses- og kommunikationsform, der er central i faget billedkunst.

Tema vs. emne

Et tema tager afsæt i et emne, der ofte fremstår neutralt, men som ved tematisering, giver eleverne mulighed for aktivt at forholde sig til det. Emnet identitet får for eksempel en tydeligere retning, når det tematiseres, eksempelvis gennem temaet identitet og (selv)iscenesættelse. Identitet problematiseres eller vinkles dermed, som noget der blandt andet har med iscenesættelse gennem visuelle repræsentationer at gøre. Temaet lægger op til, at eleverne forholder sig til, hvordan de selv og andre iscenesættes, både før og nu.

Det tematiske billedarbejde

Tematisk billedarbejde giver mulighed for at undersøge dele af virkeligheden og måske også problematisere den, og temaet kan give billedarbejdet retning i forhold til både indhold og udtryksform. Overvejelser over billedprojektets budskab, og hvordan det kommunikeres til modtageren, kan hjælpes på vej af det tematiske udgangspunkt.

I et tematisk billedarbejde udvælges motiver, som relaterer til emnet, og disse motiver tematiseres. Det vil sige, at billedmageren gennem billedarbejdet udtrykker sine holdninger, erfaringer og følelser i forhold til emnet, som behandles og stilles spørgsmål til. For eksempel tematiseres emnet Identitet ved at vinkle det i forhold til selviscenesættelse, som en måde at udtrykke sin identitet på.

Når eleverne præsenteres for hvordan kunstnere gennem tiden har iscenesat sig selv og andre gennem portrættering i malerier, får eleverne adgang til at forstå temaet i et større perspektiv. Temaet løftes ud af den enkeltes lokale kontekst og knyttes til en større historisk og kulturel sammenhæng. Ved at arbejde med selviscenesættelse i en historisk og kulturel kontekst gennem eksempelvis imitation, parafrase og tableau vivant, får eleverne mulighed for at forholde sig til temaet i et spændingsfelt mellem det personlige og det generelle i billedfremstillingen. Kunstens og kulturens billeder er et godt afsæt for at forstå, hvordan selviscenesættelse kommer til udtryk både før og nu.

Billedarbejdet giver i den forståelse en mulighed for at undersøge og udtrykke sig om omverdenen, samt kommunikere det til andre. Til dette bruges materialer og teknikker, som billedmageren i det skabende arbejde får erfaringer med, og som dermed ikke blot læres for deres egen skyld.

Hvilke temaer skal vælges?

I billedkunstundervisningen bør temaet vælges ud fra overvejelser over, hvad der optager eleverne samt temaets relevans i forhold til kulturelle og samfundsmæssige forhold. Temaet skal ligeledes give mening for børn fra alle sociale lag og etniske grupper, og temaerne bør derfor være af fælles relevans og almene. Det kan for eksempel overvejes, om emnet fodbold er relevant for alle elever, hvorimod et emne som sport er mere bredt, så flere kan forholde sig til det. Hvis emnet tematiseres yderligere til bevægelse og modstand, er temaet relevant for alle, da alle kan forholde sig til at bevæge sig i forskellige kontekster og måske også opleve modstand i den sammenhæng. Eleverne bør altid opleve, at de kan bruge erfaringer fra deres egen livsverden i billedprojektet.

Når læreren overvejer, hvilket tema, der vil være interessant at arbejde med for eleverne, bør det også overvejes, om temaet er interessant for andre end holdets elever og lærere. Temaet bør ikke være for privat, og så skal det altid give eleverne mulighed for at forholde sig nysgerrige, undrende og spørgende til det. Temaet skal åbne en lille bid af verden for eleverne gennem æstetiske læreprocesser i billefremstillingen.

Torsten Ingemann Nielsen bruger begrebet fællesmenneskelige eksistenstemaer til at forklare dialektikken mellem det almene og det individuelle. Det vil sige, det er temaer, der er kendetegnet ved at være relevante for alle mennesker til alle tider, og som berører de mest centrale områder af menneskelivet (Bonde 2009). Temaer som menneskets forhold til naturen, eller menneskets forhold til familien er begge relevante at forholde sig til for alle mennesker og kan derfor siges at være et fællesmenneskelige eksistenstemaer. Mange temaer kan bedst udtrykkes i modsætningspar. Det gælder for eksempel natur/kultur, liv/død, kærlighed/had eller barn/voksen, og temaet formidler i modsætningen en kontrast, som kan være relevant at udforske i det tematiske billedarbejde.

At arbejde med en tematisk tilgang til billedarbejdet, skaber mulighed for at zoome ind på dele af virkeligheden, stille spørgsmål, perspektivere og problematisere et særligt område.

Samtidens centrale problemer og udfordringer som temaer

Et andet tematisk udgangspunkt, som er af mere samfundsmæssig karakter, er Wolfgang Klafkis definition af epokale nøgleproblemer, som omfatter samtidens centrale problemer og udfordringer, der vedrører alle mennesker. Det er temaer som miljø og klima, samfundsskabt ulighed, teknologi, krig og fred, nationalitet og internationalitet, befolkningseksplosionen, vores biologiske eksistensgrundlag og forholdet mellem kønnene.

Det kan også være relevant at bruge FNs Verdensmål som udgangspunkt for at arbejde med et tematisk indhold i billedkunstundervisningen. Verdensmålene skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden gennem forskellige temaer, for eksempel klimaudfordringen, social ulighed og fokus på bæredygtighed.

Fokus på temaer gennem æstetiske læreprocesser

Modellen viser spændingsfeltet mellem elevens egen, personlige livsverden og billedkultur og de generelle samfundsrelevante og kulturelle temaer, der har relevans for alle mennesker. Billedkunstfaget kan med sine praktiske og æstetiske erkendelses- og udtryksformer give eleverne mulighed for dannelse, læring og udvikling gennem tematisk billedarbejde.

Den tematiske tilgang bør være afsæt for undervisningen med forskellige faglige vinkler og veje til forståelse, herunder gennem æstetiske læreprocesser i billedkunstfaget. Gennem oplevelse og praktisk-æstetisk udtryk igennem billedfremstilling med afsæt i et relevant tema, får eleverne mulighed for at tilegne sig ny viden om verden. I denne proces indgår billeder, som læreren præsenterer, og billeder, som eleverne selv finder. Billederne kan være kunstværker eller billeder fra den omgivende, visuelle kultur. Den visuelle kultur er mangfoldig og kommer til udtryk i mange sammenhænge. Børn og unge er storforbrugere af billeder i mange former, både som modtagere og afsendere, og der kan gemme sig mange relevante temaer i den visuelle kultur, de omgiver sig med.

I æstetiske læreprocesser sættes temaet i spil i forhold til elevernes erfaringer. Hvordan kan man arbejde med temaet? Hvilken udtryksform vil være relevant? Er der eksempler på kunstnere, der har arbejdet med temaet og hvordan? Det fremgår af modellen, hvordan elevens erfaringer og livsverden kobles til det overordnede tema gennem de æstetiske læreprocesser, der kendetegner billedkunstfagets udtryks- og erkendelsesformer. I billedfremstillingen medieres elevens oplevelse og forståelse af det tematiske udgangspunkt og finder sit eget, selvstændige udtryk gennem elevens billedprojekt.